Indlæg

August sommerpakke

, , , , , ,

Vil du godt i gang med den nye sæson? Så får du her muligheden for den bedste og mest optimale opstart.

August sommerpakke

Intromåned stor 1850 kr. (1 forundersøgelse + 3 privattimer)

+

SUPREME abonnement 1295 kr. (fri adgang på Matwork og yoga + 9 gange på Semi Privat eller Tower Class)

+

VALGFRIT: 1 Pilates B totebag i økologisk bomuld ELLER 1 Pilates B drikkedunk fra RAW (tilbud gælder i august 2021 og så længe lager haves)

PAKKE PRIS 3000 KR.

Køb ONLINE i dag via link i bio og få din gratis gave når du kommer i studio😊

Du modtager umiddelbart efter dit køb en e-mail med vejledning og hjælp til booking af din første time.

Vi glæder os til at se dig!

Swan Dive på Wunda Chair

,

Swan Dive på Wunda Chair

Hej, Jeg hedder Sara og jeg vil gerne dele lidt mandags motivation med dig. Jeg står for Pilates B Studio i Lyngby hvor vi tilbyder klassisk Pilates til både træning og genoptræning. Vi har også Pilates B Clinic hvor vi har en kiropraktor og en massør ansat. Hver mandag deler jeg lidt omkring en øvelse – både det tekniske, men med fokus på det der ligger udenom og som tit og ofte blokere for, at vi kan rykke os fysisk.

Øvelsen Swan Dive på Wunda Chair hører til i rækken af ekstensioner af kroppen. I Pilates ser vi øvelserne som helkropstræning. Dvs. øvelsen er ikke kun for ryggen, men også for arme, ben, nakke, hals, hænder, fødder og mave. Ja kort sagt, hele kroppen.

Mandagstræningen

Min egen træning mandag morgen bestod af hele Matwork serien til opvarmning, så Arm Series på Spine Corrector, dernæst Leg Series på Spine Corrector og så Pull-ups og Swan Dive på Wunda Chair. De sidste tre øvelser er mine ”lektier” fra sidste uges træning med min mentor og træner Gloria Gasperi. Vi træner jævnligt sammen i vores Master gruppe hos Gloria. Derudover så træner jeg selv en gang om ugen privat online hos Gloria Gasperi. Gloria sidder i Italien så jeg har desværre ikke den luksus at kunne møde min træner fast ansigt til ansigt – Corona eller ej, så er turen til Italien for lang til hverdagen.

Da jeg først fik Leg Series som hjemmearbejde af Gloria var min tanke, hvorfor det? Den sidder da meget godt? Og ja, det gør den, men min krop kunne lærer noget af denne øvelse som jeg skal bruge i en anden øvelse jeg arbejder med for tiden, nemlig Long Spine Massage på Reformeren. Det har nu taget mig en uges tid med en masse gentagelse og observation i min egen krop at lurer, præcis hvad det er at jeg skal lærer af denne øvelse. Det tror jeg at jeg har fundet ud af nu og nu kan jeg så begynde at implementere det mere fast i mit bevæge mønster. Det er sådan at jeg dagligt træner mig selv. Jeg leger med øvelserne og forståelsen af bevægelsen og jeg gentager det igen og igen og igen og ….

Det uperfekte foto

Swan Dive på Wunda Chair er en af mine ”suk” øvelser. Dvs. det er en øvelse som jeg ved er rigtig god for min krop, men også en øvelse som jeg ikke har 100% i kroppen. Jeg har knoklet med den i mange år og det bliver bedre, men jeg er ikke i mål endnu. Hvis du blot ser på billedet af mig der udfører øvelsen, så ser det i princippet fint ud og det er det også. Jeg føler bare, at min krop mangler den sidste forståelse for at den sidder lige i skabet hver gang.

