August sommerpakke

, , , , , ,

Vil du godt i gang med den nye sæson? Så får du her muligheden for den bedste og mest optimale opstart.

August sommerpakke

Intromåned stor 1850 kr. (1 forundersøgelse + 3 privattimer)

+

SUPREME abonnement 1295 kr. (fri adgang på Matwork og yoga + 9 gange på Semi Privat eller Tower Class)

+

VALGFRIT: 1 Pilates B totebag i økologisk bomuld ELLER 1 Pilates B drikkedunk fra RAW (tilbud gælder i august 2021 og så længe lager haves)

PAKKE PRIS 3000 KR.

Køb ONLINE i dag via link i bio og få din gratis gave når du kommer i studio😊

Du modtager umiddelbart efter dit køb en e-mail med vejledning og hjælp til booking af din første time.

Vi glæder os til at se dig!

Brug din sundhedsforsikring til genoptræningen hos Pilates B

, , , ,

Brug din sundhedsforsikring til genoptræningen hos Pilates B

Pilates B Clinic er en autoriseret kiropraktisk klinik. Det betyder, at du har muligheden for at få et tilskud til din behandling og dit genoptræningsforløb, hvis du har en privat sundhedsforsikring.

Få store besparelser på din behandling hos Pilates B

Har du en sundhedsforsikring eller er du medlem af Sygeforsikring Danmark? Så har vi gode nyheder til dig. Du kan nemlig få dækket en del af din behandling samt genoptræning, når du starter et forløb hos Pilates B.

Det er dog vigtigt at huske, at sundhedsforsikringer kun dækker for genoptræning, hvis din genoptræning er i forlængelse af et sygdomsforløb. Med sygdomsforløb menes der, at du skal være visiteret og have diagnosticeret en skade enten hos os eller hos en anden autoriseret behandler.

Derfor anbefaler vi vores intropakke, der inkluderer en kiropraktisk undersøgelse (visitation). Med intropakken vil du foruden at blive visiteret hos vores in-house kiropraktor, også få adgang til 3 privattimer, hvor træningen tilpasses specifikt til dig og din skade. Du kan læse mere om vores intropakke og andre forløb ved at klikke her.

Det skal du have styr på for at få tilskud

Det er vigtigt, at du tjekker din forsikringspolice igennem, da nogle få sundhedsforsikringer kan være blevet tegnet med undtagelser. Vær på den sikre side og undgå, at du ikke får dækket dine udgifter.

Langt de fleste forsikringsselskaber har opstillet diverse forudsætninger for at du kan få refunderet dit udlæg. Disse forudsætninger kan f.eks. inkludere, at du anmelder skaden til forsikringsselskabet, at du har kvitteringerne fra behandlingen og at du er medlem af Sygeforsikring Danmark.

Vi giver derfor en klar anbefaling om at du tjekker din forsikringspolice for eventuelle undtagelser og forudsætninger.

Unik mulighed for at få et genoptræningsforløb med klassisk Pilates

Vi har nævnt det før, men det er fordi vi simpelthen er så begejstrede for det. Hos Pilates B tilbyder vi en unik mulighed for at klassisk Pilates bliver en del af dit genoptræningsforløb.

Læs meget mere om muligheden for at kombinere din kiropraktiske behandling med klassisk Pilates ved at klikke her.

Mangler du en gave? Så giv et gavekort til Pilates B!

, , , , , , ,

Mangler du en gave? Så giv et gavekort til Pilates B!

Det er drøn smart – du kan selv designe dit gavekort til en du holder af direkte hos os. Du vælger selv hvordan det skal se ud og hvad beløb du vil give for. – Og, du modtager det direkte i din mailboks til print så du kan klare det på 5 min hvis du er skrap!

Forkæl en du holder af

Med et gavekort til Pilates B kan modtageren bruge det helt valgfrit hos os. Det kan bruges til tøj, træningstøj, produkter, træning, genoptræning, Pilates, yoga og kiropraktiske behandlinger og undersøgelser. Mere alsidig bliver en gave næppe!

Du kan også vælge at forkæle dig selv med et gavekort eller køb af fx. privattimer til en god start på 2021.

