Har du altid ønsket dig, at få lov til, at fordybe dig i klassisk Pilates, men du er i tvivl, om en instruktøruddannelse er noget for dig? Eller er du allerede Pilates instruktør, men du føler, at du mangler lidt i din forståelse af øvelserne eller du har bare lyst til, at komme igennem det hele igen på en afslappet måde og uden pres fra eksaminer? Så er dette et træningsforløb for dig! Vi går i dybden med de klassiske øvelser og bliver klogere på, hvad metoden egentlig kan.
På en Pilates uddannelse er fokus på undervisningsteori og -teknik, på dette forløb handler det om teknikken i øvelserne, filosofien og Pilatesmetoden i sin rene form. Forløbet er praktisk orienteret uden eksaminer eller krav til observationstimer. Forbered dig på, at få trænet en masse, at få sved på panden og ømme muskler. Efter endt forløb vil du modtage et bevis på gennemførelse af den intensive træning, men det er ikke en uddannelse til Pilates instruktør. Hvis du er interesseret i en egentlig uddannelse, kontakt os da på sara@pilatesb.dk.
Datoer
Kursus 2017 opstart 23-24 september 2017 og slut juni 2018.
- 23.-24. september 2017 Modul 1 Klassisk Matwork
- 28.-29. oktober 2017 Modul 2 Klassisk Reformer – del 1
- 9.-10. december 2017 Modul 3 Klassisk Cadillac
- 20.-21. januar 2018 Modul 4 Klassisk Wunda Chair, High Chair og Arm Chair
- 3.-4. marts 2018 Modul 5 Klassisk Ladder Barrel, Mini Barrel og Spine Corrector
- 14.-15. april 2018 Modul 7 Klassisk Reformer – del 2
- 26.-27. maj 2018 Modul 8 Klassisk Small Gadjets
Kursus 2018 opstart august 2018 og slut januar 2019.
- 10.-11. august 2018 Modul 1 Klassisk Matwork
- 1. – 2. september 2018 Modul 2 Klassisk Reformer – del 1
- 14,-15. september 2018 Modul 3 Klassisk Cadillac
- 26.-27. oktober 2018 Modul 4 Klassisk Wunda Chair, High Chair og Arm Chair
- 16.-17. november 2018 Modul 5 Klassisk Ladder Barrel, Mini Barrel og Spine Corrector
- 7.-8. december 2018 Modul 6 Anatomi og fysiologi, Basis kursus
- 11.-12. januar 2019 Modul 7 Klassisk Reformer – del 2
- 26.-27. januar 2019 Modul 8 Klassisk Small Gadjets
Forløbet
Forløbet består af ialt 8 moduler, hvor vi mødes lørdag kl. 11-16 og søndag kl. 9-14, dvs. 10 timer pr. modul og 80 timer for det fulde forløb.
Der er ingen prøver eller hjemmearbejde og du kan vælge, at tage hele forløbet på en gang, tage modulerner i den rækkefølge de passer dig, eller hvis du allerede er uddannet Pilatesinstruktør så kan du blot vælge de moduler der har din interesse.
Hvis du ikke har den store erfaring på Pilatesudstyret, så skal du starte med modul 1. Du kan stadig godt være med videre, så skal du blot have 10 privattimer inden modul 2 og ca. 30 timer inden modul 5. Dette er for at sikre, at du kan udføre øvelserne på egnet niveau og at alle får tilstrækkeligt ud af det. For at deltage på Modul 7, så skal du have gennemført Modul 1-5 eller være instruktør i forvejen og have trænet side løbende så du fysisk er klar til dette niveau.
Pilates B træningsstudio er udstyret med det bedste klassiske udstyr på markedet. Primært fra Design By Basil og enkelt udstyr fra TecnoPilates og Pilates Scandinavia.
Hvis du allerede er i gang med din uddannelse, så kan du høre din udbyder, om de vil godkende disse træningsweekends som praktiktimer.
Hvad får du ud af det?
Du får en masse træning og kommer i topform! Samtidig får du styr på alle de tekniske detaljer i øvelserne, og vi går i detaljen med principperne og forståelsen af, hvordan og hvornår en øvelse slutter og starter. Dette forløb kan også være