Indlæg

August sommerpakke

, , , , , ,

Vil du godt i gang med den nye sæson? Så får du her muligheden for den bedste og mest optimale opstart.

August sommerpakke

Intromåned stor 2.250 kr. (1 forundersøgelse + 3 privattimer)

+

SUPREME abonnement 1.495 kr. (fri adgang på Matwork og yoga + 9 gange på Semi Privat eller Tower Class)

+

VALGFRIT: 1 Pilates B totebag i økologisk bomuld ELLER 1 Pilates B drikkedunk fra RAW (tilbud gælder i august 2021 og så længe lager haves)

PAKKE PRIS 3000 KR.

Køb ONLINE i dag via link i bio og få din gratis gave når du kommer i studio😊

Du modtager umiddelbart efter dit køb en e-mail med vejledning og hjælp til booking af din første time.

Vi glæder os til at se dig!

Swan Dive på Wunda Chair

,

Swan Dive på Wunda Chair

Hej, Jeg hedder Sara og jeg vil gerne dele lidt mandags motivation med dig. Jeg står for Pilates B Studio i Lyngby hvor vi tilbyder klassisk Pilates til både træning og genoptræning. Vi har også Pilates B Clinic hvor vi har en kiropraktor og en massør ansat. Hver mandag deler jeg lidt omkring en øvelse – både det tekniske, men med fokus på det der ligger udenom og som tit og ofte blokere for, at vi kan rykke os fysisk.

Øvelsen Swan Dive på Wunda Chair hører til i rækken af ekstensioner af kroppen. I Pilates ser vi øvelserne som helkropstræning. Dvs. øvelsen er ikke kun for ryggen, men også for arme, ben, nakke, hals, hænder, fødder og mave. Ja kort sagt, hele kroppen.

Mandagstræningen

Min egen træning mandag morgen bestod af hele Matwork serien til opvarmning, så Arm Series på Spine Corrector, dernæst Leg Series på Spine Corrector og så Pull-ups og Swan Dive på Wunda Chair. De sidste tre øvelser er mine ”lektier” fra sidste uges træning med min mentor og træner Gloria Gasperi. Vi træner jævnligt sammen i vores Master gruppe hos Gloria. Derudover så træner jeg selv en gang om ugen privat online hos Gloria Gasperi. Gloria sidder i Italien så jeg har desværre ikke den luksus at kunne møde min træner fast ansigt til ansigt – Corona eller ej, så er turen til Italien for lang til hverdagen.

Da jeg først fik Leg Series som hjemmearbejde af Gloria var min tanke, hvorfor det? Den sidder da meget godt? Og ja, det gør den, men min krop kunne lærer noget af denne øvelse som jeg skal bruge i en anden øvelse jeg arbejder med for tiden, nemlig Long Spine Massage på Reformeren. Det har nu taget mig en uges tid med en masse gentagelse og observation i min egen krop at lurer, præcis hvad det er at jeg skal lærer af denne øvelse. Det tror jeg at jeg har fundet ud af nu og nu kan jeg så begynde at implementere det mere fast i mit bevæge mønster. Det er sådan at jeg dagligt træner mig selv. Jeg leger med øvelserne og forståelsen af bevægelsen og jeg gentager det igen og igen og igen og ….

Det uperfekte foto

Swan Dive på Wunda Chair er en af mine ”suk” øvelser. Dvs. det er en øvelse som jeg ved er rigtig god for min krop, men også en øvelse som jeg ikke har 100% i kroppen. Jeg har knoklet med den i mange år og det bliver bedre, men jeg er ikke i mål endnu. Hvis du blot ser på billedet af mig der udfører øvelsen, så ser det i princippet fint ud og det er det også. Jeg føler bare, at min krop mangler den sidste forståelse for at den sidder lige i skabet hver gang.

Billedet er taget med selvudløser dvs. der er 10 sekunder fra du trykker på knappen til billedet, bliver taget. Det er en meget ærlig måde at tage et billedet på da du ikke har meget tid til at komme ind i øvelsen. Jeg var i stor tvivl om jeg skulle bruge dette uperfekte foto eller ej, men selvfølgelig skal jeg da det. Det illustrerer meget godt hvad dette indlæg egentlig handler om. Nemlig om at give slip på vores egen overbevisning Av. Hva’? Det er ikke altid sjovt, men nødvendigt hvis du vil rykke dig.

Giv slip på din egen overbevisning

Du kender det helt sikkert. Om du er i en genoptrænings situation, optræning til et nyt niveau eller bare laver din daglige motion. Vi tror at vi ved det. Vi er overbeviste om hvad vi kan og særligt om hvad vi ikke kan. Kender du det? Der kører en lille svada inde i hovedet om, at det vil gøre ondt når du gør sådan eller sådan fordi du har en gammel skade? Det kan være at du bare ved, at det store trin op vil gøre ondt i dit knæ. Eller du kan garantere, at det vil gøre ondt i ryggen at bøje dig forover. Eller at du ikke kan holde hovedet et bestemt sted fordi så gør det ondt. Eller, at du ikke kan lave rygøvelser uden at få ondt i ryggen. Vi kender det alle og vi møder den igen og igen i os selv. Spørgsmålet er så bare, er vi klar til at give slip på den overbevisning?

