Familiedag hos Pilates B d. 29. april

Pilates er for alle. Tag din partner, far, mor, teen eller barn med til træning den 29. april, hvor vi holder familiedag fra kl. 10:00 til 13:00 hos Pilates B.

Dagen byder på forskellige hold, 30-45 min, der passer til alderen på dit familiemedlem. Kom glad og nyd vores arrangement med gratis holdtræning, kaffe, juice og nogle snacks.

Forældre + Teen hold kl. 10 til 10:45

Forældre + Børn kl. 10:45 til 11:30

Pilates for Alle (+16) kl. 11:30 til 12:15

Tilmeld dig gratis her eller i Pilates B Appen.

Myter om rygsmerter

, ,

“Myter om rygsmerter”

Ryg event

12. april 2023

Pilates B Clinic holder løbende informationsaftener om, hvordan man passer på sit helbred, og næste informationsaften er onsdag d. 12. april fra kl.17.00 – 19.30. Her er temaet “myter om rygsmerter” og gode råd til, hvad den enkelte bør gøre og ikke bør gøre, når man rammes af lændesmerter.

Der er fri adgang, men efter tilmelding her. Kom gerne kl. 17 i tøj du kan bevæge dig i, da vores instruktører i vil introducere dig til klassisk Pilates.

Vi glæder os til at se dig!

Hold dig aktiv hele livet

At holde sig aktiv igennem hele livet er en af de mest afgørende faktorer til at bevare sin sundhed. Rygsøjlen bærer os igennem livet og skal kunne holde til mange ting. Når rygsøjlen er stærk, smidig og fleksibel, kan du bevæge dig, som du har lyst.

En stærk krop gør dig også mentalt stærkere. Smerter sænker til gengæld livskvaliteten og tager fokus fra det gode i livet.

Det bedste du kan gøre for at passe på din ryg, er at bevæge dig i den grad, det er muligt for dig. Og så selvfølgelig få behandling og undersøgt de smerter og gener som ikke forsvinder ved motion og bevægelse. Find dig ikke i smerter, uanset, hvor gammel eller ung du er!

Alt dette fortæller kiropraktor Jens Jacobsen om til vores gratis ryg event den 12. april. Du får gode råd om, hvad du selv kan gøre for at tackle dine ryg- og nakkesmerter samt hvordan vi kan støtte støtter dig undervejs.

Programmet for arrangementet

Kl. 17.00-18.00 Gratis Matwork

Kl. 18.00-19.30 Foredrag om ”Myter om rygsmerter” med Jens Jacobsen

Workshop yin yoga

, ,

Søndag den 26. marts kl. 16-18 gentager vi succesen med instruktør Helle T. Smidt. Yin yoga er den skønne stille form for yoga, hvor stillingerne holdes i 2-5 minutter. Denne gang er der fokus på åndedrættet. Tempoet sættes ned, og du vil mærke, hvordan kroppen og nervesystemet slapper af, og roen breder sig. Det er simpelthen ren selvforkælelse, og en fantastisk måde at slutte ugen af på.

Medbring selv udstyr (inkl. tæppe, lille pude og gerne en Yoga blok). Har du ikke selv en yogamåtte, kan du købe i Pilates B studiet, der er tre forskellige typer til 395/435/455 kr, og alle er uden latex og kemi.

Helle har undervist i Yoga i 16 år og i Yin Yoga i snart 11 år. Læs mere om Helle og Yin Yoga på yoga.essendo.net.

Spørgsmål ang. workshoppen/udstyr: skriv til mig på helle@essendo.net eller ring på 2372 4960.

Du kan købe en billet til Yin Yoga workshop søndag den 26. marts her >

Kiropraktor Jens Jacobsen knækkede koden – Ved første besøg!

