Indlæg

Online træning er årets træningstrend 2021

, , ,

Online træning er årets træningstrend 2021

Er online træning noget for dig? Prøv det af hos os til en god pris!

Du har sikkert hørt det og måske prøvet det. Alle gør det. Online træning er er årets træningstrend 2021! Nød lærer som sagt nøgen kvinde at spinde, så det er ikke en kæmpe overraskelse, at det netop er nu at denne træningsform topper. Har du ikke prøvet det endnu – så er det bare om at komme i gang.

Det er nemt og til at finde ud af og det kræver meget mindre end du tror. Stadig ikke overbevist? Så læs med her eller hop direkte til  bunden af indlægge for vores intro tilbud med 10 gange online her og prøv det af.

Pilates B med på hotel

I Pilates har vi gjort det i mange år. I hvert fald instruktører og faste kunder som rejser meget med arbejde. Her er det nemt og tilgængeligt lige at logge på fra et hotelværelse til en privattime om morgen inden dagens mange møder.

Nu sidder alle hjemme og lidt buret inde. Fitness er lukket og det er al foreningssport og private tilbud til almindelig træning også. Måske kroppen begynder at give lyd fra sig med ømhed og træthed? Let hovedpine og dårlig nattesøvn er også et tegn på, at inaktiviteten begynder at påvirke dig.

Pilates B Online

Med Pilates B Online kan du træne både Pilates & Yoga hos hos flere gange om dagen. Vi kan se dig og du os og du får god hjælp og vejledning undervejs. Er du helt ny til Pilates, så start evt. på vores Pilates Enjoy. Her er instruktøren med undervejs og øvelserne er for alle. I Yoga er vores instruktør mere med og holder samtidig godt øje med dig og om du har brug for hjælp. Der er maksimum 10 deltagere per hold så vi holder kvaliteten i træningen.

Vi håber at se dig! Og du er også altid velkommen til en gratis prøvetime!

Online træning hos Pilates B med sikker Live Stream!

, ,

Vi har nu gjort det endnu nemmere at træne med online hos Pilates B! Vi tilbyder en sikker og direkte Live Stream fra os og ikke via en tredie part!

Nem og sikker live stream til online træning

Det er nemt og simpelt og du modtager automatisk et link fra os 30 min før timens start. Tilmelder du dig senere, så kan du sagtens være med alligevel! Du får stadig et link og ellers kan du let få adgang ved et enkelt klik. Du trykker blot på knappen LIVE STREAM enten via din Pilates B booking app på en smartphone eller tablet – eller fra en computer ved at gå på din mindbody Pilates B booking.

Vi kan se dig og du kan se os så du får en træning næsten som at være i studio med os! Vi har stadig kun små hold selvom det er online. Det gør vi for at du får mest muligt ud af din træning og kan modtage individuelle rettelser.

HOLDPLAN ONLINE TRÆNING

Hold dig i form for et godt helbred

Det er nu vigtigere end nogen sinde før at holde dig aktiv og i form. Vi er tvunget til at holde os hjemme og med det grå vejr og mørket, ja, da trækker sofa, stearinlys og julegodter hårdt.

Det er helt okay og naturligt – men sørg for at få bevæget dig hver dag! (Og, til og fra badeværelse og køkken tæller ikke…) Så, kom ud og gå en lang tur, cykel eller løb afsted i regnvejret og træn YOGA og PILATES med os hjemmefra stuegulvet. Det føles alt sammen fantastisk når du først er kommet afsted eller i gang med træningen.

Ud over at det føles godt i krop og sind at være stærk og i god form, så er det helt essentielt for at holde os sunde og raske. Mennesket er bygget til at være aktive og i bevægelse. Med inaktivitet følger en masse livstilssygdomme, nedsat energi niveau, laver stress tærskel, kortere lunte og dårligere immunforsvar.

Er du ny hos Pilates B?

Er du ny hos os uden skader eller skavanker? Så prøv vores ONLINE ØGET FOKUS HOLD, ONLINE PILATES ENJOY MATWORK eller ONLINE YOGA!

Du deltager via klippekort og behøver ikke at følge samme hold hver uge.

Hvis du er ny med skader eller gener, så anbefaler vi ikke vores online træning uden en visitation først. Kontakt os meget gerne på info@pilatesb.dk hvis du gerne vil visiteres af vores kiropraktor. Så kan vi planlægge et godt og sikkert genoptræningsforløb for dig evt. kombineret med en behandling hos os eller et andet sted alt efter hvad der er bedst i forhold til din skade. Vi går op i, at finde den bedste løsning for dig og vi samarbejder med en masse professionelle behandlere rundt omkring i Danmark. Der er åbent til fremmøde hos kiropraktoren og til genoptræningen.

