Indlæg

Studentermedhjælper med skarpt hoved og flair for salg og kundeservice søges

JOBOPSLAG

Studentermedhjælper med skarpt hoved og flair for salg og kundeservice søges

Hos Pilates B vil vi gerne være med til at give mennesker et bedre og sundere liv gennem korrekt træning af kroppen. Vi respekterer individet ved at have forventninger og ved at udvise empati. Vi tager ansvar for os selv og vores klienter/kunder, så alle kan føle sig trygge og godt tilpas hos os. Vi går op i faglighed og kvalitet ved hele tiden at gøre os selv bedre og ved at øge vores vidensniveau. Vi tilbyder ud over daglig træning også uddannelse og sparringsforløb til nye Pilatesinstruktører og studioejere via Den Danske Pilatesskole. Vi sætter stor pris på korte beslutningsveje og fleksibilitet samt muligheden for at tænke i nye baner. Gælder det også dig?

Lidt om Pilates B

Pilates B i Kgs. Lyngby er en virksomhed i udvikling og vi har travlt i træningsstudiet! Sara Schytz er ejer og stifter, og står selv for al den daglige drift, markedsføring, kundepleje, personale ansvar, videreuddannelse, hun underviser selv – primært privat timer som personlig træner og kører uddannelsesforløb via Den Danske Pilatesskole på 24 mdr. Derudover er der pt. ansat 4 Pilatesinstruktører til at hjælpe med at træne hold – enkelte underviser også som personlig træner. Vi har en markedsføringsansvarlig og regnskabsassistance. Derudover er Pilates B en franchise virksomhed med pt. én franchisetager i Ringsted og flere i 2020. Pilates B sælger bæredygtigt træningstøj, almindeligt tøj, økologiske spa-produkter og miljøbevidste træningsredskaber til hjemmetræning.

Om arbejdet og dine udviklingsmuligheder

Arbejdsområderne bestå primært i, at byde kunder velkommen og registrer folk inden træningen på en god og imødekommen måde hvor kundens forespørgsel tages seriøst og respekteres. Opgaverne består også i, at holde styr på kalender og aftaler, booking af kunder, salg, kundepleje i form af at besvare e-mails og telefonopkald samt diverse administrative små opgaver, der skal holdes styr på og varetages. Der vil være mindre praktiske opgaver forbundet med jobbet, så som klargøring og rengøring af studiet og at holde orden samt at rende ærinder.

Alt efter dine evner, ansvarsfølelse, passion og kvalifikationer vil der også være mulighed for at hjælpe til med markedsføring, sociale medier, nyhedsbreve, IT osv. Disse opgaver kan blive til mere, afhængigt af hvem du er og hvordan du varetager opgaverne. Du vil få en grundig oplæring i de forskellige arbejdsopgaver og du vil blive introduceret til vores instruktører og til Pilatestræningen. Du behøver ikke at have kendskab til Pilates, men det vil være en fordel hvis du er interesseret i krop, sundhed og træning.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor medarbejderne altid er opmærksomme på, at deres job betyder noget og at vi gør en stor forskel for andre mennesker. Alle ansatte gør deres bedste og arbejder på at blive bedre hele tiden. Vi er engagerede, positive, passionerede og fagligt kompetente kollegaer, der arbejder som et fælles team. Du vil møde en travl og innovativ atmosfære, der er i konstant udvikling og hurtigt tilpasser sig nye krav og forventninger. Hos os har du mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning med kort vej fra idé til handling. Vi sætter altid kunden i fokus, og går højt op i en personlig og professionel tilgang til mennesker.

Om den person, vi søger

Vi søger dig som er omstillingsparat fleksible mht. hvilke opgaver du laver og hurtigt kan skifte imellem samtaler, e-mails, beskeder fra kunder og kollegaer og samtidig føle dig godt tilpas og hjælpe med at sælge de varer vi har shoppen. Du skal kunne arbejde og tænke selvstændig og se muligheder fremfor begrænsninger. Du er robust, fleksibel, smilende, udadvendt, positiv og prioriterer klientens / kundens og virksomhedens behov højt. Du skal kunne forstå, at det gør en forskel, at netop du møder ind på arbejde i dag og at det betyder noget for et andet menneske, at du har lyst til at hjælpe dem på vej. Du er kvik og serviceminde og du skal have lyst til at hjælpe til.

