Indlæg

Ballerinaen sprang ud som råstærk instruktør

, , , ,

En ulykke sendte Cassandra i en ny retning

“Mit store ønske var, at blive danser så jeg brugte al min fritid på dans efter skole.  Jeg dansede klassisk ballet, senere contemporary dans og jazz” fortæller Cassandra.

“Men som 15 årig brækkede jeg nakken og tilbragte 2 uger på hospitalet iført hals- og ryg krave. Jeg måtte absolut intet lave i 2 måneder.  I skolen havde jeg valgt dans som liniefag, og nu kunne jeg slet ikke danse. I et halvt år kunne jeg ikke træne, men så begyndte min træner at give mig nogle få Pilates øvelser. Det holdt min krop i gang.

Det var vigtigt for mig at komme gennem min eksamen i dans og jeg bestod. Men jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne blive optaget i et dansekompagni”.

 

Pilates træning til en brækket nakke

Efter to år, hvor Cassandra havde prøvet at gøre karriere indenfor sang og en lille smule dans, besluttede hun en dag at skifte retning. Cassandra tog en BASI-Pilates uddannelse i Pretoria i Syd-Afrika hvor hun er fra og underviste her i mere end 5 år. Det Pilates træningen havde gjort for hende, ville hun gerne være med til at give videre til andre. 

“Jeg bliver tjekket hvert år, og lægerne kan næsten ikke tro på alt det jeg kan gøre. 

Jeg kan stå på hovedet. Jeg lægger ikke vægten på mit hoved, jeg holder det i mine arme – snyder lidt på en måde. Men jeg er i stand til at fordele hele vægten af min krop, fordi jeg har bevidstheden i kroppen nu. 

Det er styrken ved Pilates – alt er forbundet. 

Når jeg bevæger mit hoved er det ikke bare mit hoved der bevæger sig. Det er hele min krop der er opmærksom”. 

Fra Indien til Lyngby

For sjov begyndte Cassandra også at dyrke yoga i 2015. For at blive certificeret yoga instruktør, rejste hun til Goa i Indien. Alene, for første gang i sit liv. Under opholdet fik Cassandra øje på manden med de blå øjne, han var fra Danmark.  

Cassandra rejste tilbage til Sydafrika, det viste sig at være kompliceret at få opholdstilladelse i Danmark. I 2017 lykkedes det og sidste år blev Cassandra gift med Simon. 

Styrken ved klassisk Pilates

“Da jeg begyndte at arbejde i Pilates B som instruktør var klassisk Pilates et helt nyt bekendtskab. Men jeg er vild med det. 

Der er en stor forskel på BASI-Pilates og klassisk Pilates. BASI-Pilates er mere opdelt i isolerede bevægelser end Joe Pilates nogensinde gjorde. 

Man tager en bevægelse og opdeler den i tre. Derfor er der mange flere isolerede øvelser, hvilket er langt fra Joe’s intentioner. 

Jeg ved godt at denne form kan bruges indenfor genoptræning og den hjalp også mig, men det er ikke sådan Joe Pilates har tænkt. I BASI-Pilates varmer du op, fortsætter med footwork, videre til abdominals, legsprings, hipwork, spine, så armene, hele kroppen, sidebends og til sidst back-extension. Du går aldrig fra en muskelgruppe til den næste, men arbejder færdig med alle øvelser for fx. maven førend du går videre til næste sekvens. I klassisk Pilates skiftes bevidst imellem de forskellige bevægelser og muskelgrupper og alle bevægelser er helkrops bevægelser. 

I klassisk Pilates kan du godt lave back-extension i begyndelsen af træningen. For når din ryg er varm, så kan du bruge musklerne i fx. en Teaser. Ja, hovedfokus i Teaseren er mavemusklerne, men bruger du også ryggen holder det dit brystparti åbent og du får den berømte forlængelse af rygsøjlen i øvelsen. 

En smertefri krop skal ikke have øvelserne brækket over, da det begrænser friheden i bevægelsen og kan give øget spændinger og dermed smerter”. 

