Indlæg

Single Leg Kick

,

Single Leg Kick

Hej! Jeg hedder Sara og jeg startede Pilates B i 2013 et par år efter jeg blev mor for første gang. Hver mandag vil jeg dele lidt motivation og jeg håber at du vil læse med. I dag vil jeg fokusere på øvelsen Single Leg Kick som er en af de 34 originale Pilates Matwork øvelser.

Pilates Matwork er en fast serie af øvelser som kommer i en bestemt rækkefølge. Det er lidt som du måske kender det fra forskellige Yoga stilarter som Bikram, Bowspring og Ashtanga. Med Single Leg Kick har vi taget hul på et stort tema – ekstensioner eller “rygøvelser”. Øvelsen er i sin grundform ret simpel og ligetil. Du ligger som på billedet og sparker skiftevis et dobbelt spark med det ene ben og så det andet.

I disse små indlæg vil jeg fortælle om min “første gang” med nogle forskellige øvelser. Det handler mere om forståelsen af bevægelse end om den tekniske udførelse ned i detaljen.

Inspiration til øvelsen

Jeg har undervist i Pilates i mange år i fx Fitnessdk hvorfra jeg også har mine første træner- og instruktør uddannelse. Først i 2011 blev jeg opmærksom på, at der rent faktisk var en historie og en metode og ikke blot en masse forskellige øvelser. At Pilates var var meget mere end tilfældige øvelser til sublim coretræning. Indtil da, havde min primære inspiration til “nye Pilates øvelser” kommet fra YouTube fra forskellige små kurser.

Efter at have søgt markedet i Danmark og Europa, fandt jeg i 2012 en workshop med Shari Berkowitz tæt på hvor jeg bor. Jeg tilmeldte mig helt uvidende om hvad jeg kunne forvente og troppede op med et åbent sind.

Det første møde med klassisk Pilates

Shari Berkowitz var virkelig dygtig og professionel og meget åben og imødekommen. Jeg gik som altid til den med alt hvad jeg havde. Et stort smil på og bare glad for bevægelse og ny viden. Jeg kastede mig ud i det og stillede gerne op til at prøve øvelserne og blive rettet til. Vi skulle lave Single Leg Kick og jeg var den der skulle lave øvelsen foran alle de andre. Jeg synes at det gik fantastisk og var sjovt – lige indtil jeg kiggede op og så, fem kvinder stå med korslagte arme og et skarpt blik i øjnene og så kom det; “but, she is not doing it correct and that position with the arms is not correct?”. Shari var så sød og sagde blot “that is okay and there is many variations of this exercise so Sara just learned another version.”

Jeg nød min workshop og oplevelsen af, at der var meget mere at lære og hente ude i verden. Og også meget mere end jeg havde troet. Jeg tror, at tingene tit hænger sammen. Hvis attituden er lukket og rigid, så bliver krop og sind det også og omvendt.

Den sunde krop og det sunde sind løfter din ånd

Der er en metode der hedder Pilates og hver øvelse har en form og en udførelse som er vigtig at kende og forstå. Men endnu vigtigere er det at være fri i krop og sind til at bevæge sig for at bruge kroppen anatomisk korrekt. Heldigvis hænger disse to ting smukt sammen i Pilates. Et af de berømte Pilates citater handler netop om dette og er det som ligger i begrebet Body – Mind – Spirit:

”A healthy body and a healthy mind elevates the spirit” – Joseph Pilates

Netop fordi at Shari var så dygtig til Pilates, kunne sit kram som underviser og formidler og samtidig var ekstremt respektfuld og åben fik jeg lyst til at dykke dybere ned og tage en reel uddannelse i Pilates. Hun fik mig til at føle mig godt tilpas og lærte mig hvordan jeg kunne bruge hele kroppen til at bevæge mine ben i fx. Single Leg Kick. Hun lærte mig, hvordan jeg kunne aktivere de dybereliggende mavemuskler og rygmuksler til at starte muskelkædereaktionen i underkroppen. Siden har jeg lært en masse mere fra mange dygtige undervisere, både om Pilates, bevægelse og mig selv.

Hvad Pilates handler om

For mig handler Pilates om mere end blot en serie øvelser. Jeg syntes ikke det er så interessant, kun at fokusere på, om det er “rigtigt” eller ej. Det er meget mere interessant, når der fokuseres på at arbejde fra det rigtige sted og at forstå hvordan kroppen egentlig er skabt til at bevæge sig.

Øvelsen Single Leg Kick og min oplevelse til min allerførste professionelle workshop er et godt eksempel på dette. Hvad er intensionen og fokus i øvelsen? Er det at trække maven ind, holde perfekt kropsholdning og så noget med benene? Nej, ikke for mig. Men, når øvelsen udføres fra det rigtige sted, så sker alt dette i kroppen. Så ja, armene skal ligge rimeligt præcist for at få ekstensionen i ryggen til at ligge sundest i forhold til rygsøjlen, men det med maven skal komme af, at der arbejdes med hele kroppen fra dit center. Når du lige forsøger lidt ekstra at løfte dig op, ikke hænge i skuldrene og at trække foden lidt tættere ned til sædet, så mærker du magien i kroppen top til tå.

Bevægelsen skaber plads til detaljen

Allervigtigst af alt er det, at du overhovedet laver bevægelsen. “To begin, begin”. Med det menes, at hvis du aldrig går i gang, så sker der ingenting. Hvis du forsøger for meget at gøre det perfekt, så bliver det aldrig til noget og i værste tilfælde, så kommer du aldrig i gang. Bevægelsen må gerne være “dårlig” og upræcis i starten, men du er nødt til at starte ellers kommer vi ingen vegne. Det er egentlig logisk nok og gælder i princippet for alt hvad vi laver. Hvis du skal lære at gå, så må du stå og begynde at bevæge benene. Derefter kan du begynde at forbedre og fokusere på hvordan du sætter foden og bruger armene.

