Indlæg

Fra smertehelvede til smertefri

, ,

Fra kroniske smerter til en krop i kontrol 

Sofie er en stærk og viljefast kvinde. Efter et langt og sejt smerteforløb, har hun fundet træningsformer, der virker for hende. Det har givet hende kropskontrollen og friheden tilbage. Læs hele hendes historie om kroniske smerter, depression, genoptræning og hendes fascination af Pilates.

Smerterne tog over

I tiden efter Sofie havde født sit andet barn kunne hun næsten ikke gå på grund af smerter i ryggen. ”Jeg kunne hverken stå eller sidde, det gjorde ondt hele tiden.” Smerterne gjorde det umuligt for Sofie at bære sin lille dreng. Det var heller ikke muligt at gå op ad trapper, så familien måtte flytte. Sofie havde haft bækkenløsning i begge graviditeter. Ved sidste graviditet var hun sengeliggende de sidste to måneder. Under denne fødsel fik hun en diskusprolaps, og det blev starten på livet som mor til to og starten på smertehelvede.

Kroniske smerter endte i depression

De konstante jag og smerter Sofie oplevede i ryggen, viste sig at skyldes Modic forandringer (knogleforandringer i ryghvirvlerne) efter diskusprolapsen. På det tidspunkt vidste ingen, at smerterne var en kombination af flere ting. Smerterne bare fortsatte og forklaringen udeblev.

Det resulterede i, at Sofie efter halvandet år blev indlagt med en depression. ”Det psykiske satte en stopper for udredningen af smerterne i ryggen. På grund af depressionen, troede lægerne at smerterne kunne være psykiske. De afventede med den videre udredning, indtil jeg var psykisk stabil”, fortæller Sofie.

Pilates – træning uden forværring

Det var en tysk veninde, som foreslog Sofie at prøve Pilates. ”De kontrollerede bevægelse og de liggende øvelser på måtten virkede overskuelige i forhold til mine smerter. Så jeg startede hos Pilates B.”

I to år havde Sofie været sengeliggende. Den eneste aktivitet var aflevering og hentning af børn, der oftest var helt uoverskuelig. Hun startede op på et Pilates B måttehold. ”Øvelserne var overskuelige, fordi de alle kunne udføres på flere forskellige niveauer.” Sofie opdagede, at hun kunne træne Pilates, uden at smerterne blev værre. Det havde ikke tidligere været muligt at finde en måde at træne på, som ikke forværrede smerterne.

Træning blev et frirum

Sofie startede også til privat timer hos Pilates B, og det rykkede virkelig. ”Her var det muligt i højere grad at prøve os frem og se, hvordan øvelserne føltes. Pludselig var det muligt at træne en time og få pulsen lidt op, rørt kroppen uden at få mere ondt bagefter”, fortæller Sofie. På trods af stivhed i kroppen, begyndte hun at fornemme fremgang.

Sideløbende med Pilates havde Sofie også genoptaget ønsket om at kunne gå en tur. ”Jeg startede i det helt små, med at gå rundt i huset. Angsten for ikke at kunne komme hjem, på grund af smerter, fyldte meget hos mig.” Stille og roligt, og med hjælp fra en skridttæller, blev det muligt for Sofie at gå 10.000 skridt om dagen. Ugens træning bestod nu i gåture samt et måttehold og en privat time hos Pilates B, oftest på reformer eller Cadillac.

Gradvis blev Sofie bedre både fysiske og psykiske. ” Pilates blev mit meditative frirum. Fra at have følt mig fanget i min egen krop på grund af de mange smertet, fornemmede jeg en ny frihed. Kroppen begyndte at fungere og min kropsbevidsthed var på vej tilbage.”

God form og ny hofte

Det skulle vise sig, at smerterne ikke var helt forbi. Lægerne fandt ud af, at Sofie også havde slidgigt i hoften, hoftedysplasi. Normalt er det noget, børn bliver testet for lige efter fødslen, men det var ikke blevet opdaget hos Sofie. ”Jeg skulle tabe ti kilo og have det psykisk bedre, før jeg kunne få en ny hofte” fortæller hun. Med GLAD træning (træning af slidgigt), gåture og Pilates fik hun god træning og opbygget muskler før operationen. ” I Pilates – og især på Reformeren – kunne jeg kontrollere bevægelser og muskelkædereaktioner. På den måde kunne jeg træne hoften og samtidig bruge coremusklerne, så lænden var beskyttet”, forklarer Sofie.

Hurtigt tilbage på sporet

Efter ca. 2 år fik Sofie en ny hofte. Træningen viste sig at være en stor fordel i forhold til, hvor hurtigt hun var klar igen efter operationen. Allerede to en halv uge efter operationen havde hun smidt krykkerne. Hun var tilbage i studiet hos Pilates B efter halvanden måned. I dag har Sofie været smertefri i et år.

”Jeg er stiv i hoften og stiv i leddene og min balance er ikke så god. Men jeg er helt smertefri og jeg føler mig stærk i kroppen”, siger Sofie. Den manglende smidighed og balance er ikke bare noget hun accepterer. ”Jeg vil hele tiden mærke fremgang. Jeg bliver helt høj af at have kontrollen over bevægelserne og at kunne gøre øvelserne rigtigt”, fortæller hun.