Vi glæder os til at møde dig! og husk, at bevæge dig hele livet igennem!

Klik og kom direkte til design og køb

 

 

Nye Corona-restriktioner hos Pilates B

, , , , , , ,

Nye corona-restriktioner: Sådan påvirkes Pilates B

Smittetallene i Danmark er for høje og derfor strammes restriktionerne fra onsdag den 9. december. Pilates B lukker ikke ned, men visse funktioner bliver ændret. Herunder følger en oversigt over ændringerne og hvordan du som klient skal forholde dig.

Som en følge af de nye corona retningslinier i vores kommune grundet covid-19 er vi desværre nødt til at genindføre de samme retningslinjer som i foråret.

Pilates B retningslinier

Det betyder, at fra og med onsdag d. 9. december er følgende retningslinjer gældende:

  • Adgang til Pilates B Clinic er uændret i forhold til i dag. Det vil siger undersøgelser og behandling hos vores kiropraktor fortsætter uændret både i form af manuel behandling og genoptræning ligesom fra juni 2020.
  • Der er ligeledes fortsat adgang til genoptræning af nye- som gamle skader, når disse er visiteret af vores kiropraktor via skema, telefonisk eller efter undersøgelse  i vores Pilates B Clinic.
  • Alle andre aktiviteter videreføres via vores onlinetræning. –  N.B. HUSK, at al genoptræning også kan foretages via online, hvis du ønsker dette eller er i karantæne.
  • Og husk, vi arbejder fortsat efter de generelle Covid – 19 regler, hvor vi holder afstand, spritter hænder, bærer mundbind og er færre personer i lokalerne.

Og husk, ved symptomer på covid-19 må du ikke møde op i studioet.

Pilates B Clinic og online træning

Først og fremmest vil alle almindelige træningstilbud ikke længere foregå fysisk i studiet, men vil derimod fortsætte online.

Pilates B Clinic en kiropraktisk enhed, hvilket betyder at vores kiropraktiske funktioner fortsætter som de plejer. Det vil altså sige, at hvis du er i gang med et forløb vedrørende genoptræning, undersøgelser, behandling eller træning, hvor du er blevet visiteret, så kan du fortsætte med at møde op til dine timer hos Pilates B.

Krav og retningslinier

Vi følge fortsat regeringens anbefalinger til punkt og prikke. Derfor har vi som altid stor fokus på god hygiejne, afspritning, afstand og brug af mundbind og visir. Timerne har en tidsbegrænsning på 50 minutter, hvilket giver tid til at foretage en sikker udskiftning. Der må der højst opholde sig 14 personer i genoptræning og klinik området, 4 personer i omklædningsområdet og 3 personer i receptionen.

Opstart hos Pilates B

Når du som ny kunde starter hos Pilates B, så vil du bliver visiteret af vores kiropraktor inden opstart. Så sikre vi, at du modtager det rigtige tilbud til dig.

Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til os på 45870648 eller skrive en mail til info@pilatesb.dk.

Hold træningen ved lige og motivationen oppe sommeren igennem

, , , , , , ,

Træning og motivation i sommermånederne

Sommeren er over os og de varme temperaturer har endelig ramt Danmark. For mange er de næste uger lig med en tiltrængt sommerferie. Vi ved hvor svært det kan være at holde træningen og din motivation oppe, når ferie, hygge og det gode vejr trækker.

Men det behøver ikke at være en sur pligt. Det er sjovt og skønt at træne og bevæge sig fornuftigt og alt det andet er bare lidt bedre, hvis du ikke har ondt i lænden eller knæet. Se det som en luksus og et pivilegie, at du nu rent faktisk selv kan vælge hvad du bruger din tid til og du har mulighed for at få trænet lidt ekstra. Hvis du holder ferie hjemme, så kan du lave dit eget mini-retreat med træning, behandlinger, god mad, gå-ture og ekstra søvn. Vi hjæper dig gerne med at lave et godt program til dig igennem sommeren!

Derfor har vi samlet fem gode råd og ideer til hvordan du fastholder motivationen igennem sommeren – også når du holder ferie, eller netop når du holder ferie.