Nogle gange så er det ikke en engang en smerte der stopper os, men en overbevisning om, at det kan vi ikke. I Pilates ser vi dette ret tydeligt i vores egen krop. ”Jeg kan ikke lave ….”Punktum. Kan du mærke det? Allerede der har du skabt en fysisk og mental blokering i dig selv. Hvis du så til trods for, at du bare ved, at du ikke kan, prøver alligevel så er der stor sandsynlighed for, at du vil opleve enten 1) en smerte eller 2) se, jeg kunne ikke.

Frygten for at bevæge sig

Hvordan kommer vi så videre derfra? Hvordan får vi ændret på denne overbevisning? Det er svært, men i stedet for at prøve at ændre din overbevisning, så prøv at give slip i stedet for. Giv slip på tanken om at du ikke kan eller at det vil gøre ondt. I træningssalen går vi det nemmeste ved at lave bevægelsen eller øvelsen så ren som muligt. Når vi så alligevel ikke kan, så er det fordi, at vi gør det samme som vi plejer og så virker det selvfølgelig ikke, og det bliver bare det samme problem igen.

Prøv i stedet at gøre noget andet, også selvom det eventuelt gør ondt kort varigt. Det handler om at bevæge sig frit og som om du ikke har ondt. Har du fx ondt i højre arm når du løfter den op, så prøv at løfte venstre arm op og ned nogle gange og observer hvordan din krop og dine muskler bevæger sig. Jeg sagde observer. Ikke ret på dig selv eller analyser hvad du gør, blot observer. Prøv så at løfte din højre arm igen imens du tænker på at du løfter den venstre. Giver det mening? Dette var et nemt eksempel og måske du kan få dette til at fungere selv. Hvis ikke, så find en dygtig Pilates instruktør eller en anden træner med forstand på krop og sind til at guide dig igennem. Nogle gange, så har vi brug for hjælp til at komme igennem en smerte, et ubehag eller frygt for en bevægelse eller øvelse og det er helt normalt.

Lektien

Hvad var det så at jeg skulle lærer af Leg Series på Spine Corrector, Swan Dive og Pull-Ups på Wunda Chair? Ja, det er min helt personlige rejse og specifikt for min krop og hvor jeg er lige nu, så det vil jeg holde for mig selv. Måske det er noget helt andet for dig end for mig? Fælles for alle er dog, at vi er nødt til at prøve og vi er nødt til at give slip på vores egen overbevisning for at lære noget nyt og for at komme videre. Og husk, det du lærer i egen krop det er dit for altid.

Ja, vildt tarvelig slutning I know. Men, nu ved du hvor du skal starte for at komme videre.

Den optimale Pilates træning 

,

Den optimale Pilates træning

Pilates er en træningsform, som opbygger muskler ”indefra og ud” på en kontrolleret måde. 

Ordsproget ”one size fits all” gælder ikke, når man træner Pilates, da filosofien er at alle kroppe er forskellige og skal behandles på deres egne måder. 

Hos Pilates B i Lyngby kan du træne Pilates på et stort udvalg af hold, men også træne på private timer med kompetente instruktører. Pilates B ejes og drives af Sara Schytz, som er stifter af Den Danske Pilatesskole og med-stifter af Pilates Forening Danmark. Hun har en stor viden om mange former for fysisk træning, men Pilates har vundet hendes hjerte.

”Jeg synes Pilates er spændende fordi man ikke kun fokuserer på kroppen alene, men også på, at der er en sammenhæng mellem krop og sind. Træningsformen er ligeledes velegnet til genoptræning efter en skade og alle uanset køn, alder og forudsætninger kan dyrke Pilates”, forklarer Sara Schytz.

Private timer med ekstra fokus

Hos Pilates B har Sara Schytz samlet et fagligt og professionelt team af instruktører, som dagligt underviser i Pilates – både på hold og enetime. Hvis du døjer med en skade for eksempel i knæet eller i ryggen er der store fordele at hente ved at tage privat timer i Pilates, fordi der er ekstra tid til at gå i dybden med skaden og få styrket musklerne på den rette måde.

Sara Schytz uddyber:

”Alle instruktører hos Pilates B har en faglig bred viden om kroppen og hvis man vælger en privat time med én af dem, betyder det, at din træning får fuld fokus. Alle instruktører tager sig altid tid til at lytte efter, om der er en skade, der skal tages hensyn til. Det betyder, at alle forløb med en privat instruktør er skræddersyet kun til din krops behov, så du får det optimale ud af din træning. Efter et forløb med en privat instruktør kan du se frem til mere styrke, en bedre holdning og balance mellem krop og sind”. 