Selvom Cassandra allerede har stor erfaring i at undervise i Pilates valgte hun at tage uddannelsen som instruktør hos Pilates B og Den Danske Pilatesskole. Den måde Sara Schytz formidler Joseph Pilates øvelserne på, har vist Cassandra en helt anden opfattelse af Pilates som hun gerne vil fordybe sig i.  

At bruge hele kroppen til at styrke og forbedre de svage områder. 

Udover Pilates underviser Cassandra også i Yoga hos os i Lyngby. 

Du kan se og høre Cassandra fortælle om hendes ulykke og genoptræning på Pilates B YouTube side her!

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

,

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

Gennem de sidste 5 år har Helle Fisker trænet hver uge hos Pilates B. Effekten af træningen mærkede hun tydeligt denne sommer, da hun besteg Kilimanjaro sammen med sin mand.

At deltage på tre forskellige Pilates hold var, til hendes egen overraskelse, nok til at blive så stærk, at hun kunne gennemføre turen og på toppen, ovenikøbet brillere med en TEASER, den klassiske styrke/balance øvelse.

Der var “Åbent Hus” i Lyngby og Helle tænkte at “det her, kunne da godt være noget for mig.” To år forinden havde hun læderet to sener i foden og der var ikke rigtig nogen lægelig behandling som kunne bedre det.

Helle havde dyrket mini-triatlon, men havde svært ved at træne med skaderne. “Så jeg humpede rundt i den periode og gjorde ingenting, men trængte bare til at lave noget. Da jeg blev opmærksom på Pilates B ́s “Åbent Hus” tænkte jeg, det nok ikke var så hårdt for fødderne.
Jeg havde gået i et motionscenter og havde klassificeret Pilates som noget, der ikke var særlig hårdt at udføre, men som nok heller ikke battede. Det kunne være en måde at komme igang på. Derfor startede jeg” fortæller Helle.

Effekten af træningen og de små hold

“Jeg gik en time om ugen og kunne jeg mærke en enorm effekt i min krop. Det var ikke sådan en walk in the park, som jeg havde regnet med. Det her har noget, som et almindeligt motionscenter ikke kan tilbyde. Den fokus der er og så få deltagere på hvert hold. instruktøren er virkelig over en og sørger for man ikke gør det forkert og ikke overbelaster led og sener.

Da jeg havde gået et årstid, overvejede jeg at øge træningen til 2 timer om ugen. Det var så motiverende at se, hvor meget jeg havde fået ud af bare en time, så hvad kunne to timer så ikke betyde?

Mine fødder har jeg slet ingen problemer med siden, ingen inflammation overhovedet og jeg har tabt mig og føler mig bare bedre tilpas i min krop.

At få en harmonisk krop

Jeg har nogle punkter hvor jeg er meget stærk og så har jeg nogle svage, det er en form for ubalance, som jeg træner på at få udjævnet. Det er mine træningsmål. At komme i balance.

Turen til Kilimanjaro

For 7 år siden sagde min mand at han godt kunne tænke sig at gå til toppen af Kilimanjaro og der sagde jeg: Fint, det gør du bare. Da jeg så begyndte at træne her, og fik det bedre i min krop, var vi en tur til Guatemala. Det var bare et en-dages hike, men man vandrede alligevel 2000 højde-meter op. Det klarede jeg ret godt, det var hårdt, men det kunne jeg godt. Så begyndte min mand at tale om Kilimanjaro igen. Jeg tænkte, at det MÅSKE kunne være realistisk. Men jeg turde ikke rigtigt tro på det.
Min mand er stærk, løber maraton, han er virkelig stærk”.

Helle besluttede at tage med, hvis hun ikke kunne klare turen, kunne han gå videre alene.“Jeg bliver bare i en af de camps der er på vejen, og så henter du mig på vejen ned. Men jeg overraskede både mig selv og ham, ved at være stærkt gående og jeg gik tempomæssigt op med ham. Vi var de første i lejren hver eneste dag. Så stærk er jeg blevet.

