Indlæg

Online træning hos Pilates B med sikker Live Stream!

, ,

Vi har nu gjort det endnu nemmere at træne med online hos Pilates B! Vi tilbyder en sikker og direkte Live Stream fra os og ikke via en tredie part!

Nem og sikker live stream til online træning

Det er nemt og simpelt og du modtager automatisk et link fra os 30 min før timens start. Tilmelder du dig senere, så kan du sagtens være med alligevel! Du får stadig et link og ellers kan du let få adgang ved et enkelt klik. Du trykker blot på knappen LIVE STREAM enten via din Pilates B booking app på en smartphone eller tablet – eller fra en computer ved at gå på din mindbody Pilates B booking.

Vi kan se dig og du kan se os så du får en træning næsten som at være i studio med os! Vi har stadig kun små hold selvom det er online. Det gør vi for at du får mest muligt ud af din træning og kan modtage individuelle rettelser.

HOLDPLAN ONLINE TRÆNING

Hold dig i form for et godt helbred

Det er nu vigtigere end nogen sinde før at holde dig aktiv og i form. Vi er tvunget til at holde os hjemme og med det grå vejr og mørket, ja, da trækker sofa, stearinlys og julegodter hårdt.

Det er helt okay og naturligt – men sørg for at få bevæget dig hver dag! (Og, til og fra badeværelse og køkken tæller ikke…) Så, kom ud og gå en lang tur, cykel eller løb afsted i regnvejret og træn YOGA og PILATES med os hjemmefra stuegulvet. Det føles alt sammen fantastisk når du først er kommet afsted eller i gang med træningen.

Ud over at det føles godt i krop og sind at være stærk og i god form, så er det helt essentielt for at holde os sunde og raske. Mennesket er bygget til at være aktive og i bevægelse. Med inaktivitet følger en masse livstilssygdomme, nedsat energi niveau, laver stress tærskel, kortere lunte og dårligere immunforsvar.

Er du ny hos Pilates B?

Er du ny hos os uden skader eller skavanker? Så prøv vores ONLINE ØGET FOKUS HOLD, ONLINE PILATES ENJOY MATWORK eller ONLINE YOGA!

Du deltager via klippekort og behøver ikke at følge samme hold hver uge.

Hvis du er ny med skader eller gener, så anbefaler vi ikke vores online træning uden en visitation først. Kontakt os meget gerne på info@pilatesb.dk hvis du gerne vil visiteres af vores kiropraktor. Så kan vi planlægge et godt og sikkert genoptræningsforløb for dig evt. kombineret med en behandling hos os eller et andet sted alt efter hvad der er bedst i forhold til din skade. Vi går op i, at finde den bedste løsning for dig og vi samarbejder med en masse professionelle behandlere rundt omkring i Danmark. Der er åbent til fremmøde hos kiropraktoren og til genoptræningen.

Rygsmerter og klassisk Pilates

, , ,

Pilates har en vigtig rolle til dig med rygsmerter

Alle dage har der været mange myter om, hvorfor vi mennesker får muskel- og skeletsmerter og især rygsmerter. Sandheden er, at der findes mange forskellige årsager til smerter og dårlig funktion af vores muskler og led. Man siger, at årsagen til rygsmerter er multi-faktoriel. Det vil sige, at der er mange faktorer som i samspil, eller hver for sig, kan være årsag til rygsmerterne.

Hvorfor får vi rygsmerter?

For at komme årsagerne nærmere, skal vi se på flere faktorer. Vi skal se på vores biologi, hvordan er kroppen bygget? På vores psyke, hvordan trives vi? Og på vores sociale liv, hvilket arbejde har vi? Hvordan bor vi? Er vi i arbejde osv. Under et kalder man dette den bio-psyko-sociale model.

Vi mennesker anskuer og løser, generelt set, et problem ved at tænke, at der er én årsag til ét problem. Det kan være sandt, når det handler om hverdagsproblemer, men det er sjældent tilfældet, når vi taler om sygdomme eller smerter.

Hvordan behandles rygsmerter?

Vi ved, at der er gode, veldokumenterede behandlinger, som virker hos mange. Der er primært tale om uddannelse/information, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Medicin og operationer er også en løsning for nogle, men forskere er bekymrede for, at de har en for stor plads i rygbehandlingen, fordi medicin og operation er billigere eller helt gratis pga. tilskudsmulighederne for den enkelte.

Hvad kan vi selv gøre?

Men vi kan og skal også selv gøre en indsats, når vi har rygsmerter. I et interview i Berlingske, i forbindelse med offentliggørelse af et stort rygforskningsprojekt, udtaler et af de danske medlemmer i forskergruppen, Jan Hartvigsen, professor og kiropraktor ved Syddansk Universitet:

Hvis man har tilbagevendende rygsmerter, som er meget generende, kan det også være gavnligt at melde sig til et ryghold, hvor man styrker sin ryg og lærer at koordinere sine bevægelser på en naturlig måde.”