Pilates B i Lyngby udbyder Semi private timer, måttehold i Pilates og yoga, gravid- og efterfødselshold og hold med Øget Fokus til dig med dette behov.

Af Lisbeth Brahe, Liebhaverboligen

 

 

Hvor effektiv er effektiv Pilates?

,

“Efter 10 gange vil du mærke forskellen, efter 20 gange vil du se forskellen, og efter 30 gange har du en ny krop”, sagde Joseph Pilates om den træningsform, han udviklede under navnet “Contrology” og som siden fik hans navn. Det er så effektiv Pilates træning er. Joeseph Pilates tilføjede dog også – “eller du får dine penge retur” – Men det er en helt anden snak.

Og der er noget om snakken. Pilates er rigtig god helkropstræning, der måske ikke lover magiske resultater i løbet af et øjeblik, men som er effektiv, langtidsholdbar styrketræning, der samtidig er skånsom for muskler og led. Men hvor effektivt er det egentlig?

Først og fremmest, er det måske mere nærliggende at svare på, hvad Pilates er effektivt for.

I Pilates træner vi både de store og de små muskler og det hele hænger sammen. Det giver lange, stærke og smidige muskler og sunde led, og det er rigtigt godt for din generelle styrke og kropsholdning. Derfor er Pilates også god for folk, der skal komme sig efter en skade eller en operation, og kan samtidig virke forebyggende på nye skader. Du får også trænet dit åndedræt, og så rummer Pilates også en høj grad af mindfulness-træning. Under træningen er du nemlig nødt til at være til stede i situationen, øvelsen og din krop, og du vil derfor hurtigt opdage, at du slipper alle de tanker, der ellers rumsterer i hovedet i en travl hverdag. Det giver en følelse af lethed efterfølgende – næsten som om du har mediteret.

Hvad Pilates er særligt effektiv for, er din mave, og du vil hurtigt få en mere markeret og flad mave gennem træningen. Det sker af flere årsager. Den hurtige, den som gør, at du kan se det, når du går fra træning, er at de dybereliggende mavemuskler er blevet aktiveret og trækker maven ind, og dine tarme har fået en god gang massage og øget flow af blod og væske. Derudover er alle dine veneklapper og muskelpumper – kaldet venepumper – blevet godt stimuleret, så blodet flyder bedre rundt og dermed dræner eventuel væskeophobning ud af vævet igen. Dette gør at musklerne træder skarpere frem og at maven ikke er udspilet.

På den lange bane vil mavemusklerne trænes og dermed blive større og stærkere, og da vi i alle øvelser aktiverer de tværgående og dybereliggende mavemuskler, vil det give en synligt flad mave. Vi træner selvfølgelig alle musklerne, men til forskel fra meget anden træning som primært træner din 6-pack, så træner Pilates alle musklerne koordineret, symmetrisk og korrekt.

Men mange af os træner måske også for at holde overflødige kilo på afstand, eller måske smide dem, der har listet sig ind på sidebenene igennem årene. Så hvad med den der kalorieforbrænding?

Helt grundlæggende er Pilates styrke- og ikke pulstræning, og du vil derfor heller ikke umiddelbart komme til at dryppe af sved med det samme. En times Pilates vil formentlig være at sammenligne med en rask gåtur, og fedtforbrændningsmæssigt svarer det til ca 500 kcal, afhængigt af din kropsvægt – men lad dig ikke narre. Det konstante flow og muskelarbejde får hjertet til at banke og sveden til at springe.

Pilates er muskelarbejde, hvor du både arbejder med musklen i forlængelse og sammentrækning. Det vil sige, at du kontrollerer musklen øvelsen igennem, og sætter den på konstant arbejde, og så kan pulsen sagtens ryge hurtigt i vejret. Holder du den koncentration i de 55 minutter en typisk Pilatestime varer, vil du komme til at svede.

Som ved al anden muskel- og styrketræning, sker den største forbrænding i at din muskemasse øges, dit blodsukker bliver mere stabilt, dine stresshormoner sænkes (de lagrer fedt), og når hovedet er afslappet og clearet, så har du mere overskud til at spise sundt og fornuftigt i hverdagen. Så du kan sagtens tabe dig ved hjælp af Pilates, men ingen type af motion alene kan ikke gøre det. Vægttab kræver en kostomlægning, søvn og vedholdenhed.

Så det er egentlig dig selv, der gør Pilates hårdt og dermed effektivt. Er du nybegynder eller blot træt og uopmærksom en dag, vil du godt kunne ‘snyde’ dig til at sløse med øvelserne og dermed ikke få lige så stort et udbytte af træningen som på en dag hvor du er fuldt oplagt, koncentreret og fokuseret. Men jo mere erfaren du bliver, jo mere vil du også være i stand til at kontrollere kroppen og fjedrene i øvelserne og dermed presse dig selv yderligere, og så vil du ikke blot kunne mærke øget styrke og velvære, men også se det.

God træning!

Du kan læse mere om Pilates træning her!