En teaser på toppen

Jeg har astma, derfor havde jeg lejet en flaske med ilt som var med. hvis det skulle gå galt. På vejen op fik jeg vejrtrækningsproblemer. Så vi sprang en overnatning over efter råd fra guiden. Så vi gik om natten, fordi det p.gr.a. kulden er meget bedre for min astma. Da det begyndte at blæse ved toppen kunne jeg slet ikke få noget luft ind, og toppen virkede uendelig langt væk, men pludselig var vi der.

Det sidste stykke går man på kanten af en vulkan så det er mere plant end man skulle tro, kun et par 1OO meters stigning. Man kunne vende ryggen til vinden og gå lidt i læ.

Da jeg nåede toppen havde Cassandra (instruktør hos Pilates B) sagt, hvis du når toppen må du lige lave noget Pilates for at fejre det. Og så stod vi der på toppen og jeg var pisketræt, men jeg tænkte, hvis jeg overhovedet kan løfte mine ben op i luften så laver jeg en teaser”. Billedet sendte Helle hjem til Pilates B så vi fik del i TEASEREN PÅ TOPPEN.

“Jeg har ikke trænet anderledes. Det var ikke et livsmål, jeg nød det hele vejen for min livsfilosofi er, at DET SKAL FØLES GODT og det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle ha’ brugt to dage på at gå ned, men min mand ville ikke sove i telt mere, så vi gik ned. Da vi kom ned efter 7 timer rystede benene under mig.
Det der er så vildt at jeg bare har trænet almindeligt på mine pilates hold. Jeg har et mix af Semi-private, et Tower og et måttehold om ugen, så jeg har balance i min krop. For mig er det vigtigt at jeg træner så varieret som muligt. Jeg har ikke gået længere ture eller spist anderledes, jeg gik bare og sagde, går den så går den. Det har været en stor oplevelse. Jeg er overrasket over jeg gjorde det, og det siger meget om træningen.

Nu har jeg noget at gi’ til andre

Jeg overvejer at blive instruktør. For mig har det været en indre rejse og først nu er jeg klar til at kigge på andres kroppe. Jeg har haft de her skavanker jeg båret med mig, og haft et behov for at dykke ned i dem, og så har jeg valgt at lave en MBA, men nu føler jeg mig klar. Jeg starter her til februar. Nu synes jeg også jeg har noget at gi til andre, for jeg har mærket det på min egen krop. Man skal have overblikket til at se folk og deres kroppe og forskellige skavanker, som der jo er. Der er jeg nu, klar til at begive mig ud i det”.

 af Charlotte

Vil du træne med os? Så skriv til os eller kig ind i holdplanen for Lyngby eller Ringsted via knapper på forsiden her.

International Pilates workshop

, , , ,

Nu er det ved at være tid til årets internationale workshop i weekenden 28 – 30 september. Det er blevet en tradition hos Pilates B minimum en gang om året, at afholde en international Pilates workshop for professionelle instruktører. Der kommer deltagere på besøg fra Danmark og resten af Skandinavien og Europa. Derudover så er der altid noget ekstra på programmet for vores faste kunder. Dermed  får du også en helt særlig træningsoplevelse når vi har internationalt besøg.

Du kan se det fulde program og læse mere om Alisa Wyatt her!

Træning og undervisning på højt niveau

Alisa Wyatt fra USA er hoved-presenter og afholder alle workshops fredag, lørdag og søndag. Samtidig vil Gloria Gasperi fra Italien og Jacqueline Martin fra Canada undervise træningstimer. Der vil både være mulighed for at deltage på måttehold og booke en privattime.

Alisa Wyatt er en af de helt store navne i branchen og driver bl.a. www.pilatesology.com. Det er en træningsportal for noget af det bedste Pilates i verden. Desuden vil der blive filmet til denne træningsportal i weekenden fra Pilates B studiet i Lyngby.

Gloria Gasperi er en af de få i verden som har gennemført Jay Grimes overbygning “Teaching the Work”. Derudover er hun også ejer af sit eget Pilates studio og en Pilatesskole nær Cinque Terre i Italien. Gloria har besøgt os før og hun er tilknytte Pilatesuddannelsen hos Den Danske Pilatesskole.  Her vil hun være en gennemgående person i forløbet sammen med Sara Schytz og Amy Kellow fra England.