Nye Corona-restriktioner hos Pilates B

, , , , , , ,

Nye corona-restriktioner: Sådan påvirkes Pilates B

Smittetallene i Danmark er for høje og derfor strammes restriktionerne fra onsdag den 9. december. Pilates B lukker ikke ned, men visse funktioner bliver ændret. Herunder følger en oversigt over ændringerne og hvordan du som klient skal forholde dig.

Som en følge af de nye corona retningslinier i vores kommune grundet covid-19 er vi desværre nødt til at genindføre de samme retningslinjer som i foråret.

Pilates B retningslinier

Det betyder, at fra og med onsdag d. 9. december er følgende retningslinjer gældende:

  • Adgang til Pilates B Clinic er uændret i forhold til i dag. Det vil siger undersøgelser og behandling hos vores kiropraktor fortsætter uændret både i form af manuel behandling og genoptræning ligesom fra juni 2020.
  • Der er ligeledes fortsat adgang til genoptræning af nye- som gamle skader, når disse er visiteret af vores kiropraktor via skema, telefonisk eller efter undersøgelse  i vores Pilates B Clinic.
  • Alle andre aktiviteter videreføres via vores onlinetræning. –  N.B. HUSK, at al genoptræning også kan foretages via online, hvis du ønsker dette eller er i karantæne.
  • Og husk, vi arbejder fortsat efter de generelle Covid – 19 regler, hvor vi holder afstand, spritter hænder, bærer mundbind og er færre personer i lokalerne.

Og husk, ved symptomer på covid-19 må du ikke møde op i studioet.

Pilates B Clinic og online træning

Først og fremmest vil alle almindelige træningstilbud ikke længere foregå fysisk i studiet, men vil derimod fortsætte online.

Pilates B Clinic en kiropraktisk enhed, hvilket betyder at vores kiropraktiske funktioner fortsætter som de plejer. Det vil altså sige, at hvis du er i gang med et forløb vedrørende genoptræning, undersøgelser, behandling eller træning, hvor du er blevet visiteret, så kan du fortsætte med at møde op til dine timer hos Pilates B.

Krav og retningslinier

Vi følge fortsat regeringens anbefalinger til punkt og prikke. Derfor har vi som altid stor fokus på god hygiejne, afspritning, afstand og brug af mundbind og visir. Timerne har en tidsbegrænsning på 50 minutter, hvilket giver tid til at foretage en sikker udskiftning. Der må der højst opholde sig 14 personer i genoptræning og klinik området, 4 personer i omklædningsområdet og 3 personer i receptionen.

Opstart hos Pilates B

Når du som ny kunde starter hos Pilates B, så vil du bliver visiteret af vores kiropraktor inden opstart. Så sikre vi, at du modtager det rigtige tilbud til dig.

Har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til os på 45870648 eller skrive en mail til info@pilatesb.dk.

Studierabat på Pilates og yoga med Simple Study

,

Nyhed – Få studierabat på Pilates og yoga med Simple Study

Hos Pilates B sætter vi en ære i at Pilates og yoga er en mulighed for alle. Dette er grunden til at vi nu introducerer vores nye koncept – studierabat med Simple Study.

Hvis du er studerende og under 26 år, så kan du med Simple Study helt eksklusivt tilmelde dig et månedsabonnement. Det inkluderer alle matwork, yogahold og online hold for kun 400 kr. pr. md.

Find tiden

Vi er klar over at det som studerende kan virke uoverskueligt at prioritere tid til træning samt tid til at udvikle sig selv, når man i forvejen bruger tonsvis af timer på studiet. Du føler måske at du går på kompromis med din læring på studiet, hvis du samtidig skal disponere tid til god træning og fysisk aktivitet? Hvis dette er tilfældet, så har vi ekstra gode nyheder til dig!

Gavnlig effekt på hjernen

I de senere år har forskere brugt flere og flere ressourcer på at undersøge sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring.  Dette er der er kommet en masse spændende resultater ud af. Der forekommer nu evidens for at fysisk aktivitet og aerob fitness gavner hjernens struktur og kognitive funktioner hos unge. Selv en enkelt session med moderat fysisk aktivitet har en akut og gavnlig effekt på hjernefunktionen.  Denne effekt har vist sig at fremme den akademiske præstation hos unge. (https://www.ucsyd.dk/forskning/fysisk-aktivitet-og-laering)

Selvom begrebet fysisk aktivitet er et vidt begreb og dækker over en masse forskellige aktiviteter. Der er ingen tvivl om at Pilates og yoga er vores (og måske også snart dine) favoritter.