Derfor valgte Sofie for et par år siden at tage måtteinstruktøruddannelsen hos Den Danske Pilatesskole. ”Jeg er meget interesseret i metoden og teorien, og det man kan med Pilates. Når man er i smerte, har man ikke kontrollen over bevægelser, finmotorik og balance. Pilates er kontrol i bevægelserne.”


Vil du også gerne hurtigt igang med din træning hos Pilates B? Så læs mere her!

Genoptræning af nakke og ryg med Pilates

, ,

Hver fjerde danske døjer med rygsmerter og hver syvende dansker har nakkegener. Det er mange – alt for mange. En stor del af denne gruppe, har ikke decideret lidelser eller sygdom. Mange har store muskelinfiltrationer som forårsager disse smerter i kroppen, mens andre har store og mere komplekse problemer. Fælles for alle er, at det sænker livskvaliteten, giver sygedage på jobbet og det kan forhindre dig i, at lave alt det sjove med dine børn, familie og venner som du har brug for i din hverdag for at nyde livet til fulde.

Det er synd, specielt fordi der findes en løsning som ikke nødvendigvis betyder medicin eller operationer, men blot træning og bevægelse. Hvornår man kan tale om en kur eller symptombehandling, det er lidt i en grå zone og det gælder om at finde, det som giver mening for dig. Nogle gange er der ingen vej udenom en operation eller medicin – ingen tvivl om det.

Smerter og deres betydning

De fleste ved det, at træning er godt for krop, sind og sjæl. Men, hvis du har mange smerter og måske er begyndt at blive angst for hvad smerterne betyder, hvad du må og ikke må og ikke helt kan mærker forskel på dine smerter, så er det ikke helt så lige til bare at træne, bevæge sig og være glad. Nogle er irriteret på smertesignalerne – det skal du ikke være! Det svarer til, at være sur over at brandalarmen larmer når det brænder. Smerter er egentlig blot en besked om, at din krops alarmsystem virker og giver besked til dig om at noget ikke er helt godt i den måde du bevæger dig på. Det skal du respektere, ellers kan en simpel infiltration eller dårlig vane føre til en langvarig skade.

I Danmark ved vi, at de fleste ryg og nakke gener opstår som følge af lang tids dårlig belastning af kroppen og at bevægelse og styrke hjælper. Du kan også få skader efter et traume eller en ulykke og der er andet som er genetisk bestemt og noget som opstår som følge af et virusangreb i kroppen. Forvirret? Det er helt okay og forståeligt nok.

Hvad kan vi som Pilates instruktører så gøre for dig?

Vi kan ikke diagnosticere og vi bør altid afholde os fra at prøve. Det er Pilates Bs holdning og det som en instruktør lærer under sin uddannelse i klassisk Pilates.

Grunden til, at netop klassisk Pilates virker så godt, det skyldes at Pilates metoden er en systematisk og struktureret tilgang til kropsanalyse blandet med en god gang sund fornuft og stor intuition. Vi oplever nogen gange, at du som kunde føler. at vi har røntgen syn, er synske eller kan trylle. Det kan vi desværre ikke og det er blot metoden som virker efter hensigten. Dette kræver naturligvis stor erfaring og indsigt at kunne arbejde på denne måde, men det kan vi fordi vi er dybt passionerede, altid selv er på vej til næste trin i vores uddannelse og fordi du ikke får lov til, at indgå i en gruppetræning førend du er klar til det.

Når vi træner med dig, så tester vi hvad der føles godt for dig og hvad der ikke gør.  Arbejder din krop hensigtsmæssigt eller laver du konsekvent en bevægelse som skader dig? Vi sikre os også, at du kun laver øvelser som du er klar til og derfor kan du ret hurtigt efter fx. en diskusprolaps komme til din Pilates træning hos os. Vi starter med stille og roligt at bygge styrker op, sikre at du kan bruge dine lemmer uden at korpus bevæger sig med, så sætter vi lidt belastning på, lidt ekstensioner, rotationer og til sidst også fleksion og rulninger igen. Kort sagt, vi bygger din styrke op først og arbejder dernæst med din mobilitet og bevægelighed. Vi tilpasser øvelserne til dig og ikke omvendt.

100 års empiri til fri afbenyttelse

Vi har dette 100 år gamle system af øvelser lavet af Josph H. Pilates, som kan fortælle os, hvordan og hvornår du er klar til næste bevægelser. Det må siges, at være en god empiri at bygge sin metode på og det er grunden til, at du allerede efter 1-3 gange vil opleve en forbedring og efter 10 gange er de fleste smertefri i størstedelen af døgnet. Ja, mange af dem som vi har hjulpet føler, at de har fået deres liv tilbage igen efter mange år i et fængsel af smerte og medicin.

Vi kender godt til diverse skader og ved, at der findes forskellige cyklusser for, hvordan en skade udvikler. Nogle typer har sit helt eget liv og kan komme og gå, men det kan holdes i ave ved at træne 2-3 gange om ugen. I starten vil det være bedst at komme hyppigt og til privat timer og derefter når de gode vaner er lagt og det går godt fremad videre til hold. Nogle er klar efter 5-10 gange og andre der kan der gå lang tid og op til et år.

Hvis du er klar til, at vi skal hjælpe dig, så kan du kontakte os på mail eller telefon eller booke din første privat timer med Sara Schytz. Så aftaler vi sammen det bedste forløb for dig. Træningen foregår primært fra studiet i Kgs. Lyngby, men Sara Schytz kommer også gerne ud, hvis du ikke har mulighed for at komme i studiet. Kontakt os da for pris og aftale.