Du er måske i gang med eller har måske lige afsluttet en bachelor og skal i gang med din overbygning. Du har måske allerede god erfaring med at stå i butik eller fra en klinik som receptionist. Gennem dit engagement, din professionelle opførsel og dine kommunikationsevner skaber du gode relationer til kunder og kollegaer. Vi lægger stor vægt på dig som person, og hvis du kan genkende dig selv i vores beskrivelse og vores måde at arbejde på, venter der dig en spændende mulighed, hvor vi vil sætte pris på din varme, energi og lyst til at påvirke arbejdet og tænke i nye baner.

Baggrund

  • Godt kendskab til Office-pakken og dertil hørende programmer i Windows
  • Kunne begå sig på engelsk både i skrift og tale
  • Have flair for at sætte sig ind i IT og nye programmer
  • Har flair for salg og kundeservice og ser det som en naturlig del af din hverdag
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst og ikke tager tingene for nært
  • Har en positiv og fleksibel indstilling
  • Ser en spændende udfordring i et vekslende arbejdsmiljø, der også byder på deltagelse i workshops og events samt muligheden for selv at dyrke Pilates og yoga.

Øvrigt

  • Ansættelsesform: 2 mdr. stilling med 8 timer om ugen med mulighed for mere i ferier og ved workshops. Fra 1. Marts 2020 mulighed for 6 timer fast om ugen.
  • Arbejdstiden er fordelt på mandag kl. 16-20 og torsdag kl. 16-20 i januar og februar og derefter mandag kl. 17-20 og torsdag kl. 17-20.
  • Tiltrædelse: Ifølge aftale men gerne hurtigst muligt – helst allerede i starten af januar 2020.
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontaktoplysninger

Vi håber, at du synes, at det lyder spændende, og at du er nysgerrig efter at få mere at vide om os. Eftersom vi løbende udvælger ansøgere, anbefales det at ansøge med det samme. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejer Sara Schytz på sara@pilatesb.dk eller telefon 45870648.

Send din motiverede ansøgning samt cv elektronisk til sara@pilatesb.dk – samtaler finder sted løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Pilates B – Nørregade 5A – 2800 Kgs. Lyngby – www.pilatesb.dk

Virksomhedspræsentation

Pilates B er en lille virksomhed som har eksisteret i snart 7 år. Pt. er der et Pilates B studio i Kgs. Lyngby og et i Ringsted. Pilates B har flere instruktører ansat og er i løbende vækst, både økonomisk og mht. klienter/kunder. Pilates B tilpasser sig markedet og optimere på måden, at drive et Pilates studio på uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Vi søger nye veje og arbejder for at udbrede kendskabet til Pilates og Sara Schytz er bl.a. medstifter af Pilates Forening Danmark. Pilates B og Sara Schytz er en af de førende Pilates udbydere på markedet, og er kendt i miljøet for det sted, der tilbyder internationale workshops, uddannelse og efteruddannelse ud over at fungere som personligt træningssted. Sara Schytz er stifter og underviser på Den Danske Pilatesskole. www.dendanskepilatesskole.dk.

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

,

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

Gennem de sidste 5 år har Helle Fisker trænet hver uge hos Pilates B. Effekten af træningen mærkede hun tydeligt denne sommer, da hun besteg Kilimanjaro sammen med sin mand.

At deltage på tre forskellige Pilates hold var, til hendes egen overraskelse, nok til at blive så stærk, at hun kunne gennemføre turen og på toppen, ovenikøbet brillere med en TEASER, den klassiske styrke/balance øvelse.

Der var “Åbent Hus” i Lyngby og Helle tænkte at “det her, kunne da godt være noget for mig.” To år forinden havde hun læderet to sener i foden og der var ikke rigtig nogen lægelig behandling som kunne bedre det.

