Indlæg

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

,

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

Gennem de sidste 5 år har Helle Fisker trænet hver uge hos Pilates B. Effekten af træningen mærkede hun tydeligt denne sommer, da hun besteg Kilimanjaro sammen med sin mand.

At deltage på tre forskellige Pilates hold var, til hendes egen overraskelse, nok til at blive så stærk, at hun kunne gennemføre turen og på toppen, ovenikøbet brillere med en TEASER, den klassiske styrke/balance øvelse.

Der var “Åbent Hus” i Lyngby og Helle tænkte at “det her, kunne da godt være noget for mig.” To år forinden havde hun læderet to sener i foden og der var ikke rigtig nogen lægelig behandling som kunne bedre det.

Helle havde dyrket mini-triatlon, men havde svært ved at træne med skaderne. “Så jeg humpede rundt i den periode og gjorde ingenting, men trængte bare til at lave noget. Da jeg blev opmærksom på Pilates B ́s “Åbent Hus” tænkte jeg, det nok ikke var så hårdt for fødderne.
Jeg havde gået i et motionscenter og havde klassificeret Pilates som noget, der ikke var særlig hårdt at udføre, men som nok heller ikke battede. Det kunne være en måde at komme igang på. Derfor startede jeg” fortæller Helle.

Effekten af træningen og de små hold

“Jeg gik en time om ugen og kunne jeg mærke en enorm effekt i min krop. Det var ikke sådan en walk in the park, som jeg havde regnet med. Det her har noget, som et almindeligt motionscenter ikke kan tilbyde. Den fokus der er og så få deltagere på hvert hold. instruktøren er virkelig over en og sørger for man ikke gør det forkert og ikke overbelaster led og sener.

Da jeg havde gået et årstid, overvejede jeg at øge træningen til 2 timer om ugen. Det var så motiverende at se, hvor meget jeg havde fået ud af bare en time, så hvad kunne to timer så ikke betyde?

Mine fødder har jeg slet ingen problemer med siden, ingen inflammation overhovedet og jeg har tabt mig og føler mig bare bedre tilpas i min krop.

At få en harmonisk krop

Jeg har nogle punkter hvor jeg er meget stærk og så har jeg nogle svage, det er en form for ubalance, som jeg træner på at få udjævnet. Det er mine træningsmål. At komme i balance.

Turen til Kilimanjaro

For 7 år siden sagde min mand at han godt kunne tænke sig at gå til toppen af Kilimanjaro og der sagde jeg: Fint, det gør du bare. Da jeg så begyndte at træne her, og fik det bedre i min krop, var vi en tur til Guatemala. Det var bare et en-dages hike, men man vandrede alligevel 2000 højde-meter op. Det klarede jeg ret godt, det var hårdt, men det kunne jeg godt. Så begyndte min mand at tale om Kilimanjaro igen. Jeg tænkte, at det MÅSKE kunne være realistisk. Men jeg turde ikke rigtigt tro på det.
Min mand er stærk, løber maraton, han er virkelig stærk”.

Helle besluttede at tage med, hvis hun ikke kunne klare turen, kunne han gå videre alene.“Jeg bliver bare i en af de camps der er på vejen, og så henter du mig på vejen ned. Men jeg overraskede både mig selv og ham, ved at være stærkt gående og jeg gik tempomæssigt op med ham. Vi var de første i lejren hver eneste dag. Så stærk er jeg blevet.

En teaser på toppen

Jeg har astma, derfor havde jeg lejet en flaske med ilt som var med. hvis det skulle gå galt. På vejen op fik jeg vejrtrækningsproblemer. Så vi sprang en overnatning over efter råd fra guiden. Så vi gik om natten, fordi det p.gr.a. kulden er meget bedre for min astma. Da det begyndte at blæse ved toppen kunne jeg slet ikke få noget luft ind, og toppen virkede uendelig langt væk, men pludselig var vi der.

Det sidste stykke går man på kanten af en vulkan så det er mere plant end man skulle tro, kun et par 1OO meters stigning. Man kunne vende ryggen til vinden og gå lidt i læ.

Da jeg nåede toppen havde Cassandra (instruktør hos Pilates B) sagt, hvis du når toppen må du lige lave noget Pilates for at fejre det. Og så stod vi der på toppen og jeg var pisketræt, men jeg tænkte, hvis jeg overhovedet kan løfte mine ben op i luften så laver jeg en teaser”. Billedet sendte Helle hjem til Pilates B så vi fik del i TEASEREN PÅ TOPPEN.