Pilates opbygger musklerne

Pilates er en træningsform, som opbygger musklerne “indefra og ud” på en kontrolleret måde. Udover at din fysiske tilstand bliver styrket, så har Pilates ligeledes fokus på at skabe en balance mellem krop og sind.

Som skaberen af Pilates, Joseph Pilates, så fint formulerede det: “Contrology develops the body uniformly, corrects wrong postures, restores physical vitality, invigorates the mind, and elevates the spirit”.

Styrk din krop og dit sind

Træningen og den fysiske aktivitet, som du vil få gennem Pilates, vil altså ikke kun have en gavnlig effekt på din præstation på studiet. Du får også en hel måneds træning, hvor du kan styrke både din krop og dit sind, for det der svarer til 4 drinks i byen.

Ring til os på 45870648 eller skriv en mail til info@pilatesb.dk.  Så sørger vi for at hjælpe dig godt igang – vi glæder os til at se dig!

Privat i studio og hold hjemmefra eller udendøs

, , , , ,

Online og udendørs yoga og Pilates kombineret med privat Pilates i studio

Vi har åbnet dørene for én kunde ad gangen og tilbyder en-til-en Pilates i studio. Vi er i gang og vi synes, at det er så skønt at være tilbage i studio.  Det hele foregår på sikker afstand og med fuld fokus på hygiejne. Efter mange uger hvor vi alle så vidt muligt har holdt os hjemme, er det dejligt igen at kunne møde op i studio og se jer. Kom og mærk en lille flig af hverdagen igen og få øget velvære i krop, sind og psyke!

Nyt flow i studio

Vi har tænkt vores arbejdsgange igennem og optimeret der, hvor der var behov. Vi har valgt at vi alle benytter bagindgangen. Det er for at være tæt på håndvasken, så du kan vaske og spritte hænderne af som det første, når du kommer ind. Dette giver også mindre kontakt til andre og vi holder miljøet i salen rent. Omklædningsrummet er lukket lige nu, for at undgå al unødigt kontakt og for at mindske overflader som potentielt kan give øget smitterisiko ved kontakt. Vi beder dig derfor om at komme omklædt. Du vasker og spritter hænder før og efter træning – og under ved behov. Vi sender dig en mail inde du kommer første gang, hvor vi gennemgår vores nye retningslinjer. Og vi guider dig selvfølgelig igennem de nye tiltag, når du kommer. Vi gør vores for at skabe et trygt og rent miljø med en god stemning og hyggeligt samvær.

Fokus på rengøring

Vi har som alle andre ekstra fokus på rengøring. Vi har altid gået højt op i hygienje og renlighed og det er en helt grundlæggende del af Pilates filosofien. Studio bliver rengjort ekstra grundigt og udstyret bliver desinficeret og rengjort grundigt efter hver kunde. Vi har fundet løsninger, så vi både kan sikre jer og vores lækre udstyr de bedste betingelser. Vi vil selvfølgelig også gerne have, at du kommer renvasket, med rene fødder og rent træningstøj. Så betingelserne er optimale, når vi åbner dørene for dig.

Privat Pilates er for alle

Privat Pilates er for alle, der er ingen begrænsninger. Du kan være helt ny og bruge det som intro til Klassisk Pilates eller du kan bruge det til at få helt styr på øvelserne som øvet. Privat træning er selvfølgelig også for dig, der har skavanker, der skal tages højde for i træningen. Eller som har brug for genoptræning eks. på grund af sygdom eller operation. Endelig er klassisk Pilates også for dig, der gerne vil holde dig rask og rørig uanset din alder. Hvad end dit behov er, så glæder vi os til at se dig!

Kombinér med hold, live stream og breaks

Privat Pilates kan på bedste vis kombineres med vores online eller udendørs tilbud. Du kan eks. supplere en privat om ugen med 1-2 hold. Vi har stadig mange forskellige online hold, meld dig på alle dem, du har lyst til. Vi har nu også rykket nogle hold udendørs i nærheden af studio, så tag en time på måtten med sol på næsen og græs mellem træerne.

På YouTube kan du stadig finde vores små Pilates Breaks videoer til dit daglige behov for at få løsnet op i kroppen. Og husk at du også kan finde live stream træning fra Pilates B online fødselsdag på Instagram og Facebook.

Lyset er forude – både i form af sommer og stille og rolig genåbning. Benyt alle de tilbud du kan hos os, så du kan bevare eller genfinde styrken, roen og balancen i kroppen.

