ØGET FOKUS HOLD
Holdet med øget fokus, er effektiv træning hvor tempoet er lidt roligere og der er tid til, at spørge og tale sammen undervejs.
På dette hold træner vi din styrke, kondition og balance gennem en kombination af muskel- og kredsløbstræning samt balance- og koordinationsøvelser i Pilates. Den største forskel på dette hold og vores andre hold, det er, at tempoet er lidt langsommer, vi holder pauser undervejs og der er plads til, at du kan stille de spørgsmål som du har brug for, for at føle dig tryg i din træning. Og lattermusklerne vil med garanti også blive rørt – hvilket er en god ting, da det også aktivere dine mavemuskler.
Træningen foregår både i vores udstyr og gennem forskellige øvelser på gulvet. Holdene er små, så der er tid til den enkelte og tempoet er tilpasset så alle kan være med.
Med fysisk træning kan du forebygge fald, sygdom og funktionsproblemer, og skulle du alligevel blive ramt af sygdom eller skader, har du gennem træning allerede bedre muligheder for at kunne komme dig over dette igen.
__________
GRAVIDITETSHOLD
Holdet for dig, der er gravid og ønsker en sikker og effektiv træning af hele kroppen.
Her får du en times Pilates, hvor der tages særligt hensyn til din graviditet i takt med, at maven bliver større. Der er et øget fokus på åndedræt og kropsholdning og det vil hjælpe dig til en smertefri graviditet og en bedre fødsel, samt en hurtigere genoptræning efterfølgende.
Vi anbefaler at du starter på et almindeligt Pilates-hold lige så snart du planlægger at blive gravid og rykker over på Pilates for gravide, når du føler dig for besværet til at være med på de andre hold.
__________
EFTERFØDSELSHOLD
Har du født for nylig, og vil du gerne i gang med at træne igen? På vores efterfødselshold sørger vi for, at du får en god genoptræning efter din graviditet og fødsel.
Vi tilbyder dig og din baby lukkede efterfødselshold om formiddagen med god tid til både at få trænet selv, men også til snak og baby.
Det anbefales at starte 5-8 uger efter fødslen, afhængigt af den enkelte deltager. Hvis holdet ønsker det, kan der oprettes et forløb i direkte forlængelse, eller du kan rykke over på holdet Pilates med baby.
__________
PILATES MED BABY
Holdet består af en times Pilates, hvor du kan tage baby med.
Baby inddrages i enkelte af øvelserne og der er plads til, at du ammer og pusler undervejs, hvis nødvendigt.
På holdet er der særligt fokus på bækkenbund og mave, og der er primært fokus på mor.
Du kan starte 5-8 uger efter fødslen, men vi anbefaler, at du starter på vores efterfødselshold og så rykker over på dette hold bagefter. Hvis du er i tvivl om, hvilket hold der passer bedst til dig, og om du kan være med, så tøv ikke med at kontakte os og vi vil hjælpe dig på vej.
__________
PILATES RYGHOLD
Har du, eller har du haft, problemer med ryg eller nakke, så vil træning på vores ryghold måske være noget for dig.
På dette hold træner du sammen med vores fysioterapeuter, der også er Pilates-instruktører. Her er der fokus på at styrke benenes muskulatur samt at styrke og stabilisere ryggens og mavens muskulatur gennem varieret træning i både maskiner og på gulvet.
Inden opstart på holdet skal du til en forundersøgelse hos en af klinikkens fysioterapeuter. På baggrund af undersøgelsen vil fysioterapeuten vurdere om holdtræningen er relevant for dig. Herefter vil der blive lavet et træningsprogram specifikt til dig til brug på rygholdet.
Træning på rygholdet begynder typisk med fælles opvarmning, balanceøvelser og forskellige styrkende og stabiliserende øvelser i vores træningssal. Træningen her kan variere lidt fra gang til gang og fra hold til hold. Holdet indeholder bevægelse til musik, cirkeltræning, træning på bold eller elastik. Herefter fortsætter træningen med styrketræning, hvor du så træner efter dit individuelle tilrettelagte træningsprogram.
__________
Se holdplan Lyngby Se holdplan Ringsted