Yin Yoga
Hvis du endnu ikke har prøvet Yin Yoga, så er det tid til det! Yin er en restorativ form for Yoga, som har fundet sit fæste i Danmark. Det er ikke så kendt, som mange af de andre Yoga stilarter, men det har helt sikkert sin berettigelse i vores moderne samfund. De fleste lever et hektisk og travlt liv, hvor alt skal passes ind på alt for få timer i døgnet. Det at tillade sig selv, at være stille i sin egen krop, kan være meget intenst og provokerende.
Yin Yoga er for dig som løber, cykler, svømmer, har travlt, er stresset, ikke kan sove eller bare ønsker ro så kom og lad dine batterier op.
Det er en Yoga form, hvor de enkelte stillinger holdes længe og der bliver således løsnet op for ophobede spændinger i kroppen samtidig med at sindet falder til ro. Intensionen med øvelserne er at gå i dybden og påvirke bindevævet med fokus på områderne omkring hofter, lænd og hasemuskler. Det er en forholdsvis ny Yoga form, som er opfundet af Paul Grilley og er i de senere år blevet populært i hele verden. Alle kan være med og vi har alle brug for ro.
Ida Skytte, Yoga blogger hos ”Fitliving” har skrevet det så fint – ”Helt forenklet skal yin ses som modsætningen til yang, og tanken er, at de to sammen skaber balance. Yang er for eksempel: lys, energi, sommer, aktivitet, udadvendthed, handling, yderside, muskler. Yin er for eksempel: mørke, skygge, efterår, passivitet, indadvendthed, accept, hvile, hengivelse, kroppens led og bindevæv – det indre.
Ud fra det perspektiv står det hurtigt klart for mig, at mit liv altid har været meget yang – og dermed ude af balance. En tætpakket kalender, knald på karrieren, deadlines, planer, fester, blogging, venner omkring mig hele tiden, dynamiske yogaformer som Anusara og Vinyasa.
Armene over hovedet, fremad, opad, knald på. Så til min første yin-yogatime til en yogafestival sidste sommer i Sverige strittede min krop og mit hoved imod.
Pludselig skulle jeg bare ligge stille – uden at gøre noget som helst, uden at svede, uden at arbejde…
Jeg kunne slet ikke finde ud af det; det var helt nyt. Helt per automatik havde jeg lyst til at rette til, skabe handling i stillingen og stræbe efter et bestemt stræk af nogle bestemte muskler – opnå et eller andet med det samme. Jeg fik lyst til at råbe. Og flygte. Flygte ud af rummet og tilbage til min vante yogaform, der hylder fest, farver, glæde og handling. Tilbage til alt det, jeg var vant til. I stedet blev jeg. Overgav mig langsomt, lod musklerne slappe af, smeltede.
Trods modstanden tog jeg yogamåtten under armen og søgte allerede dagen efter tilbage til yin-yogaen igen. Jeg fornemmede, at min stærke reaktion nok var et tegn på, at jeg i stedet for at lukke øjnene for det hellere måtte vende tilbage til stilheden på gulvet og undersøge, hvad der fik mig til at stritte så voldsomt imod.” Du kan læse hele indlæg på Fitlivings hjemmeside.
Du kan dyrker Yin Yoga hos Pilates B mandag kl. 17-18.30 og tirsdag kl. 10-11 med Helle. Tilmeld dig www.pilatesb.dk tilmelding eller gå direkte til pilatesbshop.tictail.com.