“Jeg har ikke trænet anderledes. Det var ikke et livsmål, jeg nød det hele vejen for min livsfilosofi er, at DET SKAL FØLES GODT og det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle ha’ brugt to dage på at gå ned, men min mand ville ikke sove i telt mere, så vi gik ned. Da vi kom ned efter 7 timer rystede benene under mig.
Det der er så vildt at jeg bare har trænet almindeligt på mine pilates hold. Jeg har et mix af Semi-private, et Tower og et måttehold om ugen, så jeg har balance i min krop. For mig er det vigtigt at jeg træner så varieret som muligt. Jeg har ikke gået længere ture eller spist anderledes, jeg gik bare og sagde, går den så går den. Det har været en stor oplevelse. Jeg er overrasket over jeg gjorde det, og det siger meget om træningen.

Nu har jeg noget at gi’ til andre

Jeg overvejer at blive instruktør. For mig har det været en indre rejse og først nu er jeg klar til at kigge på andres kroppe. Jeg har haft de her skavanker jeg båret med mig, og haft et behov for at dykke ned i dem, og så har jeg valgt at lave en MBA, men nu føler jeg mig klar. Jeg starter her til februar. Nu synes jeg også jeg har noget at gi til andre, for jeg har mærket det på min egen krop. Man skal have overblikket til at se folk og deres kroppe og forskellige skavanker, som der jo er. Der er jeg nu, klar til at begive mig ud i det”.

 af Charlotte

Vil du træne med os? Så skriv til os eller kig ind i holdplanen for Lyngby eller Ringsted via knapper på forsiden her.

Hvad er forskellen mellem yoga og Pilates?

, ,

Der er mange der tror, at yoga og Pilates er lidt af det samme, og selvom de to træningsformer har flere ting til fælles, er de mindst lige så forskellige. Men er der forskel mellem yoga og Pilates?

Begge træningsformer er effektiv træning for både krop og sind. De gør det bare på hver sin måde, og med hvert sit fokus for øje.

Yoga er en ældgammel træningsform, der har lagt grundstenen til meget af den træning, vi kender i dag. Pilates, der blev opfundet af Joseph Pilates i 1920’erne dyrkede både selv yoga, men også bl.a. gymnastik. Derfor vil du også kunne genkende mange øvelser fra yoga i Pilates. Pilates gav bevægelserne og øvelserne en mening og en intention og brugte det forskellige udstyr til både at styrke og støtte dig i øvelserne.

Skal man sige det lidt firkantet, har yoga i sin grundform særligt fokus på det meditative, på udstrækning og smidighed, og styrken spiller en større eller mindre rolle alt afhængigt af yoga-typen. I Pilates fokuserer vi særligt på at træne din kernemuskulatur og opbygge fleksibilitet gennem kontrol- og styrketræning med fuld bevisthed.

I såvel yoga som Pilates, handler det om at være til stede i øvelserne, og udført korrekt betyder det, at du ikke kan sætte kroppen på autopilot under træningen og tage på tankeflugt, men at du tvinges til at være tilstede nu og her i din krop og i dit åndedræt.

Hvor den mentale del af yogaen ofte hægtes op på noget spirituelt, handler det i Pilates i højere grad om at kontrollere sig selv, og dermed ikke blot styrke din krop, men også dit sind – og måske også din generelle tilgang til livet, når du øver dig på at holde i og holde ud. Og øver dig i at presse dig selv lidt mere og acceptere, at det ikke nødvendigvis altid bliver perfekt, men alligevel arbejde dig igennem øvelserne.

Det er også derfor vi siger, at Pilates er ‘Body, Mind & Spirit’. Det er en trebenet taburet, hvor fokus er fordelt mellem både styrketræning af krop og sind og en filosofi, der forhåbentlig rækker langt ud over træningslokalet.

Vil du gerne prøve om Pilates er noget for dig? Så kan du i Lyngby eller i Ringsted prøve 3 gange på måttehold til 250 kr eller starte på den bedste måde, med 3 gange privat og gratis adgang på måttehold og Tower class i en hel måned for 1495 kr.

Løb med Pilates B – og så er det helt GRATIS!

,

Løb med Pilates B igennem forår og sommer! Og så er det helt gratis!

Disse hold er helt gratis for dig, som træner hos os i Lyngby eller Ringsted. Hvordan og hvor meget du træner, det betyder ikke noget, du skal blot have en profil i vores bookingssystem så du kan tilmelde dig.

Holdet er tilrettelagt med henblik på dig som kan løbe 0-5 km eller blot gerne vil have nogen at løbe sammen med. Vi laver skiftevis bakkeløb og intervalløb, fartleje og tekniktræning.

 

I Lyngby løber vi hver torsdag kl. 16.30-17 og kl. 17-17.30

I Ringsted løber vi hver tirsdag kl. 16.30-17 og kl. 17-17.30

Kom og løb med os!

Book dit hold til på torsdag i Lyngby her:
https://clients.mindbodyonline.com/classic/ws…

Book dit hold fra tirsdag 1. maj i Ringsted her:
https://clients.mindbodyonline.com/classic/ws…

Job og krop – hvordan kan du forebygge skader og gener på jobbet?