Billedet er taget med selvudløser dvs. der er 10 sekunder fra du trykker på knappen til billedet, bliver taget. Det er en meget ærlig måde at tage et billedet på da du ikke har meget tid til at komme ind i øvelsen. Jeg var i stor tvivl om jeg skulle bruge dette uperfekte foto eller ej, men selvfølgelig skal jeg da det. Det illustrerer meget godt hvad dette indlæg egentlig handler om. Nemlig om at give slip på vores egen overbevisning Av. Hva’? Det er ikke altid sjovt, men nødvendigt hvis du vil rykke dig.

Giv slip på din egen overbevisning

Du kender det helt sikkert. Om du er i en genoptrænings situation, optræning til et nyt niveau eller bare laver din daglige motion. Vi tror at vi ved det. Vi er overbeviste om hvad vi kan og særligt om hvad vi ikke kan. Kender du det? Der kører en lille svada inde i hovedet om, at det vil gøre ondt når du gør sådan eller sådan fordi du har en gammel skade? Det kan være at du bare ved, at det store trin op vil gøre ondt i dit knæ. Eller du kan garantere, at det vil gøre ondt i ryggen at bøje dig forover. Eller at du ikke kan holde hovedet et bestemt sted fordi så gør det ondt. Eller, at du ikke kan lave rygøvelser uden at få ondt i ryggen. Vi kender det alle og vi møder den igen og igen i os selv. Spørgsmålet er så bare, er vi klar til at give slip på den overbevisning?

Nogle gange så er det ikke en engang en smerte der stopper os, men en overbevisning om, at det kan vi ikke. I Pilates ser vi dette ret tydeligt i vores egen krop. ”Jeg kan ikke lave ….”Punktum. Kan du mærke det? Allerede der har du skabt en fysisk og mental blokering i dig selv. Hvis du så til trods for, at du bare ved, at du ikke kan, prøver alligevel så er der stor sandsynlighed for, at du vil opleve enten 1) en smerte eller 2) se, jeg kunne ikke.

Frygten for at bevæge sig

Hvordan kommer vi så videre derfra? Hvordan får vi ændret på denne overbevisning? Det er svært, men i stedet for at prøve at ændre din overbevisning, så prøv at give slip i stedet for. Giv slip på tanken om at du ikke kan eller at det vil gøre ondt. I træningssalen går vi det nemmeste ved at lave bevægelsen eller øvelsen så ren som muligt. Når vi så alligevel ikke kan, så er det fordi, at vi gør det samme som vi plejer og så virker det selvfølgelig ikke, og det bliver bare det samme problem igen.

Prøv i stedet at gøre noget andet, også selvom det eventuelt gør ondt kort varigt. Det handler om at bevæge sig frit og som om du ikke har ondt. Har du fx ondt i højre arm når du løfter den op, så prøv at løfte venstre arm op og ned nogle gange og observer hvordan din krop og dine muskler bevæger sig. Jeg sagde observer. Ikke ret på dig selv eller analyser hvad du gør, blot observer. Prøv så at løfte din højre arm igen imens du tænker på at du løfter den venstre. Giver det mening? Dette var et nemt eksempel og måske du kan få dette til at fungere selv. Hvis ikke, så find en dygtig Pilates instruktør eller en anden træner med forstand på krop og sind til at guide dig igennem. Nogle gange, så har vi brug for hjælp til at komme igennem en smerte, et ubehag eller frygt for en bevægelse eller øvelse og det er helt normalt.

Lektien

Hvad var det så at jeg skulle lærer af Leg Series på Spine Corrector, Swan Dive og Pull-Ups på Wunda Chair? Ja, det er min helt personlige rejse og specifikt for min krop og hvor jeg er lige nu, så det vil jeg holde for mig selv. Måske det er noget helt andet for dig end for mig? Fælles for alle er dog, at vi er nødt til at prøve og vi er nødt til at give slip på vores egen overbevisning for at lære noget nyt og for at komme videre. Og husk, det du lærer i egen krop det er dit for altid.

