Indlæg

Hold formen – kom godt igang med vores fødselsdags tilbud!

, ,

Få en god online start

Som ny kunde hos Pilates B vil vi sikre, at du får en helt igennem god oplevelse og en god opstart. Vi vil gerne give nye kunder endnu mere fokus på kvalitet, nærvær og interesse for den enkelte. På den måde sikre vi, at du ikke er i tvivl om noget. Det gælder både i øvelserne, i forhold til din krop og i forhold til vores set-up med onlinehold.

En tryg og personlig start

Vores onlinehold fungerer rigtig godt og gør, at vi kan holde formen ved lige hjemme. Det er guld værd. Men vi vil gerne gøre konceptet endnu bedre for vores nye kunder. Så både intro til Pilates og til onlinetræningen bliver lettere for dig. Derfor har du lige nu mulighed for at få en god og grundig start hos Pilates B online med vores fødselsdags tilbud!

Hvordan vil det foregå?

Vi vil ringe dig op før den første træning og forklare, hvordan timerne kommer til at foregå – både teknisk og praktisk. Vi vil snakke om, hvad du kan forvente og hvad dine forventninger til træningen er. Hvis du har skavanker, som vi skal tage højde for, så snakker vi også om det. Præcis som vi ville gøre det hvis du kom i vores træningsstudio.

Derefter deltager du i en privattime online som vi ligger når det passer dig. Her er det kun dig og en instruktør. I kan se og høre hinanden på skærmen. Efter timen vil du have en god fornemmelse af, hvordan øvelserne udføres korrekt.

Du vil nu vide, hvordan træningen foregår online og være mere fortrolig med det hele. Så kan du nemt deltage i vores online hold. Du bliver selvfølgelig stadig godt guidet af instruktøren og efterhånden få godt styr på alle øvelserne. Benyt dig af så mange af de nedenstående tilbud som du ønsker, blot maks. et køb af hver pr person.

Fødselsdags tilbud 1: 600 kr.

1 introsamtale, 1 privattime online + 3 online klip til hold

Køb Lyngby        Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 2: 1.995 kr.

1 introsamtale, 1 privattime online + 20 klip til hold

Køb Lyngby        Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 3: 1495 kr. (kun til nye kunder)

1 introsamtale, 3 privattimer online + fri adgang til hold i 30 dage.

Køb Lyngby      Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 4: 500 kr.

5 klip til hold

Køb Lyngby      Køb Ringsted

 

Kontakt os gerne på info@pilatesb.dk eller ring til Lyngby studio på 45870648 eller Ringsted studio på 57610648 og vi hjælper dig på vej. Vi glæder os til at byde dig velkommen og til at træne med dig!

Ingeniøren som grundlagde Pilates B

, , ,

Hvordan finder en uddannet ingeniør og mor til små børn på at etablere et trænings- og uddannelses mekka i Pilates. Et sted som er åbent 6 dage om ugen fra tidlig morgen til aften?

Hvad har fået Sara til at arbejde så passioneret med den klassiske Pilates og hvorfor er hun så stålsat i sit arbejde med at videregive den originale form for Pilates, uden musik og med fjedre der knirker som gamle sengebunde.

Her kan du læse hvorfor Sara Schytz besluttede at starte Pilates B studio i Lyngby, som i dag er udvidet med den første franchasise afdeling i Ringsted og en skole i Pilates, Den Danske Pilatesskole. En to-årig instruktør uddannelse som sikrer en dyb forståelse af øvelserne og den enkelte krops potentiale. Skolen er blevet præcis den uddannelse som hun selv søgte efter. Sara er selv i konstant udvikling og er netop ved at færdiggøre en Master i Pilates i Italien.

Starten med at undervise i Pilates

For næsten tyve år siden arbejdede Sara Schytz som fitness- og aerobic instruktør i HARDWORK Fitness. Der deltog hun i et internt kursus i Pilates. Det var et weekend kursus og derefter begyndte man at undervise i Pilates.

