Pilates for dig!
Klassisk Pilates er effektiv og relevant grundtræning, som giver et godt udgangspunkt for de fleste sportsgrene – og generelt vedligehold af kroppen.
Når du træner Pilates, styrker du din kropstabilitet, din core, hvilket er basis for alt andet. Pilates er i sin rene klassiske form hård grundtræning af hele kroppen, og du får lov til at arbejde hårdt med sved på panden og i et godt flow. Så du skal forberede dig på, at yde hvad du har i dig og du vil blive belønnet med en god og let følelses i kroppen uden gener og spændinger.
Som alt andet, tager det lidt tid at lære metoden rigtig at kende og det er derfor først efter 3-5 gange at du kan forvente, at din krop forstår hvad du vil have den til. Allerede efter 10 gange er du godt bekendt med øvelserne og metoden, efter 20 gange kan du se en forskel og efter 30 gange har du en helt anden krop. En stærk krop i god kontrol, uden ømhed og gener og med en god kropsholdning.
Pilates og golf
Når du spiller golf, har du brug for en god kropskontrol, stabilitet og koordinationsevne. I Pilates udspringer alle øvelser fra core og den dybe kontrol af muskulaturen omkring korsettet. Denne stabilitet og styrke forbedre dit sving. Derudover trænes mobiliteten og rotationen i kroppen, hvilket også er en vigtig ting for dig som golfspiller.
Pilates og svømning
Problemer med skulderen er et kendt problem for dig som svømmer. Specielt ved crawl kan der opstå gener i skulderpartiet. Ved Pilates træning får du en helt ny forståelse for din krop, og vi kan arbejde med overkroppen på en helt ny måde. Ud over skulder og rygtræningen, får du som svømmer stor glæde af den nye kropsholdning og stabilitet som er effekten af Pilates metoden.
Pilates og tennis
Som tennisspiller er hele kroppen i brug og din koordinationsevne og reaktionsevne er vigtig. Jo bedre kontrol du har over din krop, des nemmere er det at reagere og bevæge sig hurtigt. Ved Pilates træning får du det hele. God og effektiv træning af hele kroppen på maksimum 60 min, hvilket giver dig god tid til at træne din teknik til tennis.
Pilates og roning
Ved roning sidder du mange timer i samme stilling og du har brug for den dybe kontrol af mave og rygmuskulatur for at kunne lave dit træk så kraftfuldt som muligt. Når du mestre, at lave bevægelserne fra korsettet, eller din core med kontrol over ryg og bækken, øger du din styrke i hele kroppen og i alle bevægelser.
Pilates og sport
Som du kan fornemme, så er listen over sportsgrene og fordele lang…. For en snak om hvad Pilates kan gøre for dig og din sport, så kontakt os gerne på info@pilatesb.dk.
Pilates og dig
Som menneske har du brug for, at føle dig sund og stærk i kroppen, for at være i stand til at yde det der kræves på arbejde og i fritiden. Hvis du ikke vil lade dig stoppe af smerter i kroppen og ikke vil lade din krop gå i forfald, så er klassisk Pilates træning noget for dig.
Kontakt os for en snak om Pilates og om hvad Pilates kan gøre for dig på info@pilatesb.dk.
Se holdplanen for at finde det hold som passer dig eller kontakt os for aftale om individuel træning. Vi tilbyder også, at oprette lukkede hold for dig og din sportsklub, hvor der arbejdes mere specifikt med specielle øvelser.