Og det er netop dét, man lærer i Klassisk Pilates. Man lærer, hvordan man naturligt, kontrolleret og koordineret bruger sit muskel-skeletsystem og dermed også ryggen. Det er denne systematik, der har vist sig, at være et meget effektivt middel mod rygsmerter.

Klassisk Pilates og rygsmerter

Dem der træner hos Pilates B oplever bedre funktion af deres muskler og led. Mange med rygsmerter oplever tilmed, at deres rygsmerter forsvinder eller bliver stærkt reduceret, når de træner klassisk Pilates. Det er en af de mange positive sidegevinster, der er ved at træne Pilates, hvilket stemmer helt overens med, hvad de førende forskere mener.

Klassisk Pilates er for alle, men man kan ikke love, at Klassisk Pilates altid vil fjerne alle rygsmerter. Det kan man ikke, fordi der, som vi har været inde på, er mange faktorer, der indvirker på, at vi har ondt i ryggen. Det har betydning, hvordan vores biologi er, hvordan vores psykiske og sociale forhold er og hvor dominerende hver faktor er hos den enkelte. Det er eksempelvis indlysende, at hvis det er de sociale forhold, der fylder mest i det enkelte rygtilfælde, så forsvinder rygsmerterne ikke ved at træne Klassisk Pilates. Men vi ved også, at når fysikken forbedres, påvirkes vores psyke positivt. Derved bliver vi bedre til at håndtere de problemer, vi ellers måtte slås med – og på den måde er det muligt også at påvirke den sociale faktor i rygsmerterne.

Fakta om rygsmerter i Danmark:

• Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen, og ca. 880.000 er meget generet af smerter.
• Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg.
• Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 % af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag.
• Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen.
• Dertil kan lægges 4,8 milliarder kr. i produktionstab ved sygefravær.

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed

 

skrevet af: Jens Jacobsen, kiropraktor og bestyrelsesmedlem i Pilates B.

 

Job og krop – hvordan kan du forebygge skader og gener på jobbet?

Invester i din fremtid

“Hvad arbejder du med?” Hvis kroppen skal holde til at arbejde mange år endnu og med udsigt til, at vi alle bliver over 90 år, så er det nødvendigt, at du investere i din sundhed og velvære i god tid hvis du vil bevare livskvaliteten hele vejen igennem livet. Joseph Pilates, mente allerede i 1940´erne, at vores krop blev forældet alt for tidligt, at vores bedste alder burde være i 70´erne og at vi burde leve i mere end 100 år.

Undersøgelser viser, at blot to minutters let styrketræning om dagen, kan forebygge smerter i muskel, led og skelet og at gevinsten forøges jo mere du træner*. Så prøv at forestille dig, hvad en hel times Pilates kan gøre for dig.

Vi er specialister i Pilates, og vi fokuserer på hvordan du kan tage denne viden og kropsforståelse som du får hos os med dig i dine andre gøremål og aktiviteter i hverdagen, på arbejdet eller i fritiden. Om du er stewardesse, sygeplejerske, jurist, topleder, kiropraktor, bedsteforældre, rengøringsassistent eller ja, Pilates instruktør, så er det vigtigt, at du tænker over hvordan du bruger din krop for undgå at lave skader på dig selv.

Det er ikke underligt, at mennesker får smerter af stillesiddende arbejde ved en computer, da vi er skabt til at skaffe og jage vores egen føde ude i naturen. Ved computerarbejde er der ikke mange muligheder for variation, hvilket ofte medfører fastlåste stillinger med smerter og gener til følge.

Tag for eksempel vore nakke som er særligt udsat. Ofte er vores arbejdsplads indrettet af hensyn til at øjnene får den bedst mulige afstand og vinkel til computerskærmen, som ikke nødvendigvis giver de bedste forhold for nakken. Nakkens muskulatur og led spiller nøje sammen med sammen med øjets muskulatur og synet.

Dette kan eksempelvis resultere i, at længere tids fastlåst stilling foran computeren tvinger nakken til at spænde op for at hjælpe øjet til at fokusere på det intense arbejde foran computeren. Følgevirkningerne kan vise sig som stivhed og smerter i nakke og måske hovedpine.

Skulderen belastes ligeledes i denne situation. Muskulaturen omkring skulderblad, over- og underarme skal fiksere de store led og muskler således, at du kan udføre de små fine bevægelser nødvendige for at ramme de rigtige taster eller bevæge musen præcist. Dette giver udover arm- og skuldersmerter også spændinger og nedsat bevægefrihed af armen. Senere kan der komme smerter i albueleddet, der igen kan udvikle sig til irritation/betændelsestilstand, der hvor musklerne hæfter til knoglen. Dette kender du måske som tennisalbue eller mussealbue?

