Indlæg

Ballerinaen sprang ud som råstærk instruktør

, , , ,

En ulykke sendte Cassandra i en ny retning

“Mit store ønske var, at blive danser så jeg brugte al min fritid på dans efter skole.  Jeg dansede klassisk ballet, senere contemporary dans og jazz” fortæller Cassandra.

“Men som 15 årig brækkede jeg nakken og tilbragte 2 uger på hospitalet iført hals- og ryg krave. Jeg måtte absolut intet lave i 2 måneder.  I skolen havde jeg valgt dans som liniefag, og nu kunne jeg slet ikke danse. I et halvt år kunne jeg ikke træne, men så begyndte min træner at give mig nogle få Pilates øvelser. Det holdt min krop i gang.

Det var vigtigt for mig at komme gennem min eksamen i dans og jeg bestod. Men jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne blive optaget i et dansekompagni”.

 

Pilates træning til en brækket nakke

Efter to år, hvor Cassandra havde prøvet at gøre karriere indenfor sang og en lille smule dans, besluttede hun en dag at skifte retning. Cassandra tog en BASI-Pilates uddannelse i Pretoria i Syd-Afrika hvor hun er fra og underviste her i mere end 5 år. Det Pilates træningen havde gjort for hende, ville hun gerne være med til at give videre til andre. 

“Jeg bliver tjekket hvert år, og lægerne kan næsten ikke tro på alt det jeg kan gøre. 

Jeg kan stå på hovedet. Jeg lægger ikke vægten på mit hoved, jeg holder det i mine arme – snyder lidt på en måde. Men jeg er i stand til at fordele hele vægten af min krop, fordi jeg har bevidstheden i kroppen nu. 

Det er styrken ved Pilates – alt er forbundet. 

Når jeg bevæger mit hoved er det ikke bare mit hoved der bevæger sig. Det er hele min krop der er opmærksom”. 

Fra Indien til Lyngby

For sjov begyndte Cassandra også at dyrke yoga i 2015. For at blive certificeret yoga instruktør, rejste hun til Goa i Indien. Alene, for første gang i sit liv. Under opholdet fik Cassandra øje på manden med de blå øjne, han var fra Danmark.  

Cassandra rejste tilbage til Sydafrika, det viste sig at være kompliceret at få opholdstilladelse i Danmark. I 2017 lykkedes det og sidste år blev Cassandra gift med Simon. 

Styrken ved klassisk Pilates

“Da jeg begyndte at arbejde i Pilates B som instruktør var klassisk Pilates et helt nyt bekendtskab. Men jeg er vild med det. 

Der er en stor forskel på BASI-Pilates og klassisk Pilates. BASI-Pilates er mere opdelt i isolerede bevægelser end Joe Pilates nogensinde gjorde. 

Man tager en bevægelse og opdeler den i tre. Derfor er der mange flere isolerede øvelser, hvilket er langt fra Joe’s intentioner. 

Jeg ved godt at denne form kan bruges indenfor genoptræning og den hjalp også mig, men det er ikke sådan Joe Pilates har tænkt. I BASI-Pilates varmer du op, fortsætter med footwork, videre til abdominals, legsprings, hipwork, spine, så armene, hele kroppen, sidebends og til sidst back-extension. Du går aldrig fra en muskelgruppe til den næste, men arbejder færdig med alle øvelser for fx. maven førend du går videre til næste sekvens. I klassisk Pilates skiftes bevidst imellem de forskellige bevægelser og muskelgrupper og alle bevægelser er helkrops bevægelser. 

I klassisk Pilates kan du godt lave back-extension i begyndelsen af træningen. For når din ryg er varm, så kan du bruge musklerne i fx. en Teaser. Ja, hovedfokus i Teaseren er mavemusklerne, men bruger du også ryggen holder det dit brystparti åbent og du får den berømte forlængelse af rygsøjlen i øvelsen. 

En smertefri krop skal ikke have øvelserne brækket over, da det begrænser friheden i bevægelsen og kan give øget spændinger og dermed smerter”. 

Selvom Cassandra allerede har stor erfaring i at undervise i Pilates valgte hun at tage uddannelsen som instruktør hos Pilates B og Den Danske Pilatesskole. Den måde Sara Schytz formidler Joseph Pilates øvelserne på, har vist Cassandra en helt anden opfattelse af Pilates som hun gerne vil fordybe sig i.  

At bruge hele kroppen til at styrke og forbedre de svage områder. 

Udover Pilates underviser Cassandra også i Yoga hos os i Lyngby. 

Du kan se og høre Cassandra fortælle om hendes ulykke og genoptræning på Pilates B YouTube side her!

Hvorfor gør vi, som vi gør hos Pilates B?

,

Sara Schytz, Ejer

Svaret er ret enkelt, fordi det virker så godt! Simpelt? Ja! Og det er okay.
Klassisk Pilates er en workout – en træning for kroppen, hvor der arbejdes med helhedsbevægelser og muskelkædereaktioner. Knapt så simpelt? Ja! Og det er også okay!