Helle havde dyrket mini-triatlon, men havde svært ved at træne med skaderne. “Så jeg humpede rundt i den periode og gjorde ingenting, men trængte bare til at lave noget. Da jeg blev opmærksom på Pilates B ́s “Åbent Hus” tænkte jeg, det nok ikke var så hårdt for fødderne.
Jeg havde gået i et motionscenter og havde klassificeret Pilates som noget, der ikke var særlig hårdt at udføre, men som nok heller ikke battede. Det kunne være en måde at komme igang på. Derfor startede jeg” fortæller Helle.

Effekten af træningen og de små hold

“Jeg gik en time om ugen og kunne jeg mærke en enorm effekt i min krop. Det var ikke sådan en walk in the park, som jeg havde regnet med. Det her har noget, som et almindeligt motionscenter ikke kan tilbyde. Den fokus der er og så få deltagere på hvert hold. instruktøren er virkelig over en og sørger for man ikke gør det forkert og ikke overbelaster led og sener.

Da jeg havde gået et årstid, overvejede jeg at øge træningen til 2 timer om ugen. Det var så motiverende at se, hvor meget jeg havde fået ud af bare en time, så hvad kunne to timer så ikke betyde?

Mine fødder har jeg slet ingen problemer med siden, ingen inflammation overhovedet og jeg har tabt mig og føler mig bare bedre tilpas i min krop.

At få en harmonisk krop

Jeg har nogle punkter hvor jeg er meget stærk og så har jeg nogle svage, det er en form for ubalance, som jeg træner på at få udjævnet. Det er mine træningsmål. At komme i balance.

Turen til Kilimanjaro

For 7 år siden sagde min mand at han godt kunne tænke sig at gå til toppen af Kilimanjaro og der sagde jeg: Fint, det gør du bare. Da jeg så begyndte at træne her, og fik det bedre i min krop, var vi en tur til Guatemala. Det var bare et en-dages hike, men man vandrede alligevel 2000 højde-meter op. Det klarede jeg ret godt, det var hårdt, men det kunne jeg godt. Så begyndte min mand at tale om Kilimanjaro igen. Jeg tænkte, at det MÅSKE kunne være realistisk. Men jeg turde ikke rigtigt tro på det.
Min mand er stærk, løber maraton, han er virkelig stærk”.

Helle besluttede at tage med, hvis hun ikke kunne klare turen, kunne han gå videre alene.“Jeg bliver bare i en af de camps der er på vejen, og så henter du mig på vejen ned. Men jeg overraskede både mig selv og ham, ved at være stærkt gående og jeg gik tempomæssigt op med ham. Vi var de første i lejren hver eneste dag. Så stærk er jeg blevet.

En teaser på toppen

Jeg har astma, derfor havde jeg lejet en flaske med ilt som var med. hvis det skulle gå galt. På vejen op fik jeg vejrtrækningsproblemer. Så vi sprang en overnatning over efter råd fra guiden. Så vi gik om natten, fordi det p.gr.a. kulden er meget bedre for min astma. Da det begyndte at blæse ved toppen kunne jeg slet ikke få noget luft ind, og toppen virkede uendelig langt væk, men pludselig var vi der.

Det sidste stykke går man på kanten af en vulkan så det er mere plant end man skulle tro, kun et par 1OO meters stigning. Man kunne vende ryggen til vinden og gå lidt i læ.

Da jeg nåede toppen havde Cassandra (instruktør hos Pilates B) sagt, hvis du når toppen må du lige lave noget Pilates for at fejre det. Og så stod vi der på toppen og jeg var pisketræt, men jeg tænkte, hvis jeg overhovedet kan løfte mine ben op i luften så laver jeg en teaser”. Billedet sendte Helle hjem til Pilates B så vi fik del i TEASEREN PÅ TOPPEN.