”Min far er kiropraktor og havde i forbindelse med sin praksis etableret et træningssted med fysioterapeuter, hvor jeg om sommeren fik lov at hjælpe til med genoptræning”.

”På et tidspunkt, da jeg gik i gymnasiet kæmpede jeg med en voldsom overvægt. Jeg vejede 110 kg. Derfor begyndte jeg at træne for alvor, løbetræning, fitness og aerobic og besluttede til sidst at blive instruktør”.

EN FØDSEL BLEV VENDEPUNKTET

Sara brugte 13-15 timer om ugen som instruktør og gik samtidig på DTU. Bygningsingeniør uddannelsen lå i tråd med hendes interesse for arkitektur og scenografi, en uddannelse der virkede som ”god at falde tilbage på”.

Der skulle en traumatisk fødsel efterfulgt af en reaktion til før Sara erkendte, at man skal tage sine talenter alvorligt.

”Jeg havde en lille sort bog, hvor jeg skrev alle mine ønsker og ideer ned. Skulle jeg blive selvstændig geotekniker…? Nu havde jeg igennem mere end 20 år arbejdet med træning og genoptræning og syntes det var sjovt”. Sara besluttede at følge den usikre vej med noget hun brændte for.

Det blev til en Comprenhensive uddannelse i Pilates i Sverige. Der var alt udstyret i brug og uddannelsesforløbet varede kun et årstid.

”Undervejs åbnede jeg mit studie i Birkerød, for da havde jeg besluttet mig for, at gøre det til min levevej. Nogle lokaler var til leje og jeg slog til, en del af lejen inkluderede trappevask, så jeg fik huslejen reduceret.

Om søndagen var hele familien i gang, jeg tog studiet imens lille Daniel legede og Michael (Sara’s mand) tog trapperne, det var meget hyggeligt. Der var to Wunda Chairs og Pedo Pole, nogle Barrels og en lille smule udstyr. Hver gang der var penge i kassen, købte jeg lidt mere. En Reformer, en Cadillac og så var jeg i gang. Det er så 7 år siden”.

INTET ER TILFÆLDIGT I ØVELSERNE

Uddannelsen fik Sara til at forstå, hvorfor øvelserne har det flow som Joseph Pilates har tilrettelagt.

”På “fitness-Pilates” holdene, havde jeg brugt alt muligt småt ekstraudstyr. Jeg havde min egen serie og var der øvelser jeg ikke forstod sprang jeg dem over”.

”HUNDRED” var en af de øvelser Sara udelod.

”Hvad var den for? Jeg syntes ikke det var for maven og den fik heller ikke pulsen op”. Det stod klart for Sara at hun måtte sætte sig mere seriøst ind i Pilates, hvis hun skulle leve af det alene.

De hårde fjedre der bruges i klassisk Pilates, tiltalte hende – måske ikke helt uforståeligt når man tænker på hendes baggrund som ingeniør.

”Jeg kommer fra styrketræning, aerobic og løb. Med de hårde fjedre kunne jeg få det hele i én pakke. Jeg kunne både få følelsen af at styrketræne samtidig med jeg fik fat i noget inde bagved som føltes rigtig rart”. Den følelse gav den klassiske Pilates og derfor besluttede jeg at gå den rene vej, at søge helt tilbage til det oprindelige.

Jeg vil kunne stå inde for begrebet Pilates ved at gå så tæt som muligt på de øvelse Joseph Pilates fandt frem til”.

”Mit første studie var i Birkerød med afsæt i The Pilates Standard’s retningslinier. Det var helt fra starten tanken at jeg skulle være Teacher Trainer for dem. Det svært at få instruktører helt til Birkerød, der var måske 9-10 fuldt uddannede instruktører i hele Danmark på det tidspunkt og alle var i job.

Jeg drømte om et stort netværk og internationale workshops, så vi sammen kunne styrke og udbrede kendskabet til Joseph Pilates geniale træningsform”.