Når du kommer hos os de første par gange, får du tingene serveret så simpelt og let som muligt. Det gør, at du kommer godt fra start og får lov til at bevæge dig, fordi det føles så godt! I takt med, at du træner mere og kommer mere ind i det, vil du blive præsenteret for flere og flere detaljer, som vi vurderer, at du er klar til at modtage.

I klassisk Pilates arbejder vi systematisk med Pilatesmetoden, så du får du lov til at bevæge dig og få sved på panden med kontrol og på en sikker og skånsom måde. Vi vurderer hele tiden, om du er klar til næste øvelse, og hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig at lave. Vi starter med at opbygge en hvis grundstyrke og stabilitet hos dig, førend du bliver udfordret i ydre positioner og bagoverbøjninger. Fordi vi arbejder med det klassiske system og opbygning af en træningssession, er det let at se fremgang og forbedringer, og det er let at navigere i, hvornår det er for meget, og der skal justeres lidt ned igen.

For at opbygge muskelmasse og kondition, er det nødvendigt, at musklerne arbejder, at du får varmen og pulsen op, og at du yder det du kan, mens du træner. Vi laver altid få gentagelser og udmatter ikke muskulaturen, hvilket er grunden til, at dine muskler bliver lange og slanke istedet for korte og bulede. Du vil stadig få en markeret krop med synlige muskelaftegninger, men på en meget naturlig og elegant måde. Du kommer hurtigt til at se sund og fit ud, når du dyrker klassisk Pilates.

Har du nogle specielle behov, ønsker eller mål, så hjælper vi dig også gerne med det. Som med al anden form for træning, så giver 1 gang om ugen dig et vedligehold af kroppen, og du vil føle dig godt tilpas 2-4 dage efter din træning. 2 gange træning om ugen, så er du faktisk dækket ind med et konstant godt velvære, du vil se at din fysiske fremtoning forbedres, og du vil opleve, hvordan din kropsholdning hurtigt rettes op. Ja, mange oplever at blive 1-3 cm højere det første års tid, de træner Pilates på den måde, som vi gør det. Ved 3-4 gange Pilates om ugen er du rigtig godt på vej til en helt ny og stærk krop, hvor du også begynder at være stærk nok til at lave nogle af de mere udfordrende og krævende øvelser, og du vil se, hvordan kroppen forandres. Fordi vi ikke udmatter muskulaturen, kan du sagtens træne Pilates hver dag, hvis det er det, du har lyst til!

Som noget nyt har vi åbnet op for 30 min. privattimer, hvilket har mange fordele og kan opfylde forskellige behov. Du kan fx. give dig selv en periode med 4 x 30 min. Pilates om ugen for at rykke på din form, enten i forbindelse med en sportspræstation eller som led i et større vægttab. 30 minutters træning er også rigeligt, hvis du lige har født eller lige er blevet opereret og derfor har brug for genoptræning. Der er også mange andre, som har glæde af dette, så kontakt os gerne for mere info, hvis du ikke føler, at du kan overskue eller har lyst til en hel times træning – så er der stadig masser af muligheder.

Hvis du vil endnu mere og gerne vil give dig selv et ordenligt boost, enten på din teknik eller form, så har vi en uge med 3 privat timer og fri adgang på hold i slut august. Hvis du overvejer en uddannelse som instruktør eller vil gøres klar til noget andet, så er dette en rigtig god måde for dig. Du kan læse mere om dette længere nede i nyhedsbrevet.

Hvis du er ny kunde hos os, så anbefaler vi, at du kontakter os for at få den bedste vejledning. Er du sund og rask og blot nysgerrig, så er du altid velkommen til at komme og prøve det gratis en gang på et hold. Det kan du gøre ved at oprette dig direkte i vores bookingsystem og tilmelde dig et hold.

Hvis du har skader, skavanker eller er syg på den ene eller anden måde, så er det vigtigt, at du henvender dig til os først, så vi kan sikre, at du får en god oplevelse og sørge får, at du får en egnet instruktør til dit behov. Vi går højt op i dit velbefindende, og vi ønsker at give dig den bedste Pilates træning, som du kan få.

Alt hvad vi gør har en begrundelse og en forklaring, og intet er blot tilfældigt og uden omtanke. Vi arbejder ud fra Pilates filosofi og ud fra et varmt hjerte, en masse teoretisk og praktisk viden – det vil vi gerne give videre til dig!

Nyt hold: Pilates for seniorer!

, ,

Den 11. maj starter vi et nyt måttehold med Pilates for seniorer. Vi vil sørge for en skånsom men effektiv træning af hele kroppen, og vi træner i et tempo, hvor alle kan være med.

Med regelmæssig Pilatestræning holdes bevægeapparatet ved lige samtidig med, at kroppen styrkes og smidigheden øges.

Vi træner altid på små hold, så der er tid til at sikre, at øvelserne udføres korrekt, så alle kan gå fra træningen med en god følelse i kroppen.

Tid & Sted: hver _MG_2692onsdag kl. 11-12 i vores hyggelige studie i Kgs. Lyngby.

Tilmelding: via bookingsystemet. Her kan du købe klippekort, som også kan bruges til andre hold.

Holdet vil være et åbent hold, hvor man kan melde sig til fra gang til gang.

Pris: 1 klip per gang

Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på info@pilatesb.dk