,

Det snurrer i hænderne, fingrene sover om natten, og det bekymrer mig og forstyrrer nattesøvnen. ”Det kan være Karpal-tunnelsyndrom” siger min læge. Jeg køber dyre skinner til at sove med, og det hjælper også i en kortere periode. Så bliver det værre igen, og gode råd er dyre! Inden jeg vender tilbage til min læge og en eventuel operation, prøver jeg alternative veje. Jeg har hørt, at kiropraktik kan hjælpe, så det skal da prøves!

Jeg finder Kiropraktor Jens Jacobsen hos Pilates B, og booker en tid til en kiropraktisk forundersøgelse.

En iskold torsdag formiddag kører jeg til Lyngby Hovedgade Pilates B Clinic og Studio, og her bliver jeg mødt af en venlig og kompetent herre, der er uddannet kiropraktor. I disse Googletider har jeg allerede tjekket, om der findes noget om Jens Jacobsen, og det gør der. Jens har været elitegymnast for det danske landshold, administrerende direktør for Aleris-Hamlet i Ringsted, undervist på Syd Dansk Universitet i biomekanik på Kiropraktor-studiet, og så har han været formand for Dansk Kiropraktor Forening i mange år. Et imponerende CV, og det beroliger mig.

Jens ser på hele mennesket, og hans tilgang til min problematik er grundig, omsorgsfuld og professionel.

Jens har sit eget lokale bagerst i Pilates B. Her er roligt og lyst. På gulvet står to plakater; en af menneskets muskler og en af vores rygsøjle. Midt på gulvet står den hvide briks og venter på mig. Jeg er ved at lægge mig ned, samtidig med at jeg forestiller mig det første højlydte knæk, da Jens beder mig om at tage plads på en stol og tage det helt roligt.

Først efter en uddybende samtale, et blodtrykstjek og et fagligt syn på min gang og holdning, går Jens i gang med at diagnosticere mit problem. Jeg slynger selv ud, at det nok er Karpal-tunnelsyndrom, det lyder da af noget! Stille og roligt undersøger Jens mit ”stillads” fra top til tå, og det går op for mig, at han kan manipulere på en måde, der provokerer min hænder, og jeg mærker tydeligt, at det også er fra halsmuskulaturen, at mit problem er. ”Det er Skalener-porten” siger Jens, din krop hænger sammen.

Efter endt behandling, hvor udstrækning, tryk og modtryk benyttes på en måde, der aldrig gør ondt, men alligevel kan mærkes, oplever jeg en lethed i hele kroppen, der giver mig mod på at fortsætte. Vi aftaler en ny tid ugen efter, og jeg tager hjem med følelsen af at være blevet taget alvorligt. Jens har foreslået, at jeg kombinerer kiropraktik med Pilates B. Det bliver næste step på min vej, så jeg forhåbentlig kan undgå en operation.

Krop og sind

Nu har jeg fået to behandlinger og afventer den tredje, og jeg synes allerede, at der er en bedring i hænderne, men også i resten af min slidte krop. Kombinationen af samtale og behandling fungerer for mig. At krop og sind er uløseligt forbundet går endnu engang op for mig, og det er præcis det, Jens arbejder med. Han skaber den rette balance og styrke i kroppen, og så skal jeg selv arbejde videre…

Tænk, hvad jeg har fået ud af at møde kiropraktoren og mennesket Jens Jacobsen – TAK!

Skrevet af Liselotte Arentoft Gath, nystartet blogskribent for Pilates B. Denne anbefaling er mit første møde med stedets kiropraktor.

Grøn skønhed kommer indefra, og det handler om til – og fravalg

Af Liselotte A. Gath

I Pilates B er der en tydelig sammenhæng mellem at passe på sig selv og andre!

At være et aktiv til fordel for klimaet hænger nøje sammen med at vælge. Et valg, hvor man tager sig selv og sin verden alvorlig på en kærlig måde.

For umiddelbart kan det være svært at se, hvilken sti man skal træde i den hektiske klimadebat, der både roser og udskammer i et væk.

Hvor skal man begynde, og kan man overhovedet overskue, om det man gør – gør en forskel!

