Indlæg

Vi søger dig! Pilatesinstruktør søges.

,

Er du uddannet Pilatesinstruktør og vil du gerne indgå fast i et dygtigt og dynamisk team af undervisere? Så er der her en rigtig god mulighed. Vi har et højt fagligt niveau og et professionelt studio midt i Bondebyen i Lyngby og i Ringsted og vi kan tilbyde dig 15 faste timer pr uge med mulighed for at bygge mere op med privattimer. Vi har mange typer af hold og kunder så du får en alsidig hverdag.

Læs om studiet og vores hold her!

Hvem er du?

Du skal have en uddannelse og kunne undervise i klassisk Pilates – gerne både genoptræning og almindelig træning. Hvor du er uddannet henne er ikke så vigtigt, men du skal forstå at arbejde efter den klassiske metode. Du skal løbende have deltaget på workshops og efteruddannelse og selv løbende have modtaget træning.

Derudover så skal du skal brænde for dit fag og være passioneret omkring det at yde en god service og hjælpe andre – både i form af din træning, men også uden for gulvet. Loyalitet, fleksibilitet og team-spirit er vigtige personlige egenskaber som vi værdsætter at du besidder. Du er selvfølgelig professionel og mødestabil.

Du skal kunne undervise på dansk eller engelsk – dansk ikke et krav.

Hvem er vi?

Vi er et uformelt træningsstudio i vækst som primært tilbyder Pilates og yoga. Alle løfter og flok og hjælpes ad med at holde en god tone og stemning bland kunder og kollegaer. Vi hjælpes med at rydde op og tage opvasken og giver gerne hinanden en hånd i træningssalen også.

Vi træner sammen minimum en gang om ugen, har månedlig personale møde og mulighed for efteruddannelse og internationale workshops. Alle respektere hinanden og taler pænt om og til hinanden så du kan føle dig tryg ved at udføre dit arbejde og ved at træne åbent i studiet.

Læs om os her!

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder den rette kandidat at blive en fast del af et professionelt team af undervisere som (næsten) ikke laver andet.  Vi tilbyder ca. 15 timer pr ugen fast og så mulighed for flere timer som du selv bygger en kundegruppe op til privattimer. Der vil også være mulighed for at få timer i Ringsted – ca. en eftermiddag/aften om ugen.

Derudover tilbyder vi sparring, udvikling, god Pilates træning og et internationalt miljø.

Hvordan søger du?

Send os en ansøgning til Sara på sara@pilatesb.dk hvor du skriver lidt om dig og din motivation for at undervise og for at blive en del af lige netop vores team. Du må meget gerne vedhæfte et CV og en evt. reference til en tidligere arbejdsgiver. Du er også velkommen til at ringe på 45870648 hvis du har nogen spørgsmål inden du sender en ansøgning.

Opstart juli måned eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Job og krop – hvordan kan du forebygge skader og gener på jobbet?

Invester i din fremtid

“Hvad arbejder du med?” Hvis kroppen skal holde til at arbejde mange år endnu og med udsigt til, at vi alle bliver over 90 år, så er det nødvendigt, at du investere i din sundhed og velvære i god tid hvis du vil bevare livskvaliteten hele vejen igennem livet. Joseph Pilates, mente allerede i 1940´erne, at vores krop blev forældet alt for tidligt, at vores bedste alder burde være i 70´erne og at vi burde leve i mere end 100 år.

Undersøgelser viser, at blot to minutters let styrketræning om dagen, kan forebygge smerter i muskel, led og skelet og at gevinsten forøges jo mere du træner*. Så prøv at forestille dig, hvad en hel times Pilates kan gøre for dig.

Vi er specialister i Pilates, og vi fokuserer på hvordan du kan tage denne viden og kropsforståelse som du får hos os med dig i dine andre gøremål og aktiviteter i hverdagen, på arbejdet eller i fritiden. Om du er stewardesse, sygeplejerske, jurist, topleder, kiropraktor, bedsteforældre, rengøringsassistent eller ja, Pilates instruktør, så er det vigtigt, at du tænker over hvordan du bruger din krop for undgå at lave skader på dig selv.