1) Benyt muligheden for udendørs Pilates

Når det gode vejr trækker, kan det være svært at komme ned i studio. Hos Pilates B har vi også udendørs hold hele sommeren, så det er nemmere for dig at få trænet, selvom sommervejret frister. Med den udendørs træning får du både motion, frisk luft og solbrune ben – det er da win/win.

2) Få en Pilates-makker

Det er nemmere at svigte dig selv end at svigte andre. Find derfor en god ven, familiemedlem eller kæreste du kan lave træningsaftaler med. Hos Pilates B giver vi altid en gratis prøve time til nye medlemmer og har masser af gode intro tilbud. Der er derfor gode muligheder for at du kan få en ny Pilates-makker, og når der er en der venter på dig, er det nemmere at komme afsted. 

3) Se Pilates som et frirum fremfor en pligt

Pilates øger ikke kun din styrke og smidighed. Træningsformen giver faktisk et helt unikt pusterum og øger dit velvære, koncentration og giver færre spændinger i kroppen. Brug derfor Pilates til at koble af, også når du holder ferie. Se det som en unik mulighed for at få noget tid til dig selv uden telefonen, eller andre mennesker, der gør krav på dig.

4) Hav Pilates med på ferien

En computer med internetforbindelse og en trænings-måtte, mere kræver det ikke at du finder plads til i kufferten, når du tager på ferie.  Hos Pilates B kan du nemlig booke online hold, og træne med dine favorit instruktører, lige meget hvor du befinder dig. På den måde kan du holde træningen ved lige uanset om du er i sommerhuset, på hotelværelset eller måske på stranden? Vi glæder os til at komme med jer på ferie, og hjælpe med at holde motivationen oppe.

5) Prøv private Pilates timer

Hvis du har svært ved at holde motivationen oppe, kan privat timer måske være det rigtige for dig. Hos Pilates B tilbyder vi privat timer i studiet, hvor du er alene med instruktøren, som hjælper dig med at sætte nogle mål og komme på rette vej med din træning. Det er en meget effektiv måde at træne Pilates på og du motiveres hver gang til at yde dit bedste.

Læs om alle vores forskellige muligheder her!

God fornøjelse, vi ønsker dig en rigtig god sommer, og håber at se dig til træning hos Pilates B!

Rygsmerter og klassisk Pilates

, , ,

Pilates har en vigtig rolle til dig med rygsmerter

Alle dage har der været mange myter om, hvorfor vi mennesker får muskel- og skeletsmerter og især rygsmerter. Sandheden er, at der findes mange forskellige årsager til smerter og dårlig funktion af vores muskler og led. Man siger, at årsagen til rygsmerter er multi-faktoriel. Det vil sige, at der er mange faktorer som i samspil, eller hver for sig, kan være årsag til rygsmerterne.

Hvorfor får vi rygsmerter?

For at komme årsagerne nærmere, skal vi se på flere faktorer. Vi skal se på vores biologi, hvordan er kroppen bygget? På vores psyke, hvordan trives vi? Og på vores sociale liv, hvilket arbejde har vi? Hvordan bor vi? Er vi i arbejde osv. Under et kalder man dette den bio-psyko-sociale model.

Vi mennesker anskuer og løser, generelt set, et problem ved at tænke, at der er én årsag til ét problem. Det kan være sandt, når det handler om hverdagsproblemer, men det er sjældent tilfældet, når vi taler om sygdomme eller smerter.

Hvordan behandles rygsmerter?

Vi ved, at der er gode, veldokumenterede behandlinger, som virker hos mange. Der er primært tale om uddannelse/information, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Medicin og operationer er også en løsning for nogle, men forskere er bekymrede for, at de har en for stor plads i rygbehandlingen, fordi medicin og operation er billigere eller helt gratis pga. tilskudsmulighederne for den enkelte.

Hvad kan vi selv gøre?

Men vi kan og skal også selv gøre en indsats, når vi har rygsmerter. I et interview i Berlingske, i forbindelse med offentliggørelse af et stort rygforskningsprojekt, udtaler et af de danske medlemmer i forskergruppen, Jan Hartvigsen, professor og kiropraktor ved Syddansk Universitet:

Hvis man har tilbagevendende rygsmerter, som er meget generende, kan det også være gavnligt at melde sig til et ryghold, hvor man styrker sin ryg og lærer at koordinere sine bevægelser på en naturlig måde.”