Ja, vildt tarvelig slutning I know. Men, nu ved du hvor du skal starte for at komme videre.

JOBOPSLAG – PILATES INSTRUKTØR SØGES

, , , , , , ,

Vi leder efter dig!

Pilates instruktør søges til Pilates B. Er du vores nye Pilates instruktør til træning og genoptræningen hos Pilates B Clinic?

Vi arbejder med krop, bevægelse og Pilates på højt niveau. Vi ser på mennesket som en helhed og forstår vigtigheden af, ikke kun at kigge på et aspekt. Vi tager hele billedet med i betragtningen.

Om Pilates B

Vores klinik enhed Pilates B Clinic er ikke helt som en standard klinik, da vi også har Pilates B Studio og Pilates B Shop under samme tag.

Vi går op i et højt fagligt niveau og i at guide og vejlede helt personligt. Dvs. vi sender ikke blot folk hjem med nogle hjemmeøvelser og få ganges instruktion. En stor del af vores behandlingstilbud er træningsbehandling. Vores mål er, at lærer vores patienter og kunder at blive selvstændig i egen krop og på sigt at kunne hjælpe sig selv.

Vores kiropraktor har det kliniske ansvar og tilbyder både behandlinger og vejledning hos Pilates B.

Pilates instruktør søges til at indgå i Pilates B Clinic stærke team af undervisere og behandlere under ledelse af Sara Schytz.

Om dig som Pilates instruktør

Du er godt bekendt med genoptræning og hvordan du griber træning og bevægelse an til folk med skader og skavanker. Hvis du ikke har dette, så skal du som minimum have en solid baggrundsviden som vi kan fylde på.

Du er uddannet Pilates instruktør. Optimalt er du uddannet i klassisk Pilates, eller også har du et kendskab til klassisk Pilates og evt. lyst til at tage uddannelsen hos Den Danske Pilatesskole.

Du er et godt menneske med stor empati.

Du skal have lyst til at indgå i et tværfagligt miljø og til at blive en del af Pilates B’s fælleskab.

Du er skarp og god til at “tænke på fødderne”.

Du har en stor viden og forståelse for krop og bevægelse.

Du kan undervise og har erfaring med at undervise på alt udstyr både til privattimer og hold.

Vi tilbyder

Gode muligheder for kontinuert efteruddannelse via Den Danske Pilatesskole og interne personale kurser i genoptræning og skader.

Grundig oplæring og introduktion til jobbet.

Dygtige kollegaer og professionelle faciliteter.

Et stærkt fagligt miljø med veluddannede kollegaer.

Arbejdstid efter aftale og behov.

Løn efter kvalifikationer.

Opstart forventes at ske løbende og det må forventes, at du starte med få timer for så at bygge flere på. Vi forventer 15-20 timer per uge fra maj/juni 2021. Opstart gerne i april 2021 eller snarest efter aftale.

Lyder dette som dig eller en du kender? Så kontakt os gerne på sara@pilatesb.dk med et CV og et kort skriv om hvad der motivere dig til at være en del af vores sted.

Du kan læse mere Om os her:

Og se mere på Pilates B Instagram

Brug Pilates til forebyggelse af skader og gener

, , ,

Brug Pilates til forebyggelse af skader og gener

Mange af os har mærket det på egen krop. En forkert bevægelse eller en skæv holdning i kroppen kan resultere i langvarige skader. Du oplever i starten måske kun små overfladiske gener, men disse gener kan udvikle sig negativt, hvis ikke der tages hånd om det.

Efter vi har rundet en vis alder, så er det samtidig en naturlig proces hos mennesket, at vores knogler og muskler bliver svagere i takt med at vi bliver ældre. Med forebyggende træning kan vi dog forsinke processen og holde vores kroppe sunde og raske i længere tid.