PILATES B I LYNGBY OG RINGSTED

Det gik virkelig godt i Birkerød og pludselig dukkede en instruktør fra USA op. Hun skulle hjem til Europa og bo igen og havde Google’t sig frem til det Pilates Studio i Danmark hun fandt tættest på den klassiske træning – og det var Pilates B.

Den nye instruktør gjorde det muligt at åbne endnu et Pilates B studio.

”Jeg fandt lokalerne i Lyngby om efteråret og havde nu to studier, derfor begyndte jeg at uddanne mine egne instruktører. Tre måneder efter fandt jeg ud af jeg var gravid og måtte finde en barselsvikar”.

Kort efter fødslen blev lille Oscar ramt af meningitis og turbulensen gjorde det nødvendigt at lukke et af studierne, for at leve op til de krav Sara havde til et Pilates Studio.

”Folk skal føle sig velkomne og godt tilpas når de kommer hertil. Vi har fokus på at styrke den enkeltes fysisk og dermed også mentalt, de to sider følges altid ad.

Vi prøver ikke at rette kroppen op efter et bestemt ideal, men styrker hele kroppen så den kan korrigere sig selv indenfor de rammer den nu er bygget op af.

Derfor bruges f.eks. ikke musik under træning. Dels er det vigtigt du får fat i dine muskler fremfor at følge en tilfældig rytme og dels kan du bruge lyden fra redskaberne/fjedrene til at rette ind efter”.

PILATES B ER BLEVET ET BRAND

Det nye studio i Ringsted, ledet af den erfarne og veluddannede Mariane, er et af eksemplerne på Sara’s ønske om at gøre klassisk Pilates tilgængelig for så mange som muligt.

”Internationale forbindelser og sparring mellem kollegaer, er nødvendigt, jeg vil dybere ned. Der findes ikke bare en version af sandheden. Jeg vil kende til så mange vinkler på træningen som muligt, derfor rejser jeg ud eller får instruktører fra hele verden hertil. Vi bliver alle meget bedre, hvis vi udveksler tanker og erfaring.”

Vil du læse mere om Sara og hendes baggrund, så se her under Om Os.

Gavekort til sundhed og velvære hos Pilates B

, , , , , , , , , , , ,

GAVEKORT TIL SUNDHED OG VELVÆRE

Pilates har noget til alle, uanset køn, vægt, temperament eller kondition.

De små hold sikrer du har instruktørens fulde opmærksomhed. Der er de klassiske måttehold, MATWORK, intensiveret ved brugen af fjedre i en TOWER CLASS, eller de mere øvede hold.

Du kan også bruge gavekortet til yoga, efterfødselshold, tøj, produkter eller workshops og uddannelse.

GAVEKORT RINGSTED                        GAVEKORT LYNGBY

Start med intropakken

Efter 3 x PRIVATE er det muligt at træne på vores SEMI PRIVATE hold som er Pilates på udstyr fx. REFORMER, CHAIR og CADILLAC. Vi tilbyder en intropakke hvor du til en god pris kan blive introduceret godt til træningen og vi får afdækket dine ønsker og behov.

På holdplanen vil du opleve, at mange af vores hold kategoriseres som ’Semi Private’. Det betyder, at der max er fire deltagere på holdet, hvilket sikrer en stor grad af intensitet og udbytte og vi kan tage hensyn til den enkelte deltager. Det vil sige, at der differentieres i undervisningen så alle udfordres tilpas.

Vi inddeler vores hold i Basic, Better og Beyond så du kan vælge det hold, der passer bedst til dig idag. Hvis du er instruktør eller er erfaren med klassisk Pilates, så kan du deltage på holdet Pilates Original.

For at deltage på Semi Private hold kræves det, at du har gennemført tre Privat-timer først og vi tilbyder en introduktionspakke til dig som er ny på Semi Private eller i Pilates. Intropakken koster 1150 kr til Ringsted og 1495 kr til Lyngby. I begge studioer kan du købe 3 klip til måttehold til 250 kr hvis du blot gerne vil snuse lidt til hvad vi tilbyder.