“Jeg har ikke trænet anderledes. Det var ikke et livsmål, jeg nød det hele vejen for min livsfilosofi er, at DET SKAL FØLES GODT og det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle ha’ brugt to dage på at gå ned, men min mand ville ikke sove i telt mere, så vi gik ned. Da vi kom ned efter 7 timer rystede benene under mig.
Det der er så vildt at jeg bare har trænet almindeligt på mine pilates hold. Jeg har et mix af Semi-private, et Tower og et måttehold om ugen, så jeg har balance i min krop. For mig er det vigtigt at jeg træner så varieret som muligt. Jeg har ikke gået længere ture eller spist anderledes, jeg gik bare og sagde, går den så går den. Det har været en stor oplevelse. Jeg er overrasket over jeg gjorde det, og det siger meget om træningen.

Nu har jeg noget at gi’ til andre

Jeg overvejer at blive instruktør. For mig har det været en indre rejse og først nu er jeg klar til at kigge på andres kroppe. Jeg har haft de her skavanker jeg båret med mig, og haft et behov for at dykke ned i dem, og så har jeg valgt at lave en MBA, men nu føler jeg mig klar. Jeg starter her til februar. Nu synes jeg også jeg har noget at gi til andre, for jeg har mærket det på min egen krop. Man skal have overblikket til at se folk og deres kroppe og forskellige skavanker, som der jo er. Der er jeg nu, klar til at begive mig ud i det”.

 af Charlotte

Vil du træne med os? Så skriv til os eller kig ind i holdplanen for Lyngby eller Ringsted via knapper på forsiden her.

Den optimale Pilates træning 

,

Den optimale Pilates træning

Pilates er en træningsform, som opbygger muskler ”indefra og ud” på en kontrolleret måde. 

Ordsproget ”one size fits all” gælder ikke, når man træner Pilates, da filosofien er at alle kroppe er forskellige og skal behandles på deres egne måder. 

Hos Pilates B i Lyngby kan du træne Pilates på et stort udvalg af hold, men også træne på private timer med kompetente instruktører. Pilates B ejes og drives af Sara Schytz, som er stifter af Den Danske Pilatesskole og med-stifter af Pilates Forening Danmark. Hun har en stor viden om mange former for fysisk træning, men Pilates har vundet hendes hjerte.

”Jeg synes Pilates er spændende fordi man ikke kun fokuserer på kroppen alene, men også på, at der er en sammenhæng mellem krop og sind. Træningsformen er ligeledes velegnet til genoptræning efter en skade og alle uanset køn, alder og forudsætninger kan dyrke Pilates”, forklarer Sara Schytz.

Private timer med ekstra fokus

Hos Pilates B har Sara Schytz samlet et fagligt og professionelt team af instruktører, som dagligt underviser i Pilates – både på hold og enetime. Hvis du døjer med en skade for eksempel i knæet eller i ryggen er der store fordele at hente ved at tage privat timer i Pilates, fordi der er ekstra tid til at gå i dybden med skaden og få styrket musklerne på den rette måde.

Sara Schytz uddyber:

”Alle instruktører hos Pilates B har en faglig bred viden om kroppen og hvis man vælger en privat time med én af dem, betyder det, at din træning får fuld fokus. Alle instruktører tager sig altid tid til at lytte efter, om der er en skade, der skal tages hensyn til. Det betyder, at alle forløb med en privat instruktør er skræddersyet kun til din krops behov, så du får det optimale ud af din træning. Efter et forløb med en privat instruktør kan du se frem til mere styrke, en bedre holdning og balance mellem krop og sind”. 

Pilates B i Lyngby udbyder Semi private timer, måttehold i Pilates og yoga, gravid- og efterfødselshold og hold med Øget Fokus til dig med dette behov.

Af Lisbeth Brahe, Liebhaverboligen

 

 

Løb med Pilates B – og så er det helt GRATIS!

,

Løb med Pilates B igennem forår og sommer! Og så er det helt gratis!

Disse hold er helt gratis for dig, som træner hos os i Lyngby eller Ringsted. Hvordan og hvor meget du træner, det betyder ikke noget, du skal blot have en profil i vores bookingssystem så du kan tilmelde dig.

Holdet er tilrettelagt med henblik på dig som kan løbe 0-5 km eller blot gerne vil have nogen at løbe sammen med. Vi laver skiftevis bakkeløb og intervalløb, fartleje og tekniktræning.