Det er ikke underligt, at mennesker får smerter af stillesiddende arbejde ved en computer, da vi er skabt til at skaffe og jage vores egen føde ude i naturen. Ved computerarbejde er der ikke mange muligheder for variation, hvilket ofte medfører fastlåste stillinger med smerter og gener til følge.

Tag for eksempel vore nakke som er særligt udsat. Ofte er vores arbejdsplads indrettet af hensyn til at øjnene får den bedst mulige afstand og vinkel til computerskærmen, som ikke nødvendigvis giver de bedste forhold for nakken. Nakkens muskulatur og led spiller nøje sammen med sammen med øjets muskulatur og synet.

Dette kan eksempelvis resultere i, at længere tids fastlåst stilling foran computeren tvinger nakken til at spænde op for at hjælpe øjet til at fokusere på det intense arbejde foran computeren. Følgevirkningerne kan vise sig som stivhed og smerter i nakke og måske hovedpine.

Skulderen belastes ligeledes i denne situation. Muskulaturen omkring skulderblad, over- og underarme skal fiksere de store led og muskler således, at du kan udføre de små fine bevægelser nødvendige for at ramme de rigtige taster eller bevæge musen præcist. Dette giver udover arm- og skuldersmerter også spændinger og nedsat bevægefrihed af armen. Senere kan der komme smerter i albueleddet, der igen kan udvikle sig til irritation/betændelsestilstand, der hvor musklerne hæfter til knoglen. Dette kender du måske som tennisalbue eller mussealbue?

Computerarbejde belaster samlet set ikke vores muskler særligt meget. Det der beskadiger musklerne, er det statiske og koncentriske arbejde uden brug af ilt, det såkaldte anaerobe arbejde. Når den type arbejde varer ved over længere tid, så ”dør” muskelfibrene. Den gode nyhed er, at der dannes nye muskelfibre, når musklen igen får ilt og arbejder aktivt (aerobt dynamisk arbejde). Derfor er det rigtigt vigtigt, at være fysisk aktiv så mange timer som muligt hver dag og endnu mere vigtigt for dig med kontor arbejde, at passe din træning.

Der findes ingen korrekte arbejdsstillinger, men variationen af stillingerne sørger for at der kommer blodforsyning til musklerne og for, at du ikke belaster kroppen ensidigt. Når der er god blodgennemstrømningen i musklerne bevirker det, at affaldsstoffer fjernes og ny næring og ilt tilføres. Tænk på det som, at den næste arbejdsstilling er den bedste arbejdsstilling.

En alarm eller en automatisk pauseskærm på din computer, kan være en god ide til at minde dig om at skifte fra f.eks. siddende til stående arbejdsstilling og omvendt.

Husk også, at et stort arbejdspres kan være skyld i dine fysiske smerter og gener – både fordi du glemmer at lytte til din krop, men også som psykosomatisk symptom.

Ubehag ved længere tids statisk arbejde, burde få os alle til at ændre stilling, men stort arbejdspres og engagement med at løse en opgave, kan nemt få os til at glemme hensynet til os selv. – Kender du også det?

Ved smerter og gener er det vigtigt ikke at være bange for at bevæge sig. At bevæge led og muskler sørger for, at de ikke bliver svage eller stive hvilket kan føre til forværring af smerterne. Du skal også huske, at al bevægelse er bedre end ingen bevægelse – men, ikke alle bevægelser er lige gode.

Vi kender alle til begrebet ” en forkert bevægelse”. Ofte bruger vi det om situationer, hvor vi får ondt af at lave en bevægelse. Det kan være en forstrækning eller et hold i ryggen. Det er derfor også vigtigt at tænke kvalitet ind i bevægelserne. Kvalitet som bevirker, at du har god kropskontrol og dermed kan styre uden om den ”forkerte bevægelse”. En god metode til at lære dette er Pilates.

 

 

Læs mere