Studentermedhjælper med skarpt hoved og flair for salg og kundeservice søges
JOBOPSLAG
Studentermedhjælper med skarpt hoved og flair for salg og kundeservice søges
Hos Pilates B vil vi gerne være med til at give mennesker et bedre og sundere liv gennem korrekt træning af kroppen. Vi respekterer individet ved at have forventninger og ved at udvise empati. Vi tager ansvar for os selv og vores klienter/kunder, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas hos os. Vi går op i faglighed og kvalitet ved hele tiden at gøre os selv bedre og ved at øge vores vidensniveau. Vi tilbyder ud over daglig træning også uddannelse og sparringsforløb til nye Pilatesinstruktører og studioejere via Den Danske Pilatesskole. Vi sætter stor pris på korte beslutningsveje og fleksibilitet samt muligheden for at tænke i nye baner. Gælder det også dig?
Lidt om Pilates B
Pilates B i Kgs. Lyngby er en virksomhed i udvikling og vi har travlt i træningsstudiet! Sara Schytz er ejer og stifter, og står selv for al den daglige drift, markedsføring, kundepleje, personale ansvar, videreuddannelse, hun underviser selv – primært privat timer som personlig træner og kører uddannelsesforløb via Den Danske Pilatesskole på 24 mdr. Derudover er der pt. ansat 4 Pilatesinstruktører til at hjælpe med at træne hold – enkelte underviser også som personlig træner. Vi har en markedsføringsansvarlig og regnskabsassistance. Derudover er Pilates B en franchise virksomhed med pt. én franchisetager i Ringsted og flere i 2020. Pilates B sælger bæredygtigt træningstøj, almindeligt tøj, økologiske spa-produkter og miljøbevidste træningsredskaber til hjemmetræning.
Om arbejdet og dine udviklingsmuligheder
Arbejdsområderne bestå primært i, at byde kunder velkommen og registrer folk inden træningen på en god og imødekommen måde hvor kundens forespørgsel tages seriøst og respekteres. Opgaverne består også i, at holde styr på kalender og aftaler, booking af kunder, salg, kundepleje i form af at besvare e-mails og telefonopkald samt diverse administrative små opgaver, der skal holdes styr på og varetages. Der vil være mindre praktiske opgaver forbundet med jobbet, så som klargøring og rengøring af studiet og at holde orden samt at rende ærinder.
Alt efter dine evner, ansvarsfølelse, passion og kvalifikationer vil der også være mulighed for at hjælpe til med markedsføring, sociale medier, nyhedsbreve, IT osv. Disse opgaver kan blive til mere, afhængigt af hvem du er og hvordan du varetager opgaverne. Du vil få en grundig oplæring i de forskellige arbejdsopgaver og du vil blive introduceret til vores instruktører og til Pilatestræningen. Du behøver ikke at have kendskab til Pilates, men det vil være en fordel hvis du er interesseret i krop, sundhed og træning.
Vi er en spændende arbejdsplads, hvor medarbejderne altid er opmærksomme på, at deres job betyder noget og at vi gør en stor forskel for andre mennesker. Alle ansatte gør deres bedste og arbejder på at blive bedre hele tiden. Vi er engagerede, positive, passionerede og fagligt kompetente kollegaer, der arbejder som et fælles team. Du vil møde en travl og innovativ atmosfære, der er i konstant udvikling og hurtigt tilpasser sig nye krav og forventninger. Hos os har du mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning med kort vej fra idé til handling. Vi sætter altid kunden i fokus, og går højt op i en personlig og professionel tilgang til mennesker.
Om den person, vi søger
Vi søger dig som er omstillingsparat fleksible mht. hvilke opgaver du laver og hurtigt kan skifte imellem samtaler, e-mails, beskeder fra kunder og kollegaer og samtidig føle dig godt tilpas og hjælpe med at sælge de varer vi har shoppen. Du skal kunne arbejde og tænke selvstændig og se muligheder fremfor begrænsninger. Du er robust, fleksibel, smilende, udadvendt, positiv og prioriterer klientens / kundens og virksomhedens behov højt. Du skal kunne forstå, at det gør en forskel, at netop du møder ind på arbejde i dag og at det betyder noget for et andet menneske, at du har lyst til at hjælpe dem på vej. Du er kvik og serviceminde og du skal have lyst til at hjælpe til.
Du er måske i gang med eller har måske lige afsluttet en bachelor og skal i gang med din overbygning. Du har måske allerede god erfaring med at stå i butik eller fra en klinik som receptionist. Gennem dit engagement, din professionelle opførsel og dine kommunikationsevner skaber du gode relationer til kunder og kollegaer. Vi lægger stor vægt på dig som person, og hvis du kan genkende dig selv i vores beskrivelse og vores måde at arbejde på, venter der dig en spændende mulighed, hvor vi vil sætte pris på din varme, energi og lyst til at påvirke arbejdet og tænke i nye baner.
Baggrund
- Godt kendskab til Office-pakken og dertil hørende programmer i Windows
- Kunne begå sig på engelsk både i skrift og tale
- Have flair for at sætte sig ind i IT og nye programmer
- Har flair for salg og kundeservice og ser det som en naturlig del af din hverdag
- Er selvstændig og ansvarsbevidst og ikke tager tingene for nært
- Har en positiv og fleksibel indstilling
- Ser en spændende udfordring i et vekslende arbejdsmiljø, der også byder på deltagelse i workshops og events samt muligheden for selv at dyrke Pilates og yoga.
Øvrigt
- Ansættelsesform: 2 mdr. stilling med 8 timer om ugen med mulighed for mere i ferier og ved workshops. Fra 1. Marts 2020 mulighed for 6 timer fast om ugen.
- Arbejdstiden er fordelt på mandag kl. 16-20 og torsdag kl. 16-20 i januar og februar og derefter mandag kl. 17-20 og torsdag kl. 17-20.
- Tiltrædelse: Ifølge aftale men gerne hurtigst muligt – helst allerede i starten af januar 2020.
- Løn efter kvalifikationer.
Ansøgning og kontaktoplysninger
Vi håber, at du synes, at det lyder spændende, og at du er nysgerrig efter at få mere at vide om os. Eftersom vi løbende udvælger ansøgere, anbefales det at ansøge med det samme. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejer Sara Schytz på sara@pilatesb.dk eller telefon 45870648.
Send din motiverede ansøgning samt cv elektronisk til sara@pilatesb.dk – samtaler finder sted løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Pilates B – Nørregade 5A – 2800 Kgs. Lyngby – www.pilatesb.dk
Virksomhedspræsentation
Pilates B er en lille virksomhed som har eksisteret i snart 7 år. Pt. er der et Pilates B studio i Kgs. Lyngby og et i Ringsted. Pilates B har flere instruktører ansat og er i løbende vækst, både økonomisk og mht. klienter/kunder. Pilates B tilpasser sig markedet og optimere på måden, at drive et Pilates studio på uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Vi søger nye veje og arbejder for at udbrede kendskabet til Pilates og Sara Schytz er bl.a. medstifter af Pilates Forening Danmark. Pilates B og Sara Schytz er en af de førende Pilates udbydere på markedet, og er kendt i miljøet for det sted, der tilbyder internationale workshops, uddannelse og efteruddannelse ud over at fungere som personligt træningssted. Sara Schytz er stifter og underviser på Den Danske Pilatesskole. www.dendanskepilatesskole.dk.