Lancering af den nye Contrology Reformer

Som noget helt særligt, så vil Ken Endelman fra Balanced Body også komme på besøg på fredag. Han er direktør for Balanced Body som er verdens største producent af Pilates udstyr i verden. Ken vil præsentere den nye og dog helt klassiske Reformer “Contrology Reformer Jay001” som du kan se og prøve. Samtidig vil han give et gratis foredrag om Joseph Pilates historie hvor du er meget velkommen. Dette er en lanchering af en verdensnyhed i Pilates branchen og foredraget er åbent for alle. Det finder sted fredag 28. september kl. 18.45 – 20.

Du er velkommen og du skal blot tilmelde dig ved at sende en email til info@pilatesb.dk eller online via dette LINK!

I samme anledning er det danske Pilatesmiljø via Pilates Forening Danmark inviteret til at deltage og vi glæder os til at kunne åbne dørene for alle som har interesse i Pilates.

 

Træn privat med Bob Liekens og Anita Horry til august

, , ,

I august får Pilates B i Kgs. Lyngby besøg både af Bob Liekens og Anita Horry.

Workshop og træning med Bob Liekens fra New York, USA 4.-6. august

Bob Liekens er en gammel rotte i faget og af de bedste i verden til at afholde workshops og formidle Pilates så alle kan forstå det. Bob har udover at have trænet i mange år hos Romana Kryzanowska og skrevet den første Pilates manual til brug til uddannelse af nye instruktører, også været ansvarlig for manualen og kvaliteten af nye instruktører både hos Power Pilates og nu hos The Pilates Standard. Du kan læse mere om dine muligheder for en workshop med Bob 4.-6. august på denne side.

Der er stadig enkelte ledige pladser til at modtage en undervisningstime af Bob – enten på et Semi Privat hold, en duet eller privat time. Skriv til os på info@pilatesb.dk hvis du er interesseret.

Træn med Anita Horry fra Malta 1.-6. august

Anita er udover en dygtig og erfaren Pilates instruktør fra Malta også et fantastisk menneske og en af Sara’s gode venner fra det internationale Pilates miljø.

I forbindelse med deltagelse på Bob Liekens workshop og træning/sparring med Sara, så tilbyder Anita undervisning fra studiet i Lyngby. Du kan finde Anita på vores normale holdplan tirsdag og torsdag aften hvor du booker hendes hold på samme måde som normalt når du træner hos os.

Hvis du vil lidt mere, ikke er fast kunde hos Pilates B eller er instruktør fra et andet sted, så benyt dig af denne fantastiske mulighed og book en privat eller duet time med Anita.

Skriv til os på email info@pilatesb.dk for at book eller mere info.

Workshop: Boost Camp!

, ,

Uge 34, 22-27. august
Kgs. Lyngby_MG_2463

Overvejer du at tage en Pilatesuddannelse, og bor du ikke i nærheden af vores studie i Kgs. Lyngby? Så har du nu muligheden for at deltage på en uges intensiv træning i august.

Du er også velkommen til at nyde godt af tilbuddet, selvom du bor tæt på eller ikke er interesseret i en uddannelse. Giv dig selv en intensiv træningsuge, fx som et hjemmeretræte og gør noget godt for dig selv!

Vi afholder “Boost Camp” i uge 34, hvor du kan træne en masse timer bl.a. på Pilatesapparaterne, og få den grundtræning på plads, som det kræver for at gå i gang med uddannelsen.

Indhold

3 x Privattimer (mandag, onsdag og torsdag, mellem kl. 10-15, tiderne aftales individuelt)

Fri træning på alle måttehold og Tower Classes hele ugen – morgen og aften.

 

Pris: 1.995 kr.

 

Tilmelding via e-mail til info@pilatesb.dk.

Boost Camp er for alle interesserede, uanset om du har prøvet Pilates før, eller det er helt nyt for dig. Tilbuddet gælder både til nye og til eksisterende kunder.

Bemærk: Tilbuddet gælder KUN for uge 34, 2016 og timerne kan ikke indløses på et senere tidspunkt.