 

Forebyg skader og styrk kroppen ved hjælp af klassisk Pilates

Du kan være et skridt foran og forebygge eventuelle skader ved aktivt at styrke dine led og muskler. Hos Pilates B har vi utroligt kompetente instruktører, der er specielt uddannet i at styrke og stabilisere musklerne omkring dine led. Gennem klassisk Pilates vil du ikke kun styrke din krop, men også øge din kropsbevidsthed og forståelse. Du lærer nemlig at kontrollere din krop og dit åndedræt samt fordele belastning ud på hele din krop.

I takt med at du får mere kontrol over din krop, og får et større kendskab til dine begrænsninger, så vil du være i stand til at slappe mere af. Det er derfor, at Pilates er “Body, Mind og Spirit”. Der er nemlig fokus på træning af både krop, sind og sjæl.

Vi har derfor et bredt udvalg af Pilates hold, som sikrer, at vi kan dække lige netop dine behov. Du kan se hele udvalget af vores forskellige Pilates hold ved at klikke her.

Som Joseph Pilates så præcist sagde det:

Efter 10 gange vil du mærke forskellen, efter 20 gange vil du se forskellen, og efter 30 gange har du en ny krop”.

In-house kiropraktor klinik hos Pilates B

Skulle du være så uheldig, at du allerede er kommet til skade eller har andre gamle gener, så kan vi hos Pilates B hjælpe dig tilbage på rette spor. Udover at være et Pilates studio, så har vi også klinik med autoriseret kiropraktor, Pilates B Clinic. Vores in-house kiropraktor, Jens Jacobsen, er specialist i at diagnosticere skader og gener. Han kan derfor hjælpe dig i gang med den helt rigtige behandling og genoptræning.

Læs mere om kiropraktisk behandling og genoptræning hos Pilates B ved at klikke her.

Er du blevet nysgerrig på mere?

I vores blog univers finder du nyheder, information, artikler og andet inspiration om bl.a. Pilates, træning og en sund livsstil. Find vores blog univers ved at klikke her.

2021 er skudt i gang hos Pilates B

, , , ,

2021 er skudt i gang hos Pilates B

Kalenderen siger nu 2021 og vi er klar til at tage hul på et nyt år. Forhåbentligt bliver det et år med udvikling og uden store restriktioner eller nedlukninger. Restriktioner eller ej, så har vi tilbud, der tilpasses gældende forhold således at du trygt kan træne sammen med os. Om det er online, i studioet, benytte vores kiropraktor og genoptræning eller handle i vores shop.

Hos Pilates B glæder vi os til at se hvad det nye år vil bringe og vi ser frem til at byde dig velkommen. Med en stor portion gå-på-mod og dedikation vil vi arbejde på højtryk for fortsat at gøre din oplevelse hos os endnu bedre. Vi har en masse ambitioner og planer, som vi vil føre ud i livet – og vi elsker at have dig med på rejsen!

Få en god start på det nye år

Har du et nytårsforsæt om at gøre noget godt for dig selv og udvikle dig i 2021? Eller synes du måske, at hele idéen bag nytårsforsæt er en dårlig kliché? Uanset hvad, så er det aldrig en dårlig idé at investere i sig selv!

Undersøgelser foretaget af YouGov viser at hver fjerde dansker havde et nytårsforsæt sidste år. 35% af disse nytårsforsætter omhandlede at træne og komme i bedre form, mens 37% handlede om at tabe sig. Undersøgelsen fra YouGov viser samtidig, at det er under halvdelen, der holder deres nytårsforsæt. (læs hele undersøgelsen fra YouGov her)

At udvikle sig gennem klassisk Pilates betyder, at du vil have det sjovt i processen, hvilket øger chancerne betydeligt for at holde ved og gøre dit forsætte til en realitet. Vi er specialister i at hjælpe dig med at forbedre din form og dit sundhedsniveau, med at udvikle dig og blive mere mobile og vitale – så lad os hjælpe dig med at få et godt 2021!