Men, du er nødt til at være i bevægelse for at komme til disse detaljer. Hvis noget gør ondt undervejs eller genere, så skal du selvfølgelig stoppe op og finde ud af hvorfor. Ellers kan selv den mildeste øvelse blive skadelig for dig.  Måske har du brug for hjælp her? Du prøver og prøver, men det fungerer ikke helt? Træning og bevægelse skal ikke gøre ondt i den raske krop, det må gerne være hårdt og svært, men det må ikke giver smerter og ubehag i kroppen. Det må gerne give ømme muskler og grå hår og hvis du er ved at genoptræne, ja så vil det unægtelig gøre lidt ondt og kræve, at du overvinder dig selv i ny og næ.

Hvordan du kommer i gang

Hvis du vil træne med os og lære mere om Pilates, så kan du fx. prøve et af vores online Pilates Enjoy hold af eller du kan booke en online privat time. Hvis du har skader eller skavanker, så anbefaler vi at du booker en tid hos vores kiropraktor til en opstart.

Se vores hold plan og book en gratis prøvetime

Side Kick Series

, ,

Side Kick Series

Hej! Jeg er Sara og det er mig der har Pilates B.  Du har sikkert mødt mig i studio, her er jeg i min kælder hvor jeg træner derhjemme. Jeg vil hver mandag give dig lidt inspiration og motivation og jeg vil dele mit ”take” på forskellige øvelser.

Side Kick Series er en øvelse jeg i dag holder rigtig meget af. Det gjorde jeg ikke til at starte med. Der var det lidt en ”hade” øvelse. En øvelse hvor jeg følte stor udmatning og opbygning af mælkesyre i benene. I dag føles den lige modsat! Energigivende og en dejlig aflastning af hele underkroppen. Hvorfor var det så sådan?

“No pain – no gain”

Da jeg oprindeligt blev uddannet i Pilates var tilgangen en helt anden end den jeg har i dag. Der var meget fokus på det perfekte, den gode holdning og rette ”alignment”. Jeg kommer oprindeligt fra fitnessbranchen og devisen ”no pain – no gain”.  Disse to ting kombineret med, at jeg har et højt ambitionsniveau i alt hvad jeg laver var ikke en god kombi. Det hele blev alt for selvkritisk og med fokus på ”det perfekte”. Det var aldrig en konkurrence mod andre, blot et ønske om at gøre det godt og træne hårdt. Det er der jo i sig selv ikke noget i vejen med og det giver et drive og en motivation til at prøve igen og igen og igen og …..

Kærlighed ved første blik

Det var først da jeg i 2013 var så heldig, at deltage på en kæmpe Jay Grimes workshop i Hamburg, Tyskland arrangeret af Julia Afram, at jeg fandt en nøgle ind til at løsne op for denne øvelse. Her fandt jeg en ny tilgang til min krop og træning.

Det var kærlighed ved første blik til Jay Grimes måde at undervise på og hans ydmyge tilgang til Pilates. Vi lå ca. 80 mennesker til en Matwork træningstime undervist af Jay Grimes. Det var helt vildt og ikke noget der tit sker i Pilates. Jeg husker, at der var en god energi i den halvmørke træningssal. Jay gik rundt rank og ret og guidede på hans egen afslappede facon timen solidt igennem. Da vi nåde til Side Kick Series stod han tæt på hvor jeg lå. Jeg kan stadig mærke hans blik og følelsen af, at kæmpe for at gøre det godt og give alt hvad man havde. Jeg husker også, at jeg ikke var i tvivl om, at han ikke syntes om den måde jeg lavede øvelsen på – men også følelsen af, at han ville rette mig og hjælpe mig med at forstå det hvis jeg blot ville være åben og tage imod.

Midt imellem hele flokken, tog han fat i min fod og sagde han højt ”no good – relax” og så svingede hans ellers til! Han hev mit ben frem og tilbage op og ned. Men det hjalp. Det løsnede op i muskelspændingerne i kroppen og benet kunne bevæge sig frit frem og tilbage uden det store fokus på perfekt bækken eller korrekt skulder holdning. Det var lidt af en øjenåbner for mig og gav en helt ny oplevelse af øvelsen.

Forandringer føles i kroppen

Nu blev det til en hel-krops bevægelse og en god øvelse der giver mening i kroppen. Førhen havde mit fokus i Side Kick Series været på en rotation af benet med en ”stabil” og helt stille krop og ikke på at arbejde fra ens center. Fokus var på, at forbinde kroppen udefra og ind og ikke indefra og ud. Resten af workshoppen hoppede jeg op og var klar til at udfører øvelser blot for at blive rettet og for at få så mange guldkorn med hjem som muligt!

En åben krop og et åbent sind

Denne workshop i 2013 dannede grobund for den måde jeg ser Pilates på i dag. Desværre har jeg indtil videre kun mødt Jay Grimes en gang mere, nemlig i 2018 til Vintage Pilates Summer Camp hos Pilates Studio Gloria Gasperi i Italien. Jeg er derfor ikke på nogen måde trænet af Jay Grimes eller har mødt ham mange gange. Men, jeg har lige fået lidt med hver gang og for det meste rigtig meget.

En åben krop og et åbent sind er klar til bevægelse uden spændinger og modstand. Det er devisen jeg arbejder, træner og underviser efter i dag.