Men ikke at gøre noget er også et valg, og det er en tanke værd!

Når det handler om ens personlige pleje, er der meget på spil, der er meget at forholde sig til.

Hvad har vi råd til? Når vi står og udvælger produkterne, skal vi vælge det skånsomme, rene, klimavenlige og dyrere mærke, eller er det lige her, at det billigere, det der altid har fungeret, tages ned fra hylden!

Og kan man overhovedet stole på det, der står?

At begynde med sig selv

I Pilates B har vi valgt ikke at lukke øjne og ører for den viden, vi har fået gennem en lang årrække. Vi ved, at mange kosmetiske produkter kan indeholde potentielt hormonforstyrrende stoffer, og at det kan koste dyrt for miljøet, når fx mikroplast, silikoner og oxybenzone fylder havene op.

Vi har fokus på både indhold og emballage.

At være bevidst om bortskaffelse af rester af shampoo, creme eller andre plejeprodukter handler både om, hvordan selve produktet påvirker miljøet, når det kasseres eller skylles af kroppen, men altså også, om måden vi bruger og håndterer emballage på.

Hold øje med disse to garanter

ECOCERT COSMOS er en fælleseuropæisk certificering af økologiske produkter, som bliver brugt i flere end 45 lande. I Norden er det SVANEMÆRKET, der er garant for miljøvenlige produkter, og de to certificeringer holder vi øje med, når vi tænker grøn skønhed og til-og fravalg af produkter i vores shop.

At vælge miljøet til er nøglen til grøn omstilling

Vi ved godt, at når et produkt skal virke, når det skal have en hurtigvirkende effekt på rynker, pletter m.m. så er det ikke altid, at det naturlige indhold kan leve op til det optimale resultat i den fart, der passer forbrugeren. Vi synes, at det vigtigste må være, at produkterne efterlader sig spor, hvor de skal – nemlig på huden og i håret – og ikke i naturen. Den måde at tænke på, synes vi, er nøglen til grøn omstilling.

Effekten bliver langt større på den lange bane både for forbrugeren og for klimaet, når vi viser hensyn til os selv og til vores klima. Vi synes, at det en tanke værd hos os alle, hvad vi vil smøre os ind i, og hvad vi skyller af os.

Vi opfordrer til et mindre forbrug og enklere rutiner med certificerede produkter.

Det er et dyrere alternativ, men det er et alternativ, man kan stole på.

Grøn skønhed kommer indefra og holder længere, det handler om at træffe valget!

Det har vi gjort, vi har valgt den grønne tankegang til.

I Pilates B ved vi, hvor vigtigt det er at holde ryggen stærk hele livet

,

Af Liselotte A. Gath

Rygsøjlen er en kompliceret størrelse, der virker som udgangspunkt for de fleste af kroppens bevægelser, og det har vi fokus på i Pilates B hver dag.

At styrke sin ryg, også når man er blevet ældre, er en god investering. Det handler om din sundhed, det handler om livskvalitet! En stærk ryg giver dig mulighed for at være aktiv, og aktivitet giver energi og overskud.

Træning, et større kendskab til, hvad lige præcis din krop kan og ikke kan, sikrer, at du bedre kan passe på din ryg og holde dig i gang. Derfor er det en god idé at søge professionel hjælp, når du oplever rygsmerter, der ikke går væk af sig selv i løbet af kort tid.

Når ryggen gør ondt – er der hjælp at hente hos Pilates B Clinic

Vi tilbyder behandling hos kiropraktor og massør samt tilpasset træning med klassisk pilates. Denne kombination har vi gode erfaringer med, og du bliver fulgt nøje i dit forløb. Der er flere fagpersoner til at hjælpe og støtte dig i din vej ud af smerte og manglende bevægelighed. Der findes ikke noget quickfix, men når forskellige fagligheder arbejder sammen, er sandsynligheden for bedring stor. Det er vores styrke og din hjælp og støtte.