Hvis du har en tidligere- eller ny skade, så står vores kiropraktor klar til at undersøge og vejlede dig så du trygt og sikkert kan forbedre eller vedligeholde dit bevægeapparat. Vi vejleder dig også videre hvis du evt. skal have en behandling – enten hos os eller et andet sted i sundhedssektoren.

Det er er nemmere end nogensinde at booke tid til træning og behandling

Hos Pilates B tilbyder vi et væld af forskellige typer træning og undersøgelse og behandlinger. Det betyder, at der er tilbud til ethvert behov og enhver smag. Du kan både træne med fysisk i vores studio, men også i vante rammer hjemmefra via online træning.

Se alle vores forskellige ydelser ved at klikke her.

Vi har samtidig gjort det nemmere end nogen sinde, at booke tid. Du kan enten gøre det gennem vores app hos Mindbody eller fra vores hjemmeside. Klik her for at booke en tid.

Har du brug for hjælp eller ligger du inde med nogle spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe dig – kontakt os på telefon 45870648 eller skriv en mail til info@pilatesb.dk.

Brug din sundhedsforsikring til genoptræningen hos Pilates B

, , , ,

Brug din sundhedsforsikring til genoptræningen hos Pilates B

Pilates B Clinic er en autoriseret kiropraktisk klinik. Det betyder, at du har muligheden for at få et tilskud til din behandling og dit genoptræningsforløb, hvis du har en privat sundhedsforsikring.

Få store besparelser på din behandling hos Pilates B

Har du en sundhedsforsikring eller er du medlem af Sygeforsikring Danmark? Så har vi gode nyheder til dig. Du kan nemlig få dækket en del af din behandling samt genoptræning, når du starter et forløb hos Pilates B.

Det er dog vigtigt at huske, at sundhedsforsikringer kun dækker for genoptræning, hvis din genoptræning er i forlængelse af et sygdomsforløb. Med sygdomsforløb menes der, at du skal være visiteret og have diagnosticeret en skade enten hos os eller hos en anden autoriseret behandler.

Derfor anbefaler vi vores intropakke, der inkluderer en kiropraktisk undersøgelse (visitation). Med intropakken vil du foruden at blive visiteret hos vores in-house kiropraktor, også få adgang til 3 privattimer, hvor træningen tilpasses specifikt til dig og din skade. Du kan læse mere om vores intropakke og andre forløb ved at klikke her.

Det skal du have styr på for at få tilskud

Det er vigtigt, at du tjekker din forsikringspolice igennem, da nogle få sundhedsforsikringer kan være blevet tegnet med undtagelser. Vær på den sikre side og undgå, at du ikke får dækket dine udgifter.

Langt de fleste forsikringsselskaber har opstillet diverse forudsætninger for at du kan få refunderet dit udlæg. Disse forudsætninger kan f.eks. inkludere, at du anmelder skaden til forsikringsselskabet, at du har kvitteringerne fra behandlingen og at du er medlem af Sygeforsikring Danmark.

Vi giver derfor en klar anbefaling om at du tjekker din forsikringspolice for eventuelle undtagelser og forudsætninger.

Unik mulighed for at få et genoptræningsforløb med klassisk Pilates

Vi har nævnt det før, men det er fordi vi simpelthen er så begejstrede for det. Hos Pilates B tilbyder vi en unik mulighed for at klassisk Pilates bliver en del af dit genoptræningsforløb.

Læs meget mere om muligheden for at kombinere din kiropraktiske behandling med klassisk Pilates ved at klikke her.

Ny og forbedret booking hos Pilates B

,

Ny og forbedret booking!

Hos Pilates B står vi aldrig stille og vi udvikler os hele tiden. Udover vores intense fokus på Pilates og yoga følger vi også med i hvad der sker på den teknologiske bane. I den forbindelse har vi nu forenklet booking processen via hjemmesiden, så du ikke længere behøver, at blive viderestillet til MINDBODY for at booke dig på dit favorit hold.