Invester i din fremtid

“Hvad arbejder du med?” Hvis kroppen skal holde til at arbejde mange år endnu og med udsigt til, at vi alle bliver over 90 år, så er det nødvendigt, at du investere i din sundhed og velvære i god tid hvis du vil bevare livskvaliteten hele vejen igennem livet. Joseph Pilates, mente allerede i 1940´erne, at vores krop blev forældet alt for tidligt, at vores bedste alder burde være i 70´erne og at vi burde leve i mere end 100 år.

Undersøgelser viser, at blot to minutters let styrketræning om dagen, kan forebygge smerter i muskel, led og skelet og at gevinsten forøges jo mere du træner*. Så prøv at forestille dig, hvad en hel times Pilates kan gøre for dig.

Vi er specialister i Pilates, og vi fokuserer på hvordan du kan tage denne viden og kropsforståelse som du får hos os med dig i dine andre gøremål og aktiviteter i hverdagen, på arbejdet eller i fritiden. Om du er stewardesse, sygeplejerske, jurist, topleder, kiropraktor, bedsteforældre, rengøringsassistent eller ja, Pilates instruktør, så er det vigtigt, at du tænker over hvordan du bruger din krop for undgå at lave skader på dig selv.

Det er ikke underligt, at mennesker får smerter af stillesiddende arbejde ved en computer, da vi er skabt til at skaffe og jage vores egen føde ude i naturen. Ved computerarbejde er der ikke mange muligheder for variation, hvilket ofte medfører fastlåste stillinger med smerter og gener til følge.

Tag for eksempel vore nakke som er særligt udsat. Ofte er vores arbejdsplads indrettet af hensyn til at øjnene får den bedst mulige afstand og vinkel til computerskærmen, som ikke nødvendigvis giver de bedste forhold for nakken. Nakkens muskulatur og led spiller nøje sammen med sammen med øjets muskulatur og synet.

Dette kan eksempelvis resultere i, at længere tids fastlåst stilling foran computeren tvinger nakken til at spænde op for at hjælpe øjet til at fokusere på det intense arbejde foran computeren. Følgevirkningerne kan vise sig som stivhed og smerter i nakke og måske hovedpine.

Skulderen belastes ligeledes i denne situation. Muskulaturen omkring skulderblad, over- og underarme skal fiksere de store led og muskler således, at du kan udføre de små fine bevægelser nødvendige for at ramme de rigtige taster eller bevæge musen præcist. Dette giver udover arm- og skuldersmerter også spændinger og nedsat bevægefrihed af armen. Senere kan der komme smerter i albueleddet, der igen kan udvikle sig til irritation/betændelsestilstand, der hvor musklerne hæfter til knoglen. Dette kender du måske som tennisalbue eller mussealbue?

Computerarbejde belaster samlet set ikke vores muskler særligt meget. Det der beskadiger musklerne, er det statiske og koncentriske arbejde uden brug af ilt, det såkaldte anaerobe arbejde. Når den type arbejde varer ved over længere tid, så ”dør” muskelfibrene. Den gode nyhed er, at der dannes nye muskelfibre, når musklen igen får ilt og arbejder aktivt (aerobt dynamisk arbejde). Derfor er det rigtigt vigtigt, at være fysisk aktiv så mange timer som muligt hver dag og endnu mere vigtigt for dig med kontor arbejde, at passe din træning.

Der findes ingen korrekte arbejdsstillinger, men variationen af stillingerne sørger for at der kommer blodforsyning til musklerne og for, at du ikke belaster kroppen ensidigt. Når der er god blodgennemstrømningen i musklerne bevirker det, at affaldsstoffer fjernes og ny næring og ilt tilføres. Tænk på det som, at den næste arbejdsstilling er den bedste arbejdsstilling.

En alarm eller en automatisk pauseskærm på din computer, kan være en god ide til at minde dig om at skifte fra f.eks. siddende til stående arbejdsstilling og omvendt.

Husk også, at et stort arbejdspres kan være skyld i dine fysiske smerter og gener – både fordi du glemmer at lytte til din krop, men også som psykosomatisk symptom.

Ubehag ved længere tids statisk arbejde, burde få os alle til at ændre stilling, men stort arbejdspres og engagement med at løse en opgave, kan nemt få os til at glemme hensynet til os selv. – Kender du også det?

Ved smerter og gener er det vigtigt ikke at være bange for at bevæge sig. At bevæge led og muskler sørger for, at de ikke bliver svage eller stive hvilket kan føre til forværring af smerterne. Du skal også huske, at al bevægelse er bedre end ingen bevægelse – men, ikke alle bevægelser er lige gode.