Bliv din egen lærer og kom dine smerter i forkøbet

Grundig træning hos Pilates B er ikke kun øvelser, det er også muligheden for at blive ”uddannet” i, hvordan du bedst muligt og mest hensigtsmæssigt bruger dine led og muskler i din hverdag. Der er tale om en øget bevidsthed, som gavner dig i alle sammenhænge, hvor kroppen arbejder.

Alderen bør ikke at frarøve dig muligheden for aktive år

Det er ingen hemmelighed, at alderen giver mange mennesker slidgigt (artrose) i mere eller mindre grad, men at fravælge et liv med aktivitet af den årsag, er ikke et sundt valg, det er et valg, der lader gigten styre. Gå ind på Kiropraktoren.dk , her kan du læse, om vigtigheden af at være aktiv under overskriften: “Find dig ikke i smerter, bare fordi du er blevet ældre.” Et besøg hos vores kiropraktor kan være din vej til mere livskvalitet.

Selv små forbedringer betyder meget, når kroppen gør ondt

Når du får at vide, at der ikke er noget at gøre ved din artrose (slidgigt) fx i hoften eller i knæet, eller du accepterer et liv med smertestillende medicin, så findes der andre alternativer. Vores erfaring er, at der er meget mere at gøre, og det behøver ikke kun at være piller, der er den eneste valgmulighed. Supplerende behandling hos en kiropraktor kan lindre smerter og afhjælpe med de funktionsbegrænsninger, som ofte er en følge af gigt. Muligheden for at forlænge gåturen med nogle hundrede meter kan være en afgørende forbedring i forhold til din sundhed, socialt samvær og trivsel generelt.

Kiropraktik kan hjælpe alle aldersgrupper, og det er ikke farligt!

Faktuelt er 65+ en underrepræsenteret gruppe, når det drejer sig om at konsultere en kiropraktor. En af årsagerne kan være manglende viden om, hvad kiropraktorer kan og frygt for, at man ikke kan tåle at få ”knækket” leddene.

Til det er der kun at sige, at al behandling hos vores kiropraktor indledes med en grundig undersøgelse og diagnosticering, og at kiropraktoren benytter mange forskellig former for behandling. Herefter vælges den behandlingsform, der er bedst egnet i det enkelte tilfælde og til den enkelte person.

”Det gælder ikke om at knække ryggen, men at knække koden”

Hos Pilates B benytter kiropraktoren alle såkaldte manuelle teknikker.

Det indbefatter manipulation (”knækket”), muskelenergi- og myofacielleteknikker, mobilisering, triggerpunktsbehandling og sacro – occipital teknik, samt massage. Dette er kombineret med træning og grundig information. Sidstnævnte er altid en del af behandlingen hos Pilates B ,og i nogle tilfælde er det den eneste behandling.

Forskning viser, at kiropraktorbehandling har en god effekt også på ældre mennesker, Og udover måske lidt ømme muskler og kortvarige gener er der praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktorbehandling.

Vidste du
  • At kiropraktorer er professionelle, universitetsuddannede sundhedspersoner, der indretter deres behandling efter, hvilket menneske de står overfor. Så myten om, at det kan være skadeligt for gamle knogler at besøge en kiropraktor er – heldigvis – ikke sand.
  • At Atlas er titanen, der blev dømt til at bære himlen på sine skuldre, og at Atlas også er navnet på den hvirvel, der bærer dit kranie. Og det er noget af en livsopgave!

Har du brug for hjælp til dine smerter eller bare lyst til at passe på din krop? Så kontakt os på info@pilatesb.dk eller 45870648.

Tilbud på Pilates B årskort 2023

, ,
Det forpligter at skabe en forandring, der lykkes! Køb et årskort til fri træning hos Pilates B og lad os hjælpe dig med dine mål.

Nytåret er ofte det tidspunkt, hvor ønsket om livsstilsændringer trænger sig på.

