Sund Søndag hos Pilates B – Græsk salat med søde kartofler

,

Sund Søndag – Quick & Simple

Græsk salat med søde kartofler

Velkommen til endnu en udgave af Sund Søndag, hvor vi vil dele vores passion for en sund livsstil med jer. Sund Søndag konceptet giver jer som altid nemme, hurtige, sunde og veganske retter. Vi håber, at du kan bruge opskriften som inspiration til din egen sunde livsstil.

Opskrift:

I denne uge står menuen på en lækker omgang Græsk salat med søde kartofler. Salaten kan tilpasses lige efter dine behov. Derudover fungerer den både som hovedret eller som en salat ved siden hovedretten.

Ingredienser (Tzatziki):

  • 125 gram vegansk mayo.
  • Citronsaft fra en halv citron.
  • 1 spsk. rødvinseddike.
  • 2 spsk. revet agurk.
  • 2 fede hvidløg, presset.
  • 1 spsk. olivenolie
  • Peber

Ingredienser (Salat & søde kartofler):

  • 1 stor agurk.
  • 200 gram tomater.
  • 1 stort løg.
  • 3 store søde kartofler
  • 1 dåse kikærter.
  • Persille
  • Dild

Fremgangsmåde:

  1. Start med at forvarme din ovn på 225 grader.
  2. Skær 3 store søde kartofler i skiver eller i tern efter præference. Læg dem på en bageplade vendt i noget olivenolie, salt, peber og persille. Bag de søde kartofler i 50-60 minutter. Husk at vende dem efter 30 minutter.
  3. Mens de søde kartofler bages laves tzatzikien. Bland blot ingredienserne til tzatzikien sammen i en skål. Sæt herefter tzatzikien på køl indtil den skal bruges.
  4. Skær agurker, tomater og løg. (Tomaterne kan også bages i 15-20 minutter)
  5. Når de søde kartofler er færdigbagte, bland da kartoflerne med grøntsagerne, kikærterne, de friske urter og den veganske tzatziki i en skål.
  6. Top salaten med noget hakket frisk dild.
  7. Velbekomme!

 Vi håber du er blevet inspireret og har fået lyst til at forsøge dig med denne lækre veganske ret. Skulle du samtidig have lyst til at dele din oplevelse med os, så læg gerne billedet på din instagram story og ‘tag’ @pilatesbstudio på billedet. Brug også gerne hashtagget

Sunde Fakta søde kartofler

Søde kartofler er en god kilde til fibre, vitaminer og mineraler.

200 grams af bagte søde kartofler med skræl indeholder: Kilde: USDA

  • Calories: 180
  • Carbs: 41.4 gram
  • Protein: 4 gram
  • Fat: 0.3 gram
  • Fiber: 6.6 gram
  • Vitamin A: 769% of the
    Daily Value (DV)
  • Vitamin C: 65% of the DV
  • Manganese: 50% of the DV
  • Vitamin B6: 29% of the DV
  • Potassium: 27% of the DV
  • Pantothenic acid: 18% of the DV
  • Copper: 16% of the DV
  • Niacin: 15% of the DV

Derudover så har søde kartofler — særligt de orange og lilla varianter — et højt indhold af antioxidanter som beskytter din krop mod frie radikaler.

Frie radikaler er molekyler, der er kemisk ustabile, og de stjæler derfor elektroner fra andre stoffer for at blive stabile. På denne måde kan frie radikaler i kroppen igangsætte skadelige virkninger, der kan sættes i forbindelse med en lang række sygdomme, bl. a. kræft, hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Kilde: Kræftens Bekæmpelse