Indlæg

Bevæg dig, når det gør ondt i ryggen – men bevæg dig korrekt

, ,

Når noget gør ondt i kroppen så forbindes det som regel med fare. Det er dog de færreste tilfælde, at smerten betyder at du skal holde dig i ro – tværtimod. Mest af alt er det vigtigt at vide, at bevægelse kan både virke forebyggende, smertelindrende og helbredende. Derfor er bevægelse og Pilates i de fleste tilfælde kuren mod rygsmerter og skader.

Eksperterne anbefaler god bevægelse og Pilates

Dagligdags gøremål og almindelig bevægelse er i mange situationer nok til at mindske smerten. Hvis dette ikke slår til er en mere specialiseret træning og vejledning nødvendig. I disse situationer er klassisk Pilates et rigtig godt valg.

I en tema artikel i det seneste nummer af Helse pointerer Kiropraktor og professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet og læge og professor emeritus Tom Bendix, nogle klare budskaber til rygpatienter.

Budskaberne til dig

“Du skal ikke holde dig i ro, når du har ondt i ryggen” og ”hold dig væk fra medicin. Dette ikke er bedre end kalktabletter, og stærk medicin som opioider gør dig afhængig af medicinen som kun virker kortvarig”, ” information om at tilstanden ikke er invaliderende” og ”at man får det bedre og ikke værre med tiden” er noget af det der har vist sig at virke bedst.

Når du har ondt i ryggen, skal du ikke blive motions- eller bevægelses angst – tværtimod. Budskaberne er publiceret i det store anerkendte tidsskrift ” The Lancet”, hvor professor Jan Hartvigsen var en af hovedkræfterne bag artiklen.

Artiklen i ”The Lancet” nævner endvidere, at en videnskabelig gennemgang af litteraturen viser at træning i form af Pilates og visse yogaøvelser virker allerbedst for en dårlig ryg.

Den helt rigtige vejledning

Vi laver skånsom og god træning for dig med rygsmerter og du får den helt rigtige vejledning med på vejen hos Pilates B. Vi sørger for at du kun laver de bevægelser som er gode for dig – og på den helt rigtige måde. Du lære generelt om kroppen og hvordan kroppen virker muskulært. Denne information og læring har vist sig særlig effektiv mod rygsmerter og er noget du kan tage med dig ud af trænings-studiet og med dig ud i hverdagen.

Hvad tilbyder vi til dig

Vi har forskellige hold til de forskellige behov. Hvis du har skavanker eller smerter anbefaler vi at du booker en privattime først. Du kan også prøve en Matwork Basic holdtime så vi kan se dig an. Alle vores instruktører er dygtige og veluddannede og søger løbende videreudddannelse – ellers kan man ikke arbejde hos os. Når du henvender dig til os, så vejleder vi dig til en egnet instruktør og hvordan det er bedst for dig at træne. Du kan læse om instruktørerne her:

International Pilates workshop

, , , ,

Nu er det ved at være tid til årets internationale workshop i weekenden 28 – 30 september. Det er blevet en tradition hos Pilates B minimum en gang om året, at afholde en international Pilates workshop for professionelle instruktører. Der kommer deltagere på besøg fra Danmark og resten af Skandinavien og Europa. Derudover så er der altid noget ekstra på programmet for vores faste kunder. Dermed  får du også en helt særlig træningsoplevelse når vi har internationalt besøg.

Du kan se det fulde program og læse mere om Alisa Wyatt her!

Træning og undervisning på højt niveau

Alisa Wyatt fra USA er hoved-presenter og afholder alle workshops fredag, lørdag og søndag. Samtidig vil Gloria Gasperi fra Italien og Jacqueline Martin fra Canada undervise træningstimer. Der vil både være mulighed for at deltage på måttehold og booke en privattime.

Alisa Wyatt er en af de helt store navne i branchen og driver bl.a. www.pilatesology.com. Det er en træningsportal for noget af det bedste Pilates i verden. Desuden vil der blive filmet til denne træningsportal i weekenden fra Pilates B studiet i Lyngby.

Gloria Gasperi er en af de få i verden som har gennemført Jay Grimes overbygning “Teaching the Work”. Derudover er hun også ejer af sit eget Pilates studio og en Pilatesskole nær Cinque Terre i Italien. Gloria har besøgt os før og hun er tilknytte Pilatesuddannelsen hos Den Danske Pilatesskole.  Her vil hun være en gennemgående person i forløbet sammen med Sara Schytz og Amy Kellow fra England.

Lancering af den nye Contrology Reformer

Som noget helt særligt, så vil Ken Endelman fra Balanced Body også komme på besøg på fredag. Han er direktør for Balanced Body som er verdens største producent af Pilates udstyr i verden. Ken vil præsentere den nye og dog helt klassiske Reformer “Contrology Reformer Jay001” som du kan se og prøve. Samtidig vil han give et gratis foredrag om Joseph Pilates historie hvor du er meget velkommen. Dette er en lanchering af en verdensnyhed i Pilates branchen og foredraget er åbent for alle. Det finder sted fredag 28. september kl. 18.45 – 20.