En krop, der ikke er i balance, kroniske smerter, eller en konstant utilfredshed og irritation over småskavanker kan være årsagen til, at man ønsker sig en stærkere, sundere og mere veltrænet krop. Dårlige rutiner og vaner er svære at bryde, og kræver ofte hjælp til at ændre, for det kan være svært og ensomt at holde fast i de gode intentioner, der skal til for at gennemføre en livstilsændring.

Valget er dit! Er det denne gang, at forandringen skal lykkes?

Hvis du har besluttet dig for, at denne gang skal det være anderledes, at det er i 2023, at du gennemfører en reel forandring, der handler om dit fysiske velbefindende, så er Pilates B et realistisk bud på, at du kan gennemføre det.

Vi er skabt af passion, professionalisme, bevægelsesekspertise og empati, og hos os bliver du fulgt hele vejen. Vi ved, at en ændring, der skal vare ved, kræver tid, viljestyrke, og kvalificeret støtte.

Pilates B arbejder med Body-Mind Spirit

Vi kan tilbyde dig forløb, hvor professionelle hjælper dig til at holde fast i den grundige træning hele året. Der er plads til at se sammenhænge, til samtale og refleksion, så det er hele dig, der arbejdes med. Det træningen gør ved både krop, sind og tilgangen til livet, kalder vi: Body Mind Spirit.

I januar og februar har vi et særligt tilbud, der kan være med til at gøre den absolutte forskel.

Du får hævet din generelle sundhed og behøver ikke at tænke i livsstilsændringer, hver gang et nyt år begynder.

Hvis du er klar til en forpligtende-forandring, så giver vi dig mulighed for følgende til en god pris:

Årskort 2023 – 15.000 kr

Du får:

  • Ni gange Semi Privat pr. måned og ubegrænset adgang til alle måttehold til en værdi af 1495 kr pr.mdr. (Supreme abonnement)
  • En forundersøgelse af vores kiropraktor til en værdi af 850 kr
  • En privattime til en værdi af 950 kr
  • En Pilates B træningsmåtte til 500 kr
  • Videoadgang til online hjemmetræning 75 kr pr mdr.
  • Samt gratis adgang til events og temaaftener i løbet af året

Værdi: 21.140 kr

I januar og februar kan du få det hele for 15.000 kr, som betales ved start.

Tilbuddet gælder frem til og med 28. februar 2023

HVAD ER:
  • Semi privat er undervisning med bl.a. Reformer, Cadillac, Wunda Chair, og alt det andet klassiske Pilates udstyr, hvor der er flere, der træner og altid sammen med en uddannet Pilates B- lærer/instruktør.
  • En forundersøgelse foretages af husets kiropraktor, og resultatet bruges til at guide dig i din træning.
  • En privattime er koncentreret alene-tid med en uddannet underviser, der via øvelser, samtale og observation får en viden om dit niveau og dine behov, så du bliver hjulpet på den mest professionelle måde.
  • Video-adgang giver dig mulighed for at træne hjemme alle ugens dage
  • Events-og temaaftener er din mulighed for at deltage i Pilates B’s arrangementer og møde andre brugere af huset.

At træne på forhånd giver mulighed for den optimale skioplevelse!

Hele kroppen er i aktivitet under skiløb, derfor anbefaler Pilates B en grundig træning, inden løjperne udfordres.

En blog af Liselotte A. Gath

Høj sol over bjerget, fuld fart eller en forsigtig plov ned ad den blå løjpe, uanset hvilket niveau, der vælges, så er det en stor glæde at dyrke et aktivt ude-liv. Farten, vinden og de lækre sving er et set-up, mange ser frem til. Skiløb giver energi og glæde, som kan deles med andre, der også nyder livet på løjperne.

Få mest ud af din ferie

At skiløbet forbliver en positiv oplevelse, hænger nøje sammen med, om kroppen er klar til at blive udsat for de fysiske krav, som der stilles til den, når koordination, styrke og udholdenhed skal i spil mange timer om dagen.

