Åbent Hus i Kgs. Lyngby 8. november kl. 9-14

Åbent Hus

Den sidste klargøring af det gamle menigheds hus på Nørregade 5 i bondebyen i Kgs. Lyngby er ved at være klar. Der er gået til den, gammel vægbeklædning er fjernet, muren pudset op og maler og elektriker er i fuld sving! Det bliver så godt og hyggeligt og der er en fantastisk atmosfære i salen med 4,5 m til loftet og en masse lys. Udstyret er bestilt for længe siden og bliver leveret i slut oktober. Studiet bliver fuldt udstyret som i Birkerød og vi kan derfor også i  Kgs. Lyngby undervise hele Pilates repertoiret og dermed giver jer den fulde oplevelse af metoden!

Holdplan for Kgs. Lyngby følger snart.

 

I Kgs. Lyngby vil der være flere Tower hold på programmet, lidt mindre Yoga og måttehold og til gengæld en masse Privat, Duet og Semi Privat træning. Vi vil også tilbyde enkelte efterfødselshold, men holder det primært i Birkerød hvor faciliteterne er helt perfekte til det.

Vi håber, at du og dem du kender, har lyst til at komme og fejre åbningen 8. november 2014 kl. 9-14! På dagen vil der være gratis prøvetimer af 30 min varighed med opstart hel og halv og alle er velkomne. Børn over 10 år kan prøve måttehold sammen med en voksen og kan prøve privat alene.

Program Åbent Hus

 

Ud over træning byder vi på et glas, lidt snacks og en snak, gode tilbud på træningstøj og produkter og der vil være åbningstilbud på træning på dagen ved fremmøde.

Så kig forbi og træn med eller kig ind og kig på og se studiet!