Og det er netop dét, man lærer i Klassisk Pilates. Man lærer, hvordan man naturligt, kontrolleret og koordineret bruger sit muskel-skeletsystem og dermed også ryggen. Det er denne systematik, der har vist sig, at være et meget effektivt middel mod rygsmerter.

Klassisk Pilates og rygsmerter

Dem der træner hos Pilates B oplever bedre funktion af deres muskler og led. Mange med rygsmerter oplever tilmed, at deres rygsmerter forsvinder eller bliver stærkt reduceret, når de træner klassisk Pilates. Det er en af de mange positive sidegevinster, der er ved at træne Pilates, hvilket stemmer helt overens med, hvad de førende forskere mener.

Klassisk Pilates er for alle, men man kan ikke love, at Klassisk Pilates altid vil fjerne alle rygsmerter. Det kan man ikke, fordi der, som vi har været inde på, er mange faktorer, der indvirker på, at vi har ondt i ryggen. Det har betydning, hvordan vores biologi er, hvordan vores psykiske og sociale forhold er og hvor dominerende hver faktor er hos den enkelte. Det er eksempelvis indlysende, at hvis det er de sociale forhold, der fylder mest i det enkelte rygtilfælde, så forsvinder rygsmerterne ikke ved at træne Klassisk Pilates. Men vi ved også, at når fysikken forbedres, påvirkes vores psyke positivt. Derved bliver vi bedre til at håndtere de problemer, vi ellers måtte slås med – og på den måde er det muligt også at påvirke den sociale faktor i rygsmerterne.

Fakta om rygsmerter i Danmark:

• Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerter.
• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.
• Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 % af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag.
• Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.
• Dertil kan lægges 4,8 milliarder kr. i produktionstab ved sygefravær.

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed

 

skrevet af: Jens Jacobsen, kiropraktor og bestyrelsesmedlem i Pilates B.

 

Ingeniøren som grundlagde Pilates B

, , ,

Hvordan finder en uddannet ingeniør og mor til små børn på at etablere et trænings- og uddannelses mekka i Pilates. Et sted som er åbent 6 dage om ugen fra tidlig morgen til aften?

Hvad har fået Sara til at arbejde så passioneret med den klassiske Pilates og hvorfor er hun så stålsat i sit arbejde med at videregive den originale form for Pilates, uden musik og med fjedre der knirker som gamle sengebunde.

Her kan du læse hvorfor Sara Schytz besluttede at starte Pilates B studio i Lyngby, som i dag er udvidet med den første franchasise afdeling i Ringsted og en skole i Pilates, Den Danske Pilatesskole. En to-årig instruktør uddannelse som sikrer en dyb forståelse af øvelserne og den enkelte krops potentiale. Skolen er blevet præcis den uddannelse som hun selv søgte efter. Sara er selv i konstant udvikling og er netop ved at færdiggøre en Master i Pilates i Italien.

Starten med at undervise i Pilates

For næsten tyve år siden arbejdede Sara Schytz som fitness- og aerobic instruktør i HARDWORK Fitness. Der deltog hun i et internt kursus i Pilates. Det var et weekend kursus og derefter begyndte man at undervise i Pilates.

”Min far er kiropraktor og havde i forbindelse med sin praksis etableret et træningssted med fysioterapeuter, hvor jeg om sommeren fik lov at hjælpe til med genoptræning”.

”På et tidspunkt, da jeg gik i gymnasiet kæmpede jeg med en voldsom overvægt. Jeg vejede 110 kg. Derfor begyndte jeg at træne for alvor, løbetræning, fitness og aerobic og besluttede til sidst at blive instruktør”.

EN FØDSEL BLEV VENDEPUNKTET

Sara brugte 13-15 timer om ugen som instruktør og gik samtidig på DTU. Bygningsingeniør uddannelsen lå i tråd med hendes interesse for arkitektur og scenografi, en uddannelse der virkede som ”god at falde tilbage på”.