Du er velkommen og du skal blot tilmelde dig ved at sende en email til info@pilatesb.dk eller online via dette LINK!

I samme anledning er det danske Pilatesmiljø via Pilates Forening Danmark inviteret til at deltage og vi glæder os til at kunne åbne dørene for alle som har interesse i Pilates.

 

Hvor effektiv er effektiv Pilates?

,

“Efter 10 gange vil du mærke forskellen, efter 20 gange vil du se forskellen, og efter 30 gange har du en ny krop”, sagde Joseph Pilates om den træningsform, han udviklede under navnet “Contrology” og som siden fik hans navn. Det er så effektiv Pilates træning er. Joeseph Pilates tilføjede dog også – “eller du får dine penge retur” – Men det er en helt anden snak.

Og der er noget om snakken. Pilates er rigtig god helkropstræning, der måske ikke lover magiske resultater i løbet af et øjeblik, men som er effektiv, langtidsholdbar styrketræning, der samtidig er skånsom for muskler og led. Men hvor effektivt er det egentlig?

Først og fremmest, er det måske mere nærliggende at svare på, hvad Pilates er effektivt for.

I Pilates træner vi både de store og de små muskler og det hele hænger sammen. Det giver lange, stærke og smidige muskler og sunde led, og det er rigtigt godt for din generelle styrke og kropsholdning. Derfor er Pilates også god for folk, der skal komme sig efter en skade eller en operation, og kan samtidig virke forebyggende på nye skader. Du får også trænet dit åndedræt, og så rummer Pilates også en høj grad af mindfulness-træning. Under træningen er du nemlig nødt til at være til stede i situationen, øvelsen og din krop, og du vil derfor hurtigt opdage, at du slipper alle de tanker, der ellers rumsterer i hovedet i en travl hverdag. Det giver en følelse af lethed efterfølgende – næsten som om du har mediteret.

Hvad Pilates er særligt effektiv for, er din mave, og du vil hurtigt få en mere markeret og flad mave gennem træningen. Det sker af flere årsager. Den hurtige, den som gør, at du kan se det, når du går fra træning, er at de dybereliggende mavemuskler er blevet aktiveret og trækker maven ind, og dine tarme har fået en god gang massage og øget flow af blod og væske. Derudover er alle dine veneklapper og muskelpumper – kaldet venepumper – blevet godt stimuleret, så blodet flyder bedre rundt og dermed dræner eventuel væskeophobning ud af vævet igen. Dette gør at musklerne træder skarpere frem og at maven ikke er udspilet.

På den lange bane vil mavemusklerne trænes og dermed blive større og stærkere, og da vi i alle øvelser aktiverer de tværgående og dybereliggende mavemuskler, vil det give en synligt flad mave. Vi træner selvfølgelig alle musklerne, men til forskel fra meget anden træning som primært træner din 6-pack, så træner Pilates alle musklerne koordineret, symmetrisk og korrekt.

Men mange af os træner måske også for at holde overflødige kilo på afstand, eller måske smide dem, der har listet sig ind på sidebenene igennem årene. Så hvad med den der kalorieforbrænding?

Helt grundlæggende er Pilates styrke- og ikke pulstræning, og du vil derfor heller ikke umiddelbart komme til at dryppe af sved med det samme. En times Pilates vil formentlig være at sammenligne med en rask gåtur, og fedtforbrændningsmæssigt svarer det til ca 500 kcal, afhængigt af din kropsvægt – men lad dig ikke narre. Det konstante flow og muskelarbejde får hjertet til at banke og sveden til at springe.

Pilates er muskelarbejde, hvor du både arbejder med musklen i forlængelse og sammentrækning. Det vil sige, at du kontrollerer musklen øvelsen igennem, og sætter den på konstant arbejde, og så kan pulsen sagtens ryge hurtigt i vejret. Holder du den koncentration i de 55 minutter en typisk Pilatestime varer, vil du komme til at svede.

Som ved al anden muskel- og styrketræning, sker den største forbrænding i at din muskemasse øges, dit blodsukker bliver mere stabilt, dine stresshormoner sænkes (de lagrer fedt), og når hovedet er afslappet og clearet, så har du mere overskud til at spise sundt og fornuftigt i hverdagen. Så du kan sagtens tabe dig ved hjælp af Pilates, men ingen type af motion alene kan ikke gøre det. Vægttab kræver en kostomlægning, søvn og vedholdenhed.

Så det er egentlig dig selv, der gør Pilates hårdt og dermed effektivt. Er du nybegynder eller blot træt og uopmærksom en dag, vil du godt kunne ‘snyde’ dig til at sløse med øvelserne og dermed ikke få lige så stort et udbytte af træningen som på en dag hvor du er fuldt oplagt, koncentreret og fokuseret. Men jo mere erfaren du bliver, jo mere vil du også være i stand til at kontrollere kroppen og fjedrene i øvelserne og dermed presse dig selv yderligere, og så vil du ikke blot kunne mærke øget styrke og velvære, men også se det.

God træning!

Du kan læse mere om Pilates træning her!