Sådan booker du via hjemmesiden

HOLDTRÆNING- MATWORK /  SEMIPRIVAT

Gå til “Holdplan” – vælg den dato du gerne vil træne – og det hold du vil booke dig på. Første gang du går ind på vores nye og forbedret booking via hjemmeside, skal du logge ind med dit MINDBODY log-in. Derefter vil du automatisk blive logget ind når du bruger hjemmesiden. Du kan ligeledes trykke på  “view details” for at sikre at dette er holdet til dig.

PRIVAT / DUET / KIROPRAKTOR

Gå til “Bestil tid” – vælg den instruktør du gerne vil træne hos eller den behandler du ønsker – vælg dato. Derefter er det bare, at vælge det tidspunkt der passer dig. Hvis der ikke kommer nogle op på den valgte dato, så er det fordi instruktøren ikke er til rådighed. Så kan du enten vælge en anden instruktør eller en anden dato.
Under “Om os” kan du læse hvem de forskellige instruktører er og hvilke ydelser de hver især tilbyder.

Husk, vi hjælper dig altid meget gerne og sætter pris på når du rækker ud med spørgsmål eller feed-back! Kontakt os på info@pilatesb.dk eller 45870648.

Find direkte link til Log in her!

Mangler du en gave? Så giv et gavekort til Pilates B!

, , , , , , ,

Mangler du en gave? Så giv et gavekort til Pilates B!

Det er drøn smart – du kan selv designe dit gavekort til en du holder af direkte hos os. Du vælger selv hvordan det skal se ud og hvad beløb du vil give for. – Og, du modtager det direkte i din mailboks til print så du kan klare det på 5 min hvis du er skrap!

Forkæl en du holder af

Med et gavekort til Pilates B kan modtageren bruge det helt valgfrit hos os. Det kan bruges til tøj, træningstøj, produkter, træning, genoptræning, Pilates, yoga og kiropraktiske behandlinger og undersøgelser. Mere alsidig bliver en gave næppe!

Du kan også vælge at forkæle dig selv med et gavekort eller køb af fx. privattimer til en god start på 2021.

Vi glæder os til at møde dig! og husk, at bevæge dig hele livet igennem!

Klik og kom direkte til design og køb

 

 

Pilates B Clinic – Kombinér din kiropraktiske behandling med Pilates

, ,

Pilates B Clinic – Kombinér din kiropraktiske behandling med Pilates

Hos Pilates B har vi klinik med autoriseret kiropraktor. Vi står derfor klar til at hjælpe dig. Har smerter eller en nedsat funktion i nogle af kroppens muskler eller led så er vi specialister i netop dette.

Vores in-house kiropraktor, Jens Jacobsen, er specielt uddannet til at diagnosticere dine skader eller gener. Jens har mange års erfaring både fra egen klinik og fra ansættelser i offentlige- og private sygehuse og som underviser på studiet for Biomekanik på Syddansk Universitetscenter. Smerter i ryg, nakke, hofte, knæ mm. kan være stærkt medvirkende til at nedsætte din funktion og glæde i hverdagen. Vi ved, at belastningen kan være utrolig belastende fysisk såvel som psykisk.

Få styr på dine skader og forøg din livskvalitet

Hvis disse skader eller gener er nye eller hvis du har gamle skader, der aldrig er blevet taget ordentlig hånd om – så kan du få foretaget en kiropraktisk undersøgelse. Det vil klarlægge den bedst egnede behandling for netop dig og din skade.

Hvis du allerede er velundersøgt og eventuelt i behandling hos din egen behandler eller læge, vil vores kiropraktor på denne baggrund kunne visitere dig til genoptræning hos os.

Behandlingen hos Pilates B består typisk af håndgreb, træning og øvelser, som du vil modtage fra vores yderst kompetente personale.