Der skulle en traumatisk fødsel efterfulgt af en reaktion til før Sara erkendte, at man skal tage sine talenter alvorligt.

”Jeg havde en lille sort bog, hvor jeg skrev alle mine ønsker og ideer ned. Skulle jeg blive selvstændig geotekniker…? Nu havde jeg igennem mere end 20 år arbejdet med træning og genoptræning og syntes det var sjovt”. Sara besluttede at følge den usikre vej med noget hun brændte for.

Det blev til en Comprenhensive uddannelse i Pilates i Sverige. Der var alt udstyret i brug og uddannelsesforløbet varede kun et årstid.

”Undervejs åbnede jeg mit studie i Birkerød, for da havde jeg besluttet mig for, at gøre det til min levevej. Nogle lokaler var til leje og jeg slog til, en del af lejen inkluderede trappevask, så jeg fik huslejen reduceret.

Om søndagen var hele familien i gang, jeg tog studiet imens lille Daniel legede og Michael (Sara’s mand) tog trapperne, det var meget hyggeligt. Der var to Wunda Chairs og Pedo Pole, nogle Barrels og en lille smule udstyr. Hver gang der var penge i kassen, købte jeg lidt mere. En Reformer, en Cadillac og så var jeg i gang. Det er så 7 år siden”.

INTET ER TILFÆLDIGT I ØVELSERNE

Uddannelsen fik Sara til at forstå, hvorfor øvelserne har det flow som Joseph Pilates har tilrettelagt.

”På “fitness-Pilates” holdene, havde jeg brugt alt muligt småt ekstraudstyr. Jeg havde min egen serie og var der øvelser jeg ikke forstod sprang jeg dem over”.

”HUNDRED” var en af de øvelser Sara udelod.

”Hvad var den for? Jeg syntes ikke det var for maven og den fik heller ikke pulsen op”. Det stod klart for Sara at hun måtte sætte sig mere seriøst ind i Pilates, hvis hun skulle leve af det alene.

De hårde fjedre der bruges i klassisk Pilates, tiltalte hende – måske ikke helt uforståeligt når man tænker på hendes baggrund som ingeniør.

”Jeg kommer fra styrketræning, aerobic og løb. Med de hårde fjedre kunne jeg få det hele i én pakke. Jeg kunne både få følelsen af at styrketræne samtidig med jeg fik fat i noget inde bagved som føltes rigtig rart”. Den følelse gav den klassiske Pilates og derfor besluttede jeg at gå den rene vej, at søge helt tilbage til det oprindelige.

Jeg vil kunne stå inde for begrebet Pilates ved at gå så tæt som muligt på de øvelse Joseph Pilates fandt frem til”.

”Mit første studie var i Birkerød med afsæt i The Pilates Standard’s retningslinier. Det var helt fra starten tanken at jeg skulle være Teacher Trainer for dem. Det svært at få instruktører helt til Birkerød, der var måske 9-10 fuldt uddannede instruktører i hele Danmark på det tidspunkt og alle var i job.

Jeg drømte om et stort netværk og internationale workshops, så vi sammen kunne styrke og udbrede kendskabet til Joseph Pilates geniale træningsform”.

PILATES B I LYNGBY OG RINGSTED

Det gik virkelig godt i Birkerød og pludselig dukkede en instruktør fra USA op. Hun skulle hjem til Europa og bo igen og havde Google’t sig frem til det Pilates Studio i Danmark hun fandt tættest på den klassiske træning – og det var Pilates B.

Den nye instruktør gjorde det muligt at åbne endnu et Pilates B studio.

”Jeg fandt lokalerne i Lyngby om efteråret og havde nu to studier, derfor begyndte jeg at uddanne mine egne instruktører. Tre måneder efter fandt jeg ud af jeg var gravid og måtte finde en barselsvikar”.

Kort efter fødslen blev lille Oscar ramt af meningitis og turbulensen gjorde det nødvendigt at lukke et af studierne, for at leve op til de krav Sara havde til et Pilates Studio.

”Folk skal føle sig velkomne og godt tilpas når de kommer hertil. Vi har fokus på at styrke den enkeltes fysisk og dermed også mentalt, de to sider følges altid ad.