Undskyldningerne kan stå i kø, når tanken om at træne til en skiferie dukker op, for det kræver både tid, penge og overskud at komme i den rette form.

Men det kan godt betale sig at tænke sig om og undersøge mulighederne for seriøs og grundig træning i god tid inden afrejse.

En stærk krop og færre skader hænger nøje sammen, det er fakta.

Selvfølgelig er der ingen garanti for at undgå ømme muskler eller skader, men at vælge at forberede kroppen på mange timers fysisk arbejde hver dag, skaber et overskud, der kan bruges i uforudsete situationer.

Pilates B opfordrer til at komme i gang nu!

Du kan, ved kontinuerlig træning i 4-5 uger før skiferien, opnå, at stå i længere tid, opleve at du bliver mindre træt, og at du har en øget styrke og udholdenhed, der kan være den afgørende faktor, hvis uheldet er ude.

At træne på forhånd giver dig mulighed for den optimale skioplevelse.

Kom skadefri hjem

Vigtigt er det, at du efter ferien kan fortsætte med at dyrke alle de former for motion eller sportsgrene, som du plejer. Det vil være ærgerligt, hvis det smukke forår, ikke kan nydes med løbesko på, med fødderne på eller i pedalerne, eller måske med en frisk tur på rulleski! Lad skiferien blive begyndelsen på resten af årets motion og ikke det modsatte.

Vi tilbyder vores Intropakke, som indeholder en grundig træning af balance, styrke, koordination og udholdenhed, så du kan klare skiløbet på bedste vis. Kom forbi eller læs mere her!

Så du er klar til at udfordre alle løjperne, der venter på dig.

Massage til gravide, stress og skader

,

Massage til gravide

Skal du have massage, når du er gravid? Selvfølgelig skal du have massage når du er gravid! Som gravid står du med ømme fødder, ømme led, og en krop der arbejder på højtryk dagen lang. Den fantastiske tid kan også være hård, og det er derfor vigtigt, at du husker at pleje dig selv.  Så hvorfor massage er vigtigt for dig, vil der komme en forklaring på her.

Vidste du, at det er op til 80% af alle gravide, der får væskeophobning i kroppen, og at det oftest er værst i tredje trimester? Det kan f. eks komme i fødderne og fingrende, og da massage hjælper på cirkulationen, vil det have en hjælpende effekt på dette. Det kan også være, at du har hovedpine eller ondt i lysken, hvilket kan skyldes de mange hormoner kroppen producere. Her vil en massage med fokus på udspænding og stræk kunne virke.

Væsken kan også fordeles rundt gennem træning, og her tilbyder vi specifik træning til dig som gravid.

Hvis du synes det lyder spændende og tiltrængt for dig, eller din partner, så kontakt os.

Massage til stress

Hvad er stress? Det rammer da ikke mig, for jeg går på arbejde og husker ALLE de ting jeg skal nå.

Stress er et kedeligt emne, men vigtigt at være klog på! Det er ikke kun for enkelte mennesker men for alle. Det er dog vigtigt at sige, at du ikke behøver stress for at få massage. Da vi gennemgår meget i løbet af en enkelt dag eller uge, og vores krop skal bearbejde utroligt mange indtryk, så er det også vigtigt at komme ned i gear og få pusten her.

Men stress viser sig når du har mindst brug for det, og når du har allermest travlt, eller står overfor store udfordringer i dit liv. Det er din krops reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning, og til at få det ud af kroppen, foreslår vi en, helst flere omgange massage. Massage kan være fantastisk efter en enkelt gang, men det er oftest, at der skal flere sessioner til, for at opnå den ønskede effekt.

Du har sikkert hørt, at massage kan have en lindrende effekt på musklerne, men det samme gælder for sindet. Vi vil have fokus på kroppen som helhed, også hvis du har stress og skal have massage til at lindre det. Fokus vil være på ro og trygge rammer, med en berøring der skal få dig ned i gear.