God fornøjelse og vi glæder os til at se dig!

skrevet af Maria Konring for Pilates B 

Hold formen – kom godt igang med vores fødselsdags tilbud!

, ,

Få en god online start

Som ny kunde hos Pilates B vil vi sikre, at du får en helt igennem god oplevelse og en god opstart. Vi vil gerne give nye kunder endnu mere fokus på kvalitet, nærvær og interesse for den enkelte. På den måde sikre vi, at du ikke er i tvivl om noget. Det gælder både i øvelserne, i forhold til din krop og i forhold til vores set-up med onlinehold.

En tryg og personlig start

Vores onlinehold fungerer rigtig godt og gør, at vi kan holde formen ved lige hjemme. Det er guld værd. Men vi vil gerne gøre konceptet endnu bedre for vores nye kunder. Så både intro til Pilates og til onlinetræningen bliver lettere for dig. Derfor har du lige nu mulighed for at få en god og grundig start hos Pilates B online med vores fødselsdags tilbud!

Hvordan vil det foregå?

Vi vil ringe dig op før den første træning og forklare, hvordan timerne kommer til at foregå – både teknisk og praktisk. Vi vil snakke om, hvad du kan forvente og hvad dine forventninger til træningen er. Hvis du har skavanker, som vi skal tage højde for, så snakker vi også om det. Præcis som vi ville gøre det hvis du kom i vores træningsstudio.

Derefter deltager du i en privattime online som vi ligger når det passer dig. Her er det kun dig og en instruktør. I kan se og høre hinanden på skærmen. Efter timen vil du have en god fornemmelse af, hvordan øvelserne udføres korrekt.

Du vil nu vide, hvordan træningen foregår online og være mere fortrolig med det hele. Så kan du nemt deltage i vores online hold. Du bliver selvfølgelig stadig godt guidet af instruktøren og efterhånden få godt styr på alle øvelserne. Benyt dig af så mange af de nedenstående tilbud som du ønsker, blot maks. et køb af hver pr person.

Fødselsdags tilbud 1: 600 kr.

1 introsamtale, 1 privattime online + 3 online klip til hold

Køb Lyngby        Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 2: 1.995 kr.

1 introsamtale, 1 privattime online + 20 klip til hold

Køb Lyngby        Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 3: 1495 kr. (kun til nye kunder)

1 introsamtale, 3 privattimer online + fri adgang til hold i 30 dage.

Køb Lyngby      Køb Ringsted

 

Fødselsdags tilbud 4: 500 kr.

5 klip til hold

Køb Lyngby      Køb Ringsted

 

Kontakt os gerne på info@pilatesb.dk eller ring til Lyngby studio på 45870648 eller Ringsted studio på 57610648 og vi hjælper dig på vej. Vi glæder os til at byde dig velkommen og til at træne med dig!

International Pilates træning i Danmark

, ,

Pilates B på fem forskellige sprog

Hos Pilates B er vi så heldige, at vi har en international Pilates instruktør skarer, der mestrer flere forskellige sprog. Det ser vi som en kæmpe fordel for dig. Derfor tilbyde vi dig træning på hele fem forskellige sprog – dansk, engelsk, russisk, kroatisk og spansk.

Lige nu har vi specifikke hold på russisk og spansk på holdplanen i hhv. Lyngby og Ringsted. Al vores træning er pt. stadig online, men vi vil fortsætte med holdene fremover.

På alle de andre hold undervises der primært på dansk, men alle instruktører skifter let imellem dansk og engelsk og vi har mange engelsktalende kunder hos Pilates B. Til privattimer kan du benytte dig af, at du kan vælge hvilket sprog du helst vil trænes på? Dansk, engelsk, spansk, russisk eller kroatisk?

Hvorfor?

Holdene er online, og derfor er den geografiske afstand ikke en udfordring. På den måde er det i større grad muligt at samles og træne. Enten taler du Russisk eller Spansk eller også vil du gerne vedligehold dine sprogkundskaber og samtidig få en god og effektiv træning. Del også gerne budskabet med dem du kender, så de kan få glæde af vores nye koncept.

Hvordan?

Du booker holdene præcis som du plejer via holdplanen i bookingsystemet. Holdene på russisk og spansk foregår, med undtagelse af sproget, præcis som vores andre onlinehold. Umiddelbart før træning modtager du en mail med information og link til træningen online. Du kan se instruktøren og de andre deltagere og de kan se dig – og I kan selvfølgelig alle snakke sammen.

Som altid hjælper vi også gerne dig hele vejen. Så, hvis vores bookingsystem driller dig, så er vi lige her – info@pilatesb.dk og telefon 45870648!

Hvornår?