Vi prøver ikke at rette kroppen op efter et bestemt ideal, men styrker hele kroppen så den kan korrigere sig selv indenfor de rammer den nu er bygget op af.

Derfor bruges f.eks. ikke musik under træning. Dels er det vigtigt du får fat i dine muskler fremfor at følge en tilfældig rytme og dels kan du bruge lyden fra redskaberne/fjedrene til at rette ind efter”.

PILATES B ER BLEVET ET BRAND

Det nye studio i Ringsted, ledet af den erfarne og veluddannede Mariane, er et af eksemplerne på Sara’s ønske om at gøre klassisk Pilates tilgængelig for så mange som muligt.

”Internationale forbindelser og sparring mellem kollegaer, er nødvendigt, jeg vil dybere ned. Der findes ikke bare en version af sandheden. Jeg vil kende til så mange vinkler på træningen som muligt, derfor rejser jeg ud eller får instruktører fra hele verden hertil. Vi bliver alle meget bedre, hvis vi udveksler tanker og erfaring.”

Vil du læse mere om Sara og hendes baggrund, så se her under Om Os.

Gavekort til sundhed og velvære hos Pilates B

, , , , , , , , , , , ,

GAVEKORT TIL SUNDHED OG VELVÆRE

Pilates har noget til alle, uanset køn, vægt, temperament eller kondition.

De små hold sikrer du har instruktørens fulde opmærksomhed. Der er de klassiske måttehold, MATWORK, intensiveret ved brugen af fjedre i en TOWER CLASS, eller de mere øvede hold.

Du kan også bruge gavekortet til yoga, efterfødselshold, tøj, produkter eller workshops og uddannelse.

GAVEKORT RINGSTED                        GAVEKORT LYNGBY

Start med intropakken

Efter 3 x PRIVATE er det muligt at træne på vores SEMI PRIVATE hold som er Pilates på udstyr fx. REFORMER, CHAIR og CADILLAC. Vi tilbyder en intropakke hvor du til en god pris kan blive introduceret godt til træningen og vi får afdækket dine ønsker og behov.

På holdplanen vil du opleve, at mange af vores hold kategoriseres som ’Semi Private’. Det betyder, at der max er fire deltagere på holdet, hvilket sikrer en stor grad af intensitet og udbytte og vi kan tage hensyn til den enkelte deltager. Det vil sige, at der differentieres i undervisningen så alle udfordres tilpas.

Vi inddeler vores hold i Basic, Better og Beyond så du kan vælge det hold, der passer bedst til dig idag. Hvis du er instruktør eller er erfaren med klassisk Pilates, så kan du deltage på holdet Pilates Original.

For at deltage på Semi Private hold kræves det, at du har gennemført tre Privat-timer først og vi tilbyder en introduktionspakke til dig som er ny på Semi Private eller i Pilates. Intropakken koster 1150 kr til Ringsted og 1495 kr til Lyngby. I begge studioer kan du købe 3 klip til måttehold til 250 kr hvis du blot gerne vil snuse lidt til hvad vi tilbyder.

En livstilsændring af betydning

Giv et gavekort til Pilates B. Med et gavekort forærer du en mulighed for at lave en livstilsændring af betydning.

På vores hjemmeside kan du selv sammensætte et personligt gavekort. Du bestemmer prislejet. KLIK videre via knappen nedenfor og læs mere om de forskellige hold på forsiden.

 

Om at undervise i Pilates

, , ,

Vi elsker at undervise! Det er noget helt specielt at kunne dele det vi brænder for med andre og at kunne leve af sin passion. Det er ikke alle forundt og det værdsætter vi højt.

Bevægelse helbreder

Vi vil gerne gøre en forskel for dig – din krop, din styrke og fleksibilitet, din udholdenhed og balance, kort sagt dit helbred. – ”Ændring sker gennem bevægelse, og bevægelse helbreder”, som Joseph Pilates sagde og det må siges at være korrekt.

