_MG_2968Sara Schytz er ejer og stifter af Pilates B. Sara har undervist i Pilates siden 2004 og træning siden 1993 og tilbyder uddannelse af nye instruktører i klassisk Pilates. Sara underviser i måttehold, Semi Privat og Privat timer og før- og efterfødselsholdene.

Hun har været i genoptræningsbranchen siden 1993, hvor hun som 14 årig blev oplært i kroppens anatomi og fysiologi og genoptræning af diverse skader. Herefter fik hun lov til at assistere fysioterapeuten i træning på hendes fars kiropraktiske klink, hvilket har dannet  grundlag for et liv med krop og bevægelse. Siden er hun uddannet FISAF aerobicinstruktør fra Instruktørskolen i 2001 og Pilates siden 2004. Derudover er hun stadig idag tilknyttet SelandiaKlinikken i Ringsted, hvor hun underviser i Pilates og afholder workshops for fysioterapeuter, instruktører og patienter. Sara er også uddannet Msc. Eng Civil ingeniør fra DTU og har arbejdet som ingeniør hos tre af de største ingeniør firmaer i Danmark.

Sara deltager minimum en gang om året i en international workshop eller konferencer for at være i konstant udvikling og for at få ny inspiration og motivation. Hun har modtaget træning og gentagne workshops af bl.a. Bob Liekens, Shari Berkowitz og Siri D Galliano og har deltaget på workshops med Jay Grimes, MeJo Wiggins og Karen Frischmann. For Sara er Pilates er en livsstil og en livslang uddannelse, hvor der altid er plads til forbedringer.

Ud over Pilates har Sara dyrket mange forskellige sportsgrene som for eksempel Rytmisk Sports Gymnastik, dressurridning, diverse skiløb, aerobic, styrketræning, Yoga, løb og i sine voksne år ju-jitsu.

Sara tager dig og din træning seriøst og hun finder altid en løsning på, hvordan du kan udføre øvelserne, så de passer til dig og din krop. Med hendes mange års erfaring med bevægelse og krop bliver du let guidet ind i den korrekte stilling, så du ikke overbelaster din krop, og du vil mærke, at du kan mere end du tror. Sara går op i detaljerne og teknikken, og du får en træning med sved på panden og en god følelse i kroppen. Om du er nybegynder eller erfaren instruktør, så kan du blive udfordret af Sara.

 

Anja De Neergaard har undervist i Pilates hos os siden 2014 og meget længere andre steder. Ud over at være klassisk Pilates instruktør, så har Anja også tidligere taget en anden instruktør uddannelse. Anja mærkede på egen krop, hvad klassisk Pilates kan gøre for en træt og slidt ryg og er i dag fuld fleksible og stærk.

Du mærker hurtigt Anjas gode person og hendes evner som instruktør når du træner hos hende. Anja er meget professionel og tager sig godt af dig og din træning. Du er altid i gode hænder hos Anja og hun sikre dig en god trænings oplevelse hver gang.

Anja kan du booke til alle typer af personlig træning og hold. Hvis du har store gener eller en ny skade, kontakt os da inden du booker din time så vi sikre at du får en instruktør med forstand på netop din skade. Anja træner med dig som er rask, efter fødsel, ryg- og nakkegener,  pre- og post operation og knæ og hofte problemer.

 

Morten Olesen er fysioterapeut og igang med sin uddannelse til klassiske Pilates instruktør. Morten har arbejdet med mange sportsfolk, bl.a. håndbold i Slagelse under Anja Andersens tid og senest TMS Ringsted med Privat hospitalet Valdemar – i dag SelandiaKlinikken og for Aleris-Hamlet Hospitaler med smertepatienter. Morten er desuden ansat hos Selandiaklinikken i Ringsted som fysioterapeaut og Pilates instruktør. Morten er stærk i træning af smerte patienter og dig med tunge ryglidelser.

Morten blev hurtigt grebet af Pilates og kan se mange fordele ved denne træningsform og ser det som et fint supplement til anden træning.  Morten dyrker desuden fodbold og Crossfit, og Pilates er en god måde til at få en mere smidig og fleksibel krop samt opbygge en god muskulatur og stabilitet i kroppen. Med hans baggrund i fysioterapien, kan han tage godt hånd om dig med skader og fra hans anden sport kan han udfordre og presse dig til at yde lidt ekstra.

 

Sara Kirsten Giger

Sara Kirsten Giger har dyrket Pilates siden hun deltog på et Pilates retreat og har været bidt af det lige siden. Det blev derfor et naturligt valg, at tage en uddannelse i Pilates matwork. Sara er igang med at afslutte sidste del af sin uddannelse som instruktør  her i studiet.

Derudover arbejder Sara K som sygeplejerske på Rigshospitalets Børnehjerte afdeling. Hun har 7 års erfaring fra medicinsk og kirurgisk afdeling indenfor den almene, akutte og komplekse sygepleje til børn, unge og voksne. Denne baggrund kan du nyde godt af, hvis du deltager på et efterfødselshold med Sara K.

 

Kirsten Fejerskov – Ny instruktør hos Pilates B