Pilates – hvorfor og hvad er det egentlig?

,

_MG_2462

Pilates er en grundtræning af hele kroppen med sved på panden. Det vi tilbyder hos Pilates B er original klassik Pilates som er en mere dynamisk stil, end den mere moderne Pilates. Al træning foregår på små hold eller privat og instruktørerne er kvalificeret uddannet til det de underviser i.

Derfor er du altid sikker på, at hvis du vælger en privat time hos os, så er din instruktør uddannet personlig træner i klassisk Pilates. På måtteholdene underviser både personlige trænere og måtteholds instruktører. Vi tager os selv og dig seriøst.

Der findes forskellige afarter af Pilates og derfor kaldes den originale Pilates for klassisk og alt andet for moderne Pilates. Det er et stort repertoire at kunne alle Pilates øvelserne på alle apparater og de færreste mestre dem alle. I træningen bliver du udfordret både på dine svagheder og styrker da Pilates metoden tager hensyn til begge dele.

Det er det vi er uddannet i og grunden til, at det er så vigtigt med veluddannede instruktører, der forstår hele potentialet i metoden og alle maskiner og apparater. Hvis du kun bruger et lille hjørne af Pilates, så kommer effekten ikke til sin fulde ret. Reformeren har sin styrker og Cadillacen en anden. Du har måske hørt nogen sige, at det er for hårdt for de fleste at lave original Pilates? Eller at det ikke tager hensyn til den enkelte person? Vi mener, at det blot er udtryk for mangel på viden og faglighed hos instruktørerne og uddanner at denne misforståelse er opstået.  Nye øvelser bliver introduceret i takt med, at du er klar til det – hverken før eller efter. Der er 600 øvelser at gøre godt med, så der er også en øvelse til netop dit behov, dit ønske, din skavank eller din styrke. Øvelserne kan alt det som bevægeapparatet skal kunne og det er derfor du har det så godt efter et træningspas. Hele kroppen er blevet rørt på en korrekt og naturlig måde.

Træningen er en form for interval træning hvor øvelserne hele tiden skifter i intensitet og rytme og der er kun få gentagelser af hver øvelse så du kan yde maksimalt hele vejen igennem. Det betyder også, at træningen både styrker muskler og kredsløb og du får skærpet dit fokus på din krop. I Pilates arbejdes der med det naturlige åndedræt, så på spørgsmålet om hvordan man skal trække vejret, er svaret lidt simplificeret, ind og ud!

Pilates handler også om ydmyghed, respekt og omsorg over for din egen krops begrænsninger og potentiale.

Det tager tid at lære, koster penge og tid at uddanne sig i, men det er det hele værd!

Hos os bliver der taget hånd om dig og din krop. Vi tager ansvar for vores undervisning og går op i kvalitet og sikkerhed i timen. Det er også derfor, at alle som underviser hos Pilates B løbende deltager i efteruddannelse, både for at lære nyt og for at blive udfordret i sin egen træning. Der er ingen genveje, hvis man ønsker at lære Pilates og det er en livslang udvikling og livsstil. Vi holder fast i det originale og klassiske fordi vi ved, at det virker så godt for dig og for os selv. Det giver ny energi og glæde og reducerede smerter og gener i kroppen, så du er frisk og klar til alt det andet der giver livet værdi. Det er derfor vi elsker det og gør det.

Uddannelsen

Alle Pilates instruktører hos Pilates B er enten uddannet i eller under uddannelse til klassisk Pilates instruktør hos ”The Pilates Standard” som er en international anderkendt Pilates skole med base i Europa. På uddannelsen lære du at tænke selv og logisk ud fra Pilates metoden. Det betyder, at selvom der er fast rækkefølge af øvelserne, en fast rytme og et glidende flow, så lærer du at se, præcis hvad det er som den enkelte person har brug. Hvilke øvelser der er okay for en at lave, men ikke for en anden og hvorfor tingene hænger sammen som de gør. Der er en mening med alt hvad der gøres.

En Pilates uddannelse som certificeret personlig træner og instruktør hos ”The Pilates Standard” tager ca. 12 måneder og der er udover kurser indlagt 600 timers praktik timer og en masse egen træning. Uddannelsen til måtteholds instruktør tager ca. 4 måneder og 40 timers praktik.

Hvis du er nysgerrig på hvad det går ud på og enten har lyst til mere fordybelse i metoden eller til at skulle undervise selv, så skriv til os eller læs mere på www.thepilatesstandard.se/.de.