For at kunne bevare et godt helbred og god livskvalitet hele livet igennem er det vigtigt, at pleje og passe på din bevægelighed og styrke. På denne måde bliver du bedst rustet til,  at klare hverdagens krav og udfordringer, og samtidig have tid- og overskud til at nyde din fritid med familie og venner.

Det er en stor tilfredsstillelse at kunne være med til at gøre en forskel for andre mennesker. At se hvordan du som kunde forbedrer din fysik og dit velvære efter hver træning.

Del Pilates med omverden

Vil du også være med til at dele klassiske Pilates med omverden?

Med en uddannelse fra Den Danske Pilatesskole får du de bedste forudsætninger for at kunne arbejde professionelt med bevægelse og træning, og med Pilates. Du kan læse mere om skolen på www.dendanskepilatesskole.dk hvis du er nysgerrig på, hvad en god Pilates-uddannelse byder på.

Og HUSK, at fredag den 8. november er det seks år siden Pilates B åbnede i Lyngby! For at fejre dette er der gratis træning kl. 15- 17 plus lidt godt til ganen! Følg med her i vores blogindlæg, i Nyhedsbrevet i november og på de sociale medier for flere detaljer, men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu.

******************

english version:

On teaching Pilates

We love teaching! It is so special to be able to share what we are passionate about.

Movement heals

We want to make a difference for you – your body, your strength and flexibility, your stamina and balance, your health. And as Joseph Pilates once said, “Change happens through movement, and movement heals.”

We want you to be able to move your body in all the ways the body can move naturally. We want you to be able to meet your daily demands and still have energy left over for all the fun things you want to do afterwards.

It is amazing to be able to make a direct, physical difference in how you feel, both after a training session and also with long-term training. It’s lovely to see how you can feel more energy after training Pilates with us.

We are so lucky to be able to teach Pilates! Pilates makes you strong and centred, in a safe and smart way.

Share Pilates with everybody

Would you also like to share classical Pilates with the outside world? With a course from the Danish Pilates School, you have the best prerequisites for working professionally with movement and training using Pilates. Read more at www.dendanskepilatesskole.dk if you are currios to see what a good Pilates education can offer.

And REMEMBER that on November 8, it’s six years since Pilates B opened in Lyngby! To celebrate, there will be free training plus something yummy that Friday from 15-17! Come join us!

Kom godt igang med august træningstilbud!

, , , , , , , ,

Kom i gang efter ferien!

Måske har du taget en pause fra træningen – og vi håber, at du har fået slappet af og ladet dine batterier godt op.
Nu skal træningen ind i faste rammer igen og rytmen skal genfindes. Uanset om du har taget en to-ugers eller to-måneders pause, kan vi evaluere på hvor du nu er henne.

“Med Pilatesmetoden får du lige præcis den rigtige træning på det rigtige niveau uden skader. Derfor træner og underviser jeg i Pilates” – Cassia

Pilates er en effektiv helkropstræning, der samtidig er skånsom for led og sener. Metoden er god til genoptræning og hjælper dig med at opnå øget stabilitet og kropskontrol. Pilates-metoden er en systematisk og struktureret tilgang til at bygge styrke op og arbejde med flexibilitet og bevægelighed.

Hos Pilates B sikre vi, at du træner uden skader og vi er vores ansvar bevidst. Derfor har vi en intro pakke til dig med privat timer så du komme godt igang med din træning.

Træningstilbud i hele august!

Filosofien bag Pilatesmetoden er, at alle kroppe og personer er forskellige og derfor ikke skal behandles ens.

Derfor, er vores forløb med en privat instruktør skræddersyet til dit behov. På den måde får du det optimale ud af din træning. Ideelt set, er det bedste træningforløb for dig, én gang privat + en eller flere hold om ugen + få hjemmeøvelser til hverdag og ferier eller rejser.

Så for at blive i Joseph Pilates ånd, så har vi lavet dette tilbud til dig så du kan mærke alle fordelene på egen krop. Tilbuddet kan benyttes af alle, både nye og eksisterende kunder og i Lyngby og i Ringsted! Så får du da ikke en bedre start på sæsonen?

                             BOOK LYNGBY                                                         BOOK RINGSTED

*Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og klippekortet er gyldigt i 6 måneder med mindre andet aftales.