 

I Lyngby løber vi hver torsdag kl. 16.30-17 og kl. 17-17.30

I Ringsted løber vi hver tirsdag kl. 16.30-17 og kl. 17-17.30

Kom og løb med os!

Book dit hold til på torsdag i Lyngby her:
https://clients.mindbodyonline.com/classic/ws…

Book dit hold fra tirsdag 1. maj i Ringsted her:
https://clients.mindbodyonline.com/classic/ws…

GRATIS INTRODAG I LYNGBY 6. JANUAR 2018

, , , , , ,

Lørdag 6. januar kl. 11-12.30 invitere Pilates B i Bondebyen i Kgs. Lyngby til gratis introdag, hvor du vil have mulighed for at prøve klassisk Pilates og stille alle dine spørgsmål.

Der vil være to instruktører til stede, Anja de Neergaard og Sara Schytz. Vi starter med en kort introduktion til Pilates efterfulgt af en træningstime.

Du er velkommen både hvis du overvejer at begynde hos os, eller hvis blot du er nysgerrig og har lyst til at møde os!

På dagen vil der være gode tilbud på produkter og tøj fra KARMAMEJU, SERENDIPITY og PILATES NERD samt på træning hvis du har fået blod på tanden.

Vi håber at se rigtig mange – du må meget gerne tilmelde dig til arrangementet HER!

Lav dit eget personlige gavekort til Pilates B ONLINE idag!

,

Giv en gave som luner langt ind i 2018 – Lav dit eget personlige gavekort til Pilates B lige her og online. Det er super nemt og resultatet bliver flot. Gavekortet kan anvendes både til træning i Ringsted og Lyngby og til træningstøj og produkter i Lyngby.

Vi tilbyder træning til mænd og kvinder, stor og lille, mor med baby, gravide, bedstemor, bedstefar og alt derimellem.

Klik dig videre her og hav det i din in-box med det samme!

OBS! Ny dato: Efterfødselshold opstart 29/1 2018 – Gravide opstart 4/1 2018 i Kgs. Lyngby og Ringsted

, ,

Hos Pilates B, har vi de sidste 5 år tilbudt træning for dig som er gravid og genoptræning efter fødslen  – Vi syntes det er så skønt at træne med dig midt i denne helt særlige tid, og vi ved præcist hvad du går i gennem og hvordan du trænes sikkert og effektivt.

Vi kan nu også tilbyde disse hold i Ringsted hos Selandiaklinikken udover fra vores lille skønne studio midt i det idylliske Bondebyen i Lyngby.

Gravidhold Lyngby:

torsdag 4/1 kl. 16-17 – 8 gange på lukket hold 1295 kr

Efterfødselshold Lyngby:

mandag 29/1 2018 kl. 10-11.30 – 8 gange på lukket hold 1495 kr

fredag 12/1 kl. 10.30-11.30 – fri adgang med klippekort, 1o klip 1195 kr

Efterfødselshold Ringsted

torsdag 1/2 kl. 10-11.30 – 8 gange på lukket hold 1495 kr, inkl. fri adgang til trænings-studiets øvrige faciliteter

 

Ønsker du ikke at træne på et hold, men privat og når det passer dig? Så kontakt os for nærmere vejledning.

For tilmelding til hold i Lyngby, så kan du booke via dette link! For bookning af hold i Ringsted, så skriv til os på info@pilatesb.dk og vi hjælper dig godt på vej.

Træningsweekend Wunda Chair 20-21/1 2018

, , ,

Træningsweekend, Wunda Chair lør-søn 20-21/1 2018

Pilates B, Kgs. Lyngby

Dette er et træningsforløb for dig der er dybt passioneret omkring Pilates og elsker alt hvad det gør ved din krop og gerne vil gå lidt mere i dybden med de klassiske øvelser og bliver klogere på, hvad metoden egentlig kan. Du kan enten være med på alle syv weekends, eller vælge dem som passer dig.