Derfor skal du vælge Pilates B Clinic til kiropraktik

Vi sætter en stor ære i, at give vores klienter den absolut bedste behandling samt mulighed for genoptræning. Derfor er vi utroligt begejstret for at kunne tilbyde en unik kombination af den kiropraktiske behandling af muskler og led med et genoptræningsforløb bestående af klassisk Pilates.

Hvis du har en sundhedsforsikring eller er medlem af Sygeforsikringen Danmark, vil du tilmed have mulighed for at få et tilskud til din genoptræning. Dvs. at foruden et unikt behandlingsforløb, så kan du samtidig opnå store besparelser på genoptræningen.

Hos Pilates B har vi altid vores klienters helbred og fremgang som første prioritet. Det betyder, at hvis der opstår et behov for undersøgelser, som vores kiropraktor ikke kan varetage eller hvis din skade kræver en form for behandling, som vi ikke tilbyder, så vil vi henvise dig videre i systemet hos vores samarbejdspartnere i det private eller offentlige sundhedssystem.

Er du blevet nysgerrig på mere eller vil du gerne booke en tid til en undersøgelse?

Kontakt os på telefon 45870648 eller via mail på info@pilatesb.dk – så hjælper vi dig i gang.

Eller bestil tid direkte her!

Online træning hos Pilates B med sikker Live Stream!

, ,

Vi har nu gjort det endnu nemmere at træne med online hos Pilates B! Vi tilbyder en sikker og direkte Live Stream fra os og ikke via en tredie part!

Nem og sikker live stream til online træning

Det er nemt og simpelt og du modtager automatisk et link fra os 30 min før timens start. Tilmelder du dig senere, så kan du sagtens være med alligevel! Du får stadig et link og ellers kan du let få adgang ved et enkelt klik. Du trykker blot på knappen LIVE STREAM enten via din Pilates B booking app på en smartphone eller tablet – eller fra en computer ved at gå på din mindbody Pilates B booking.

Vi kan se dig og du kan se os så du får en træning næsten som at være i studio med os! Vi har stadig kun små hold selvom det er online. Det gør vi for at du får mest muligt ud af din træning og kan modtage individuelle rettelser.

HOLDPLAN ONLINE TRÆNING

Hold dig i form for et godt helbred

Det er nu vigtigere end nogen sinde før at holde dig aktiv og i form. Vi er tvunget til at holde os hjemme og med det grå vejr og mørket, ja, da trækker sofa, stearinlys og julegodter hårdt.

Det er helt okay og naturligt – men sørg for at få bevæget dig hver dag! (Og, til og fra badeværelse og køkken tæller ikke…) Så, kom ud og gå en lang tur, cykel eller løb afsted i regnvejret og træn YOGA og PILATES med os hjemmefra stuegulvet. Det føles alt sammen fantastisk når du først er kommet afsted eller i gang med træningen.

Ud over at det føles godt i krop og sind at være stærk og i god form, så er det helt essentielt for at holde os sunde og raske. Mennesket er bygget til at være aktive og i bevægelse. Med inaktivitet følger en masse livstilssygdomme, nedsat energi niveau, laver stress tærskel, kortere lunte og dårligere immunforsvar.

Er du ny hos Pilates B?

Er du ny hos os uden skader eller skavanker? Så prøv vores ONLINE ØGET FOKUS HOLD, ONLINE PILATES ENJOY MATWORK eller ONLINE YOGA!

Du deltager via klippekort og behøver ikke at følge samme hold hver uge.

Hvis du er ny med skader eller gener, så anbefaler vi ikke vores online træning uden en visitation først. Kontakt os meget gerne på info@pilatesb.dk hvis du gerne vil visiteres af vores kiropraktor. Så kan vi planlægge et godt og sikkert genoptræningsforløb for dig evt. kombineret med en behandling hos os eller et andet sted alt efter hvad der er bedst i forhold til din skade. Vi går op i, at finde den bedste løsning for dig og vi samarbejder med en masse professionelle behandlere rundt omkring i Danmark. Der er åbent til fremmøde hos kiropraktoren og til genoptræningen.