En livstilsændring af betydning

Giv et gavekort til Pilates B. Med et gavekort forærer du en mulighed for at lave en livstilsændring af betydning.

På vores hjemmeside kan du selv sammensætte et personligt gavekort. Du bestemmer prislejet. KLIK videre via knappen nedenfor og læs mere om de forskellige hold på forsiden.

 

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

,

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

Gennem de sidste 5 år har Helle Fisker trænet hver uge hos Pilates B. Effekten af træningen mærkede hun tydeligt denne sommer, da hun besteg Kilimanjaro sammen med sin mand.

At deltage på tre forskellige Pilates hold var, til hendes egen overraskelse, nok til at blive så stærk, at hun kunne gennemføre turen og på toppen, ovenikøbet brillere med en TEASER, den klassiske styrke/balance øvelse.

Der var “Åbent Hus” i Lyngby og Helle tænkte at “det her, kunne da godt være noget for mig.” To år forinden havde hun læderet to sener i foden og der var ikke rigtig nogen lægelig behandling som kunne bedre det.

Helle havde dyrket mini-triatlon, men havde svært ved at træne med skaderne. “Så jeg humpede rundt i den periode og gjorde ingenting, men trængte bare til at lave noget. Da jeg blev opmærksom på Pilates B ́s “Åbent Hus” tænkte jeg, det nok ikke var så hårdt for fødderne.
Jeg havde gået i et motionscenter og havde klassificeret Pilates som noget, der ikke var særlig hårdt at udføre, men som nok heller ikke battede. Det kunne være en måde at komme igang på. Derfor startede jeg” fortæller Helle.

Effekten af træningen og de små hold

“Jeg gik en time om ugen og kunne jeg mærke en enorm effekt i min krop. Det var ikke sådan en walk in the park, som jeg havde regnet med. Det her har noget, som et almindeligt motionscenter ikke kan tilbyde. Den fokus der er og så få deltagere på hvert hold. instruktøren er virkelig over en og sørger for man ikke gør det forkert og ikke overbelaster led og sener.

Da jeg havde gået et årstid, overvejede jeg at øge træningen til 2 timer om ugen. Det var så motiverende at se, hvor meget jeg havde fået ud af bare en time, så hvad kunne to timer så ikke betyde?

Mine fødder har jeg slet ingen problemer med siden, ingen inflammation overhovedet og jeg har tabt mig og føler mig bare bedre tilpas i min krop.

At få en harmonisk krop

Jeg har nogle punkter hvor jeg er meget stærk og så har jeg nogle svage, det er en form for ubalance, som jeg træner på at få udjævnet. Det er mine træningsmål. At komme i balance.

Turen til Kilimanjaro

For 7 år siden sagde min mand at han godt kunne tænke sig at gå til toppen af Kilimanjaro og der sagde jeg: Fint, det gør du bare. Da jeg så begyndte at træne her, og fik det bedre i min krop, var vi en tur til Guatemala. Det var bare et en-dages hike, men man vandrede alligevel 2000 højde-meter op. Det klarede jeg ret godt, det var hårdt, men det kunne jeg godt. Så begyndte min mand at tale om Kilimanjaro igen. Jeg tænkte, at det MÅSKE kunne være realistisk. Men jeg turde ikke rigtigt tro på det.
Min mand er stærk, løber maraton, han er virkelig stærk”.

Helle besluttede at tage med, hvis hun ikke kunne klare turen, kunne han gå videre alene.“Jeg bliver bare i en af de camps der er på vejen, og så henter du mig på vejen ned. Men jeg overraskede både mig selv og ham, ved at være stærkt gående og jeg gik tempomæssigt op med ham. Vi var de første i lejren hver eneste dag. Så stærk er jeg blevet.

