Indlæg

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

,

Fra Tower til toppen af Kilimanjaro

Gennem de sidste 5 år har Helle Fisker trænet hver uge hos Pilates B. Effekten af træningen mærkede hun tydeligt denne sommer, da hun besteg Kilimanjaro sammen med sin mand.

At deltage på tre forskellige Pilates hold var, til hendes egen overraskelse, nok til at blive så stærk, at hun kunne gennemføre turen og på toppen, ovenikøbet brillere med en TEASER, den klassiske styrke/balance øvelse.

Der var “Åbent Hus” i Lyngby og Helle tænkte at “det her, kunne da godt være noget for mig.” To år forinden havde hun læderet to sener i foden og der var ikke rigtig nogen lægelig behandling som kunne bedre det.

Helle havde dyrket mini-triatlon, men havde svært ved at træne med skaderne. “Så jeg humpede rundt i den periode og gjorde ingenting, men trængte bare til at lave noget. Da jeg blev opmærksom på Pilates B ́s “Åbent Hus” tænkte jeg, det nok ikke var så hårdt for fødderne.
Jeg havde gået i et motionscenter og havde klassificeret Pilates som noget, der ikke var særlig hårdt at udføre, men som nok heller ikke battede. Det kunne være en måde at komme igang på. Derfor startede jeg” fortæller Helle.

Effekten af træningen og de små hold

“Jeg gik en time om ugen og kunne jeg mærke en enorm effekt i min krop. Det var ikke sådan en walk in the park, som jeg havde regnet med. Det her har noget, som et almindeligt motionscenter ikke kan tilbyde. Den fokus der er og så få deltagere på hvert hold. instruktøren er virkelig over en og sørger for man ikke gør det forkert og ikke overbelaster led og sener.

Da jeg havde gået et årstid, overvejede jeg at øge træningen til 2 timer om ugen. Det var så motiverende at se, hvor meget jeg havde fået ud af bare en time, så hvad kunne to timer så ikke betyde?

Mine fødder har jeg slet ingen problemer med siden, ingen inflammation overhovedet og jeg har tabt mig og føler mig bare bedre tilpas i min krop.

At få en harmonisk krop

Jeg har nogle punkter hvor jeg er meget stærk og så har jeg nogle svage, det er en form for ubalance, som jeg træner på at få udjævnet. Det er mine træningsmål. At komme i balance.

Turen til Kilimanjaro

For 7 år siden sagde min mand at han godt kunne tænke sig at gå til toppen af Kilimanjaro og der sagde jeg: Fint, det gør du bare. Da jeg så begyndte at træne her, og fik det bedre i min krop, var vi en tur til Guatemala. Det var bare et en-dages hike, men man vandrede alligevel 2000 højde-meter op. Det klarede jeg ret godt, det var hårdt, men det kunne jeg godt. Så begyndte min mand at tale om Kilimanjaro igen. Jeg tænkte, at det MÅSKE kunne være realistisk. Men jeg turde ikke rigtigt tro på det.
Min mand er stærk, løber maraton, han er virkelig stærk”.

Helle besluttede at tage med, hvis hun ikke kunne klare turen, kunne han gå videre alene.“Jeg bliver bare i en af de camps der er på vejen, og så henter du mig på vejen ned. Men jeg overraskede både mig selv og ham, ved at være stærkt gående og jeg gik tempomæssigt op med ham. Vi var de første i lejren hver eneste dag. Så stærk er jeg blevet.

En teaser på toppen

Jeg har astma, derfor havde jeg lejet en flaske med ilt som var med. hvis det skulle gå galt. På vejen op fik jeg vejrtrækningsproblemer. Så vi sprang en overnatning over efter råd fra guiden. Så vi gik om natten, fordi det p.gr.a. kulden er meget bedre for min astma. Da det begyndte at blæse ved toppen kunne jeg slet ikke få noget luft ind, og toppen virkede uendelig langt væk, men pludselig var vi der.

Det sidste stykke går man på kanten af en vulkan så det er mere plant end man skulle tro, kun et par 1OO meters stigning. Man kunne vende ryggen til vinden og gå lidt i læ.

Da jeg nåede toppen havde Cassandra (instruktør hos Pilates B) sagt, hvis du når toppen må du lige lave noget Pilates for at fejre det. Og så stod vi der på toppen og jeg var pisketræt, men jeg tænkte, hvis jeg overhovedet kan løfte mine ben op i luften så laver jeg en teaser”. Billedet sendte Helle hjem til Pilates B så vi fik del i TEASEREN PÅ TOPPEN.

“Jeg har ikke trænet anderledes. Det var ikke et livsmål, jeg nød det hele vejen for min livsfilosofi er, at DET SKAL FØLES GODT og det var en fantastisk oplevelse. Vi skulle ha’ brugt to dage på at gå ned, men min mand ville ikke sove i telt mere, så vi gik ned. Da vi kom ned efter 7 timer rystede benene under mig.
Det der er så vildt at jeg bare har trænet almindeligt på mine pilates hold. Jeg har et mix af Semi-private, et Tower og et måttehold om ugen, så jeg har balance i min krop. For mig er det vigtigt at jeg træner så varieret som muligt. Jeg har ikke gået længere ture eller spist anderledes, jeg gik bare og sagde, går den så går den. Det har været en stor oplevelse. Jeg er overrasket over jeg gjorde det, og det siger meget om træningen.

Nu har jeg noget at gi’ til andre

Jeg overvejer at blive instruktør. For mig har det været en indre rejse og først nu er jeg klar til at kigge på andres kroppe. Jeg har haft de her skavanker jeg båret med mig, og haft et behov for at dykke ned i dem, og så har jeg valgt at lave en MBA, men nu føler jeg mig klar. Jeg starter her til februar. Nu synes jeg også jeg har noget at gi til andre, for jeg har mærket det på min egen krop. Man skal have overblikket til at se folk og deres kroppe og forskellige skavanker, som der jo er. Der er jeg nu, klar til at begive mig ud i det”.

 af Charlotte

Vil du træne med os? Så skriv til os eller kig ind i holdplanen for Lyngby eller Ringsted via knapper på forsiden her.