Fra smertehelvede til smertefri
Fra kroniske smerter til en krop i kontrol
Sofie er en stærk og viljefast kvinde. Efter et langt og sejt smerteforløb, har hun fundet træningsformer, der virker for hende. Det har givet hende kropskontrollen og friheden tilbage. Læs hele hendes historie om kroniske smerter, depression, genoptræning og hendes fascination af Pilates.
Smerterne tog over
I tiden efter Sofie havde født sit andet barn kunne hun næsten ikke gå på grund af smerter i ryggen. ”Jeg kunne hverken stå eller sidde, det gjorde ondt hele tiden.” Smerterne gjorde det umuligt for Sofie at bære sin lille dreng. Det var heller ikke muligt at gå op ad trapper, så familien måtte flytte. Sofie havde haft bækkenløsning i begge graviditeter. Ved sidste graviditet var hun sengeliggende de sidste to måneder. Under denne fødsel fik hun en diskusprolaps, og det blev starten på livet som mor til to og starten på smertehelvede.
Kroniske smerter endte i depression
De konstante jag og smerter Sofie oplevede i ryggen, viste sig at skyldes Modic forandringer (knogleforandringer i ryghvirvlerne) efter diskusprolapsen. På det tidspunkt vidste ingen, at smerterne var en kombination af flere ting. Smerterne bare fortsatte og forklaringen udeblev.
Det resulterede i, at Sofie efter halvandet år blev indlagt med en depression. ”Det psykiske satte en stopper for udredningen af smerterne i ryggen. På grund af depressionen, troede lægerne at smerterne kunne være psykiske. De afventede med den videre udredning, indtil jeg var psykisk stabil”, fortæller Sofie.
Pilates – træning uden forværring
Det var en tysk veninde, som foreslog Sofie at prøve Pilates. ”De kontrollerede bevægelse og de liggende øvelser på måtten virkede overskuelige i forhold til mine smerter. Så jeg startede hos Pilates B.”
I to år havde Sofie været sengeliggende. Den eneste aktivitet var aflevering og hentning af børn, der oftest var helt uoverskuelig. Hun startede op på et Pilates B måttehold. ”Øvelserne var overskuelige, fordi de alle kunne udføres på flere forskellige niveauer.” Sofie opdagede, at hun kunne træne Pilates, uden at smerterne blev værre. Det havde ikke tidligere været muligt at finde en måde at træne på, som ikke forværrede smerterne.
Træning blev et frirum
Sofie startede også til privat timer hos Pilates B, og det rykkede virkelig. ”Her var det muligt i højere grad at prøve os frem og se, hvordan øvelserne føltes. Pludselig var det muligt at træne en time og få pulsen lidt op, rørt kroppen uden at få mere ondt bagefter”, fortæller Sofie. På trods af stivhed i kroppen, begyndte hun at fornemme fremgang.
Sideløbende med Pilates havde Sofie også genoptaget ønsket om at kunne gå en tur. ”Jeg startede i det helt små, med at gå rundt i huset. Angsten for ikke at kunne komme hjem, på grund af smerter, fyldte meget hos mig.” Stille og roligt, og med hjælp fra en skridttæller, blev det muligt for Sofie at gå 10.000 skridt om dagen. Ugens træning bestod nu i gåture samt et måttehold og en privat time hos Pilates B, oftest på reformer eller Cadillac.
Gradvis blev Sofie bedre både fysiske og psykiske. ” Pilates blev mit meditative frirum. Fra at have følt mig fanget i min egen krop på grund af de mange smertet, fornemmede jeg en ny frihed. Kroppen begyndte at fungere og min kropsbevidsthed var på vej tilbage.”
God form og ny hofte
Det skulle vise sig, at smerterne ikke var helt forbi. Lægerne fandt ud af, at Sofie også havde slidgigt i hoften, hoftedysplasi. Normalt er det noget, børn bliver testet for lige efter fødslen, men det var ikke blevet opdaget hos Sofie. ”Jeg skulle tabe ti kilo og have det psykisk bedre, før jeg kunne få en ny hofte” fortæller hun. Med GLAD træning (træning af slidgigt), gåture og Pilates fik hun god træning og opbygget muskler før operationen. ” I Pilates – og især på Reformeren – kunne jeg kontrollere bevægelser og muskelkædereaktioner. På den måde kunne jeg træne hoften og samtidig bruge coremusklerne, så lænden var beskyttet”, forklarer Sofie.
Hurtigt tilbage på sporet
Efter ca. 2 år fik Sofie en ny hofte. Træningen viste sig at være en stor fordel i forhold til, hvor hurtigt hun var klar igen efter operationen. Allerede to en halv uge efter operationen havde hun smidt krykkerne. Hun var tilbage i studiet hos Pilates B efter halvanden måned. I dag har Sofie været smertefri i et år.
”Jeg er stiv i hoften og stiv i leddene og min balance er ikke så god. Men jeg er helt smertefri og jeg føler mig stærk i kroppen”, siger Sofie. Den manglende smidighed og balance er ikke bare noget hun accepterer. ”Jeg vil hele tiden mærke fremgang. Jeg bliver helt høj af at have kontrollen over bevægelserne og at kunne gøre øvelserne rigtigt”, fortæller hun.
Derfor valgte Sofie for et par år siden at tage måtteinstruktøruddannelsen hos Den Danske Pilatesskole. ”Jeg er meget interesseret i metoden og teorien, og det man kan med Pilates. Når man er i smerte, har man ikke kontrollen over bevægelser, finmotorik og balance. Pilates er kontrol i bevægelserne.”
Vil du også gerne hurtigt igang med din træning hos Pilates B? Så læs mere her!