En teaser på toppen

Jeg har astma, derfor havde jeg lejet en flaske med ilt som var med. hvis det skulle gå galt. På vejen op fik jeg vejrtrækningsproblemer. Så vi sprang en overnatning over efter råd fra guiden. Så vi gik om natten, fordi det p.gr.a. kulden er meget bedre for min astma. Da det begyndte at blæse ved toppen kunne jeg slet ikke få noget luft ind, og toppen virkede uendelig langt væk, men pludselig var vi der.

Det sidste stykke går man på kanten af en vulkan så det er mere plant end man skulle tro, kun et par 1OO meters stigning. Man kunne vende ryggen til vinden og gå lidt i læ.

Da jeg nåede toppen havde Cassandra (instruktør hos Pilates B) sagt, hvis du når toppen må du lige lave noget Pilates for at fejre det. Og så stod vi der på toppen og jeg var pisketræt, men jeg tænkte, hvis jeg overhovedet kan løfte mine ben op i luften så laver jeg en teaser”. Billedet sendte Helle hjem til Pilates B så vi fik del i TEASEREN PÅ TOPPEN.

“Jeg har ikke trænet anderledes. Det var ikke et livsmål, jeg nød det hele vejen for min livsfilosofi er, at DET SKAL FØLES GODT og det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle ha’ brugt to dage på at gå ned, men min mand ville ikke sove i telt mere, så vi gik ned. Da vi kom ned efter 7 timer rystede benene under mig.
Det der er så vildt at jeg bare har trænet almindeligt på mine pilates hold. Jeg har et mix af Semi-private, et Tower og et måttehold om ugen, så jeg har balance i min krop. For mig er det vigtigt at jeg træner så varieret som muligt. Jeg har ikke gået længere ture eller spist anderledes, jeg gik bare og sagde, går den så går den. Det har været en stor oplevelse. Jeg er overrasket over jeg gjorde det, og det siger meget om træningen.

Nu har jeg noget at gi’ til andre

Jeg overvejer at blive instruktør. For mig har det været en indre rejse og først nu er jeg klar til at kigge på andres kroppe. Jeg har haft de her skavanker jeg båret med mig, og haft et behov for at dykke ned i dem, og så har jeg valgt at lave en MBA, men nu føler jeg mig klar. Jeg starter her til februar. Nu synes jeg også jeg har noget at gi til andre, for jeg har mærket det på min egen krop. Man skal have overblikket til at se folk og deres kroppe og forskellige skavanker, som der jo er. Der er jeg nu, klar til at begive mig ud i det”.

 af Charlotte

Vil du træne med os? Så skriv til os eller kig ind i holdplanen for Lyngby eller Ringsted via knapper på forsiden her.

Tættere på den originale Matwork

, ,

Vidste du, at Matwork oprindeligt var ment som en 30 minutters hjemmetræning og ikke som en hel times træning? Pilates Matwork er en sekvens af 34 øvelser, der bevæger kroppen i alle retninger og hvor hver øvelse fører til den næste.

Matwork er kun et af flere forskellige elementer i Pilates, som er en metode til at træne kroppen. I Pilates er de 34 Matwork øvelser kun en lille del af en træningstime. Efterfølgende trænes der på forskelligt Pilates udstyr, bl.a. Cadillac, Wunda chair og Reformeren blot for at nævne enkelte elementer.

Historien om Pilates som træningsform

I New York i 40’erne og 50’erne, kom studiobesøgende ind i Joseph Pilates træningsstudio for at arbejde på Pilatesudstyret. Matwork øvelserne blev givet som ca. 30 minuters hjemmetræning imellem deres træning i studiet.

Matwork undervisning på en hel time kom til Danmark i 90’erne med fitnessbølgen, altså længe efter Joseph Pilates død i 1967. Det var en måde at give fitnessfolk en smag af den gode Pilates træning på og det endte med at få sit eget liv. Nu er det sådan som de fleste kender til Pilates.

Matwork Short & Sweet

Hos Pilates B tilbyder vi primært træning på Pilates udstyret og den 55 minutter lange Matwork træning. Vi begynder nu også at tilbyde 45 minutters Matwork hold, som er inspireret af Joseph Pilates’ oprindelige intention.

