Tættere på den originale Matwork

, ,

Vidste du, at Matwork oprindeligt var ment som en 30 minutters hjemmetræning og ikke som en hel times træning? Pilates Matwork er en sekvens af 34 øvelser, der bevæger kroppen i alle retninger og hvor hver øvelse fører til den næste.

Matwork er kun et af flere forskellige elementer i Pilates, som er en metode til at træne kroppen. I Pilates er de 34 Matwork øvelser kun en lille del af en træningstime. Efterfølgende trænes der på forskelligt Pilates udstyr, bl.a. Cadillac, Wunda chair og Reformeren blot for at nævne enkelte elementer.

Historien om Pilates som træningsform

I New York i 40’erne og 50’erne, kom studiobesøgende ind i Joseph Pilates træningsstudio for at arbejde på Pilatesudstyret. Matwork øvelserne blev givet som ca. 30 minuters hjemmetræning imellem deres træning i studiet.

Matwork undervisning på en hel time kom til Danmark i 90’erne med fitnessbølgen, altså længe efter Joseph Pilates død i 1967. Det var en måde at give fitnessfolk en smag af den gode Pilates træning på og det endte med at få sit eget liv. Nu er det sådan som de fleste kender til Pilates.

Matwork Short & Sweet

Hos Pilates B tilbyder vi primært træning på Pilates udstyret og den 55 minutter lange Matwork træning. Vi begynder nu også at tilbyde 45 minutters Matwork hold, som er inspireret af Joseph Pilates’ oprindelige intention.

Nogle gange har du måske kun 45 minutter til at træne i eller du vil kombinere Pilates med en løbe- eller en svømmetur? Så er vores Matwork Short & Sweet på 45 min noget for dig. Det er en enkel og fokuseret træningssession baseret på den klassiske Matwork-sekvens.

Liv i Lyngby med Pilates B

Hvis du har tid på lørdag den 7. september så mød os til Liv i Lyngby kl. 10-17. Der er gratis træning i studiet om morgenen fra 8.30 og sidste time starter kl. 10.30.

Vi stiller en del af vores fine lille studio op i Hovedgaden, så alle helt uforpligtende kan opleve hvad Pilatestræning er. Der vil på dagen være gode tilbud på produkter, tøj og på køb af træning.

Du finder Pilates B foran Hovedgaden 47 – lige overfor blomsterbutikken De Fire Årstider.