Udover, at du kan blive masseret dig tættere på stress fri, kan du gøre det samme med træning. Træningen kan udløse endorfiner, som er glædes hormoner hos dig. Og en fantastisk træning i smukke og rolige omgivelser kan også hjælpe! Så ring eller skriv til os, og prøv en træning med en vores dygtige instruktører.

Massage til skader

Har du løbet, trænet eller ”bare” slået dig, så prøv med en massage. Når du slår dig, kan der forekomme blodansamling(er), skade(r) af muskelvævet, og meget andet og det er vigtigt at behandle.

Alt efter hvilken type skade du har, kan din massør hjælpe dig med at vurdere, hvilken  type massage og hvornår du skal have det. Massage har den virkning, at det starter healingprocessen og øger blodcirkulationen, så det friske blod kommer ud, og hjælper med at rense det skadede område. Og hvis det ikke er nok, kan det samtidigt virke smertedæmpende, og efter flere omgange, vil den samlede effekt, kunne bringe dig tættere på at være skades fri.

Har du mange eller stærke gener, kan du booke en forundersøgelse hos vores erfarne kiropraktor, og få en vurdering af den bedste behandling, til lige netop dig. Kiropraktoren kan enten yde den nødvendige behandling, eller guide til anden behandling i huset, som er massage eller træning.

Læs mere om os og vores behandlere her >

Du kan også læse mere om vores massage her >

Hvad er massage?

,

Massage er til for at få din krop og sind til at have det godt. Det er en behandlingsform af kroppen, der går ind og arbejder med de signaler, din hjerne opfanger gennem tryk og berøring.

For mange er massage kendt som en behandling af muskler og ømhed, noget der skal få dem til at slappe af, eller blive klar igen. Men for andre er massage lige så meget om at få hele kroppen; sindet, musklerne og nervesystemet i ro.

Hvad er din krop?

Din krop går nemlig igennem mange ting på en time, en dag og en uge. Alene en gå tur gennem byen eller naturen, kan give mange sanseindtryk og være mere overvældende, end vi tror. Alle oplevelser skal kroppen og hjernen bearbejde, og derfor kan du sagtens føle dig bagud i overskuddet. Hvis du har fået for mange indtryk, eller lavet for meget fysisk arbejde, fortæller din krop dig det. Her kan vi hjælpe dig med at bearbejde de sværere tider.

Hvorfor massage, og hvad giver massage?

Når man snakker om at massage giver dig ro i sind og sjæl, for ikke at tale om det muskulære, så er det fordi, at massage er med til at styrke dit kredsløb. Og dermed starter udrensningen af affaldsstofferne, der sidder i din krop. En del af massagen er at få skubbet nyt blod ud til musklerne og vævet, din hud består af, og det nye blod ilter og renser. Det skubber affaldsstofferne væk og videre, til de er nedbrudt og ude af systemet.

Det kan også være, du har ondt i hovedet, og måske endda migræne. Til dig kan massagen gå ind og afspænde din krop og faktisk styrke din oxytocin produktion. Oxytocin er et glædeshormon, der bliver udskilt, hver gang du gør noget godt for dig selv.

Under bearbejdningen af vævet, din hud og de muskler, der er under, har din massør til formål at løsne spændinger i bindevævet, og starte heling af det beskadigede væv og muskel. Der kan også forekomme ødemer, væskeophobning, som er vigtige at fordele med tryk eller strøg.

Ydermere har massage også en god effekt på din fordøjelsesproces og åndedræt.

Alt i alt er massage med til at styrke din krop, og hjælpe den med at komme af med det, den ikke har brug, for eller ikke vil have. Det er en forkælelse til dig selv, og den maskine du kalder kroppen.

Er du interesseret i at få massage hos Pilates B, kan du læse mere om dette her > 

 

Hvad er massage? Pilates B i Lyngby