Nogle gange har du måske kun 45 minutter til at træne i eller du vil kombinere Pilates med en løbe- eller en svømmetur? Så er vores Matwork Short & Sweet på 45 min noget for dig. Det er en enkel og fokuseret træningssession baseret på den klassiske Matwork-sekvens.

Liv i Lyngby med Pilates B

Hvis du har tid på lørdag den 7. september så mød os til Liv i Lyngby kl. 10-17. Der er gratis træning i studiet om morgenen fra 8.30 og sidste time starter kl. 10.30.

Vi stiller en del af vores fine lille studio op i Hovedgaden, så alle helt uforpligtende kan opleve hvad Pilatestræning er. Der vil på dagen være gode tilbud på produkter, tøj og på køb af træning.

Du finder Pilates B foran Hovedgaden 47 – lige overfor blomsterbutikken De Fire Årstider.

Træn privat med Bob Liekens og Anita Horry til august

, , ,

I august får Pilates B i Kgs. Lyngby besøg både af Bob Liekens og Anita Horry.

Workshop og træning med Bob Liekens fra New York, USA 4.-6. august

Bob Liekens er en gammel rotte i faget og af de bedste i verden til at afholde workshops og formidle Pilates så alle kan forstå det. Bob har udover at have trænet i mange år hos Romana Kryzanowska og skrevet den første Pilates manual til brug til uddannelse af nye instruktører, også været ansvarlig for manualen og kvaliteten af nye instruktører både hos Power Pilates og nu hos The Pilates Standard. Du kan læse mere om dine muligheder for en workshop med Bob 4.-6. august på denne side.

Der er stadig enkelte ledige pladser til at modtage en undervisningstime af Bob – enten på et Semi Privat hold, en duet eller privat time. Skriv til os på info@pilatesb.dk hvis du er interesseret.

Træn med Anita Horry fra Malta 1.-6. august

Anita er udover en dygtig og erfaren Pilates instruktør fra Malta også et fantastisk menneske og en af Sara’s gode venner fra det internationale Pilates miljø.

I forbindelse med deltagelse på Bob Liekens workshop og træning/sparring med Sara, så tilbyder Anita undervisning fra studiet i Lyngby. Du kan finde Anita på vores normale holdplan tirsdag og torsdag aften hvor du booker hendes hold på samme måde som normalt når du træner hos os.

Hvis du vil lidt mere, ikke er fast kunde hos Pilates B eller er instruktør fra et andet sted, så benyt dig af denne fantastiske mulighed og book en privat eller duet time med Anita.

Skriv til os på email info@pilatesb.dk for at book eller mere info.

Træn alt det du vil – Fri træning på måttehold!

, ,

m og s fbVidste du, at du kan træne alt det du vil på alle vores lækre måttehold med Pilates i vores studie i Lyngby, hver eneste måned for kun 795 kr. pr. måned? Bestil dit abonnement her og tilmeld dig hold med det samme.

“Fri træning – måttehold” kan bruges til alle Pilates måttehold. Det betyder, at du kan træne al den gode Pilates, så meget du vil og holde din krop i god form til en fast lav pris hver måned.

Hos Pilates B tilbyder vi den bedste træning med dygtige og veluddannede instruktører i klassisk Pilates.

Vi tilbyder kvalitetstræning på små hold – maks. 10 personer på vores måttehold, så der er plads og tid til alle deltagere.

Der er flere hold at vælge imellem hver uge, både morgen og aften, mandag til lørdag.

Det koster kun 795 kr. pr. md. og du kan træne alt det du vil på måtteholdene!

Abonnementet “Fri træning” løber over 12 måneder, og det er altid muligt at sige det op med et varsel på løbende måned samt 30 dage.

For yderligere information eller vejledning er du altid velkommen til at skrive til os på info@pilatesb.dk eller ringe til os i studiet 45870648.