På en Pilates uddannelse er fokus på teori og det at undervise andre – på dette forløb, handler det om teknikken, øvelserne, filosofien og Pilates metoden i sin rene form. Forløbet er praktisk orienteret uden eksaminer eller krav til observationstimer, så forbered dig på at får trænet en masse, sved på panden og ømme muskler. Efter endt forløb vil du modtage et bevis på gennemførelse af den intensive træning, men det er ikke en uddannelse til Pilates instruktør. Hvis du er interesseret i en egentlig uddannelse, kontakt da på sara@pilatesb.dk.

Weekend 4   – kort beskrivelse

Denne weekend handler om Wunda chair , også kaldet ”The home Reformer” og om High Chair og en lille smule om Arm chair. Vi gennemgår alle øvelser helt ned i detaljen og sammenligner med den tilsvarende øvelse på Reformeren. Vi taler også om, hvordan øvelserne passer ind i systemet og i Pilatesmetoden. Der bliver også tid, til en kort repetition af Pilates principperne og af åndedrættet. Vi går i denne weekend lidt dybere ind i linierne i kroppen, hvad er vigtigt og hvad er ikke og hvordan du vælger du bedst fod og håndposition i en given øvelse? Vi slutter med at vise Romanas Chairs.

Pris: 3200 kr for een weekend, 9000 kr for tre weekends, 18.000 kr for syv weekends.

LÆS HELE PROGRAMMET HER!

Kom i form efter fødslen med Pilates B i Lyngby – ekstra hold er oprette mandag 11.30-13

, , , , ,

Har du født og vil du gerne gang med at træne?
Så er vores lukkede efterfødselsforløb måske noget for dig. Der er masser af tid, plads og hjerterum til både dig og din baby i det hyggelige Pilates studio midt i Bondebyen i Kgs. Lyngby.

På de 8 mandage, forløbet strækker sig over vil du blive guidet kyndigt igennem træningen af vores dygtige instruktører. De vil sørge for, at du får en god genoptræning efter din graviditet og fødsel, og du og baby er altid er i trygge hænder.
Træningen er selvfølgelig med baby og der er indlagt tid til at amme og pusle undervejs.

Du kan starte på efterfødselsforløbet allerede, når din baby er 5-8 uger eller før hvis du har trænet hos os som gravid.

Efterårshold (8 træningsgange) UDSOLGT!
Starter: 4. september
Slutter: 23. oktober
Træning hver mandag kl. 10-11.30
Instruktør: Sara Schytz
Pris: 1495 kr.
Tilmelding: KLIK HER

NYT HOLD! – 2 ledige pladser
Starter: 4. september
Slutter: 23. oktober
Træning hver mandag kl. 11,30-13
Instruktør: Sara Schytz
Pris: 1495 kr.
Tilmelding: KLIK HER

Vinterhold (8 træningsgange) 
Starter: 30. oktober
Slutter: 18. december
Træning hver mandag kl. 10-11.30
Instruktør: Sara Schytz
Pris: 1495 kr.
Tilmelding: KLIK HER 

Træn alt det du vil – Fri træning på måttehold!

, ,

m og s fbVidste du, at du kan træne alt det du vil på alle vores lækre måttehold med Pilates i vores studie i Lyngby, hver eneste måned for kun 795 kr. pr. måned? Bestil dit abonnement her og tilmeld dig hold med det samme.

“Fri træning – måttehold” kan bruges til alle Pilates måttehold. Det betyder, at du kan træne al den gode Pilates, så meget du vil og holde din krop i god form til en fast lav pris hver måned.

Hos Pilates B tilbyder vi den bedste træning med dygtige og veluddannede instruktører i klassisk Pilates.

Vi tilbyder kvalitetstræning på små hold – maks. 10 personer på vores måttehold, så der er plads og tid til alle deltagere.

Der er flere hold at vælge imellem hver uge, både morgen og aften, mandag til lørdag.

Det koster kun 795 kr. pr. md. og du kan træne alt det du vil på måtteholdene!

Abonnementet “Fri træning” løber over 12 måneder, og det er altid muligt at sige det op med et varsel på løbende måned samt 30 dage.

For yderligere information eller vejledning er du altid velkommen til at skrive til os på info@pilatesb.dk eller ringe til os i studiet 45870648.