Vi kender alle til begrebet ” en forkert bevægelse”. Ofte bruger vi det om situationer, hvor vi får ondt af at lave en bevægelse. Det kan være en forstrækning eller et hold i ryggen. Det er derfor også vigtigt at tænke kvalitet ind i bevægelserne. Kvalitet som bevirker, at du har god kropskontrol og dermed kan styre uden om den ”forkerte bevægelse”. En god metode til at lære dette er Pilates.

 

 

Læs mere

GRATIS INTRODAG I LYNGBY 6. JANUAR 2018

, , , , , ,

Lørdag 6. januar kl. 11-12.30 invitere Pilates B i Bondebyen i Kgs. Lyngby til gratis introdag, hvor du vil have mulighed for at prøve klassisk Pilates og stille alle dine spørgsmål.

Der vil være to instruktører til stede, Anja de Neergaard og Sara Schytz. Vi starter med en kort introduktion til Pilates efterfulgt af en træningstime.

Du er velkommen både hvis du overvejer at begynde hos os, eller hvis blot du er nysgerrig og har lyst til at møde os!

På dagen vil der være gode tilbud på produkter og tøj fra KARMAMEJU, SERENDIPITY og PILATES NERD samt på træning hvis du har fået blod på tanden.

Vi håber at se rigtig mange – du må meget gerne tilmelde dig til arrangementet HER!

Lav dit eget personlige gavekort til Pilates B ONLINE idag!

,

Giv en gave som luner langt ind i 2018 – Lav dit eget personlige gavekort til Pilates B lige her og online. Det er super nemt og resultatet bliver flot. Gavekortet kan anvendes både til træning i Ringsted og Lyngby og til træningstøj og produkter i Lyngby.

Vi tilbyder træning til mænd og kvinder, stor og lille, mor med baby, gravide, bedstemor, bedstefar og alt derimellem.

Klik dig videre her og hav det i din in-box med det samme!

OBS! Ny dato: Efterfødselshold opstart 29/1 2018 – Gravide opstart 4/1 2018 i Kgs. Lyngby

, ,

Hos Pilates B, har vi de sidste 5 år tilbudt træning for dig som er gravid og genoptræning efter fødslen  – Vi syntes det er så skønt at træne med dig midt i denne helt særlige tid, og vi ved præcist hvad du går i gennem og hvordan du trænes sikkert og effektivt.

Gravidhold Lyngby:

Onsdag kl. 16-17 – 8 gange på lukket hold 1.295 kr.

Efterfødselshold Lyngby:

Starter Torsdag 27/11-22 kl. 11.00-12.00 – 8 gange på lukket hold 1.495 kr.

 

Ønsker du ikke at træne på et hold, men privat og når det passer dig? Så kontakt os for nærmere vejledning.

For tilmelding til hold i Lyngby, så kan du booke via dette link! Eller skriv til info@pilatesb.dk

Træningsweekend Wunda Chair 20-21/1 2018

, , ,

Træningsweekend, Wunda Chair lør-søn 20-21/1 2018

Pilates B, Kgs. Lyngby

Dette er et træningsforløb for dig der er dybt passioneret omkring Pilates og elsker alt hvad det gør ved din krop og gerne vil gå lidt mere i dybden med de klassiske øvelser og bliver klogere på, hvad metoden egentlig kan. Du kan enten være med på alle syv weekends, eller vælge dem som passer dig.

På en Pilates uddannelse er fokus på teori og det at undervise andre – på dette forløb, handler det om teknikken, øvelserne, filosofien og Pilates metoden i sin rene form. Forløbet er praktisk orienteret uden eksaminer eller krav til observationstimer, så forbered dig på at får trænet en masse, sved på panden og ømme muskler. Efter endt forløb vil du modtage et bevis på gennemførelse af den intensive træning, men det er ikke en uddannelse til Pilates instruktør. Hvis du er interesseret i en egentlig uddannelse, kontakt da på sara@pilatesb.dk.

Weekend 4   – kort beskrivelse

Denne weekend handler om Wunda chair , også kaldet ”The home Reformer” og om High Chair og en lille smule om Arm chair. Vi gennemgår alle øvelser helt ned i detaljen og sammenligner med den tilsvarende øvelse på Reformeren. Vi taler også om, hvordan øvelserne passer ind i systemet og i Pilatesmetoden. Der bliver også tid, til en kort repetition af Pilates principperne og af åndedrættet. Vi går i denne weekend lidt dybere ind i linierne i kroppen, hvad er vigtigt og hvad er ikke og hvordan du vælger du bedst fod og håndposition i en given øvelse? Vi slutter med at vise Romanas Chairs.

Pris: 3200 kr for een weekend, 9000 kr for tre weekends, 18.000 kr for syv weekends.

LÆS HELE PROGRAMMET HER!