De to hold hvor der undervises på russisk ligger onsdag eftermiddag kl. 17.00 og fredag morgen kl. 9.00. Du booker de russiske hold via Pilates B Lyngby.

Pilates B´s spanske hold, Online Pilates Matwork Español, ligger torsdag morgen kl. 9.00 og skal bookes via Pilates B Ringsted.

Hvem?

Læs om alle os her!

Vi glæder os til at møde dig og gør vores bedste til, at du føler dig hjemme hos os og godt tilpas i din træning!

Pilates B midlertidigt lukket pga. coronavirus i Danmark

Pilates B midlertidigt lukket

Grundet den nyeste udvikling omkring coronavirus i Danmark

– træn med os virtuelt indtil virkeligheden igen er klar til socialt samvær. Vi hjælper dig med at holde dig i form, i godt humør og ved godt helbred.

Kære alle kunder

Så blev verden pludselig en anden og det forsømte forår fik en anden betydning end Hans Scherfig havde tænkt det.

Vi har allerede taget en del tiltag i forbindelse med coronavirus og vi har været ekstra forpasselige – men vi må desværre tage endnu et skridt. Det gør vi for alles skyld – kunder, ansatte, jeres familier og nærmeste.

Fra i dag og ugen ud, er alle hold samt privat og duet timer aflyst og Pilates B er midlertidigt lukket. Vi har brugt dagen idag til at ringe og skrive rundt til allerede tilmeldte og til at planlægge den næste tid. Vi aflyser træningen torsdag, fredag og lørdag, for at få et overblik over situationen og for at få tilpasset vores logistik til den nye situation.

Vi lukker alle hold med fremmøde i studiet ned fra i dag og frem til og med lørdag 28/3. Fra på mandag vil der være mulighed for at træne privat og duet med en fast makker og vi følger løbende situationen. Kontakt os for info om privattimer, hvis du ikke allerede er bekendt med denne ordning.

Vi tilbyder, at du kan træne med os privat og på hold hjemmefra online!

Holdplanen er nu opdateret frem til 28/3 med en masse hold og tider til privat timer. Der er både Pilates og yoga, for øvede, for begyndere, måtteøvelser, for dig der selv har pilatesudstyr, er gravid, lige har født eller er instruktør. Kort sagt – vi holder gang i træningen for alle – blot i en lidt anden version end du plejer. Vi håber du vil tage godt imod det og nyde oplevelsen i en ellers lidt trist periode i Danmark og resten af verden.

Når du booker dit hold i vores bookingsystem, vil du modtage en e-mail med link til, hvordan du logger dig på til træning. Du tilmelder dig som normalt i bookingsystemet – alle hold koster 1 klip i perioden eller du kan bruge dit abonnement og træne alt det du vil. Du skal blot selv have en måtte og en computer. Hvis du ikke har en måtte, så kontakt os og vi vil prøve at hjælpe dig.

For dig som er instruktør og måske har Pilatesudstyr derhjemme, så har vi hold tirsdag og fredag med færre deltagere som koster 2 klip.

Hvis du eller dine nærmeste er særligt udsatte – dvs. har en kronisk lidelse eller svækket immunforsvar, så pas lidt ekstra på dig selv og bliv hjemme.

Alle som er i karantæne, er syge eller har været ude at rejse for nyligt, særligt i de udsatte områder, bedes også blive hjemme og benytte vores onlinetilbud ovenfor. Følg sundhedsmyndighedernes anvisning og følg med i udviklingen løbende.

Vi vil holde jer orienteret og opdatere løbende via sociale medier, hjemmeside og bookingsystem.

Pas på jer selv og hinanden – vi håber, at I vil bakke op om vores beslutning og nyde godt af vores nye tiltag.

Vi glæder os til, at kunne åbne op for dig i vores hyggelige træningsmiljø igen snart!

Mange hilsner,

Pilates B team af fantastiske instruktører og medarbejdere!

Sara Schytz
CEO Pilates B ApS og Den Danske Pilatesskole
sara@pilatesb.dk
45870648

www.pilatesb.dk
www.dendanskepilatesskole.dk

Hvordan holder du dig igang?

Vi fortvivler ikke og håber heller ikke at du gør det! Sørg for at holde dig aktiv, nyde solen og få trænet. BODY – MIND – SPIRIT er en vigtig treenighed.

  • Vi tilbyder at du kan træne online med en instruktør
  • Der er hold og mulighed for privat timer hver dag
  • Både i Pilates og yoga
  • Book din plads i vores bookingsystem for Lyngby og vi kobler dig på

Se holdplanen og BOOKING for Online træning i Lyngby og Ringsted her!