Computerarbejde belaster samlet set ikke vores muskler særligt meget. Det der beskadiger musklerne, er det statiske og koncentriske arbejde uden brug af ilt, det såkaldte anaerobe arbejde. Når den type arbejde varer ved over længere tid, så ”dør” muskelfibrene. Den gode nyhed er, at der dannes nye muskelfibre, når musklen igen får ilt og arbejder aktivt (aerobt dynamisk arbejde). Derfor er det rigtigt vigtigt, at være fysisk aktiv så mange timer som muligt hver dag og endnu mere vigtigt for dig med kontor arbejde, at passe din træning.

Der findes ingen korrekte arbejdsstillinger, men variationen af stillingerne sørger for at der kommer blodforsyning til musklerne og for, at du ikke belaster kroppen ensidigt. Når der er god blodgennemstrømningen i musklerne bevirker det, at affaldsstoffer fjernes og ny næring og ilt tilføres. Tænk på det som, at den næste arbejdsstilling er den bedste arbejdsstilling.

En alarm eller en automatisk pauseskærm på din computer, kan være en god ide til at minde dig om at skifte fra f.eks. siddende til stående arbejdsstilling og omvendt.

Husk også, at et stort arbejdspres kan være skyld i dine fysiske smerter og gener – både fordi du glemmer at lytte til din krop, men også som psykosomatisk symptom.

Ubehag ved længere tids statisk arbejde, burde få os alle til at ændre stilling, men stort arbejdspres og engagement med at løse en opgave, kan nemt få os til at glemme hensynet til os selv. – Kender du også det?

Ved smerter og gener er det vigtigt ikke at være bange for at bevæge sig. At bevæge led og muskler sørger for, at de ikke bliver svage eller stive hvilket kan føre til forværring af smerterne. Du skal også huske, at al bevægelse er bedre end ingen bevægelse – men, ikke alle bevægelser er lige gode.

Vi kender alle til begrebet ” en forkert bevægelse”. Ofte bruger vi det om situationer, hvor vi får ondt af at lave en bevægelse. Det kan være en forstrækning eller et hold i ryggen. Det er derfor også vigtigt at tænke kvalitet ind i bevægelserne. Kvalitet som bevirker, at du har god kropskontrol og dermed kan styre uden om den ”forkerte bevægelse”. En god metode til at lære dette er Pilates.

 

 

Læs mere

Pilates workshop Bob Liekens 4th-6th of August 2017

, ,

Are you ready for this August when Bobs Liekens visits Pilates B in Lyngby north of Copenhagen?

WE HAVE EXTENDED THE EARLY-BIRD OFFER UNTIL END OF JUNE!

(OBS. no free mini magic circle in the extended offer)

If you book 4 or more together, contact us for a group-discount.

 

Workshops
2 days incl. mat classes AND friday workshop – before 31th of June 3800 d.kr. – normal price 4200 d.kr.
1 days saturday or sunday incl. mat classes AND friday workshop – before 31th of June 2200 d.kr. – normal price 2400 d.kr.
Friday only 795 d.kr
Mat class friday only 250 d.kr. (max. 12 pax)

Sessions Bob Liekens
Private session 1250 d.kr.
Duet (2 pax) session 800 d.kr. pr. person
Semi Private (4 pax) 600 d.kr. pr. person
Observation only 100 d.kr. pr. person (if you book a session – you get free access to observe)

Sessions Anita Horry
Privates session 750 d.kr
Duets (2 pax) sessions 450 d.kr
Semi Privates session 330 d.kr

Session Sara S
Privates session 695 d.kr
Duets (2 pax) sessions 450 d.kr
Semi Privates session 330 d.kr

Email  info@pilatesb.dk for booking of sessions

READ MORE HERE!

Nyt hold: Pilates for seniorer!

, ,

Den 11. maj starter vi et nyt måttehold med Pilates for seniorer. Vi vil sørge for en skånsom men effektiv træning af hele kroppen, og vi træner i et tempo, hvor alle kan være med.

Med regelmæssig Pilatestræning holdes bevægeapparatet ved lige samtidig med, at kroppen styrkes og smidigheden øges.

Vi træner altid på små hold, så der er tid til at sikre, at øvelserne udføres korrekt, så alle kan gå fra træningen med en god følelse i kroppen.

Tid & Sted: hver _MG_2692onsdag kl. 11-12 i vores hyggelige studie i Kgs. Lyngby.

Tilmelding: via bookingsystemet. Her kan du købe klippekort, som også kan bruges til andre hold.

Holdet vil være et åbent hold, hvor man kan melde sig til fra gang til gang.

Pris: 1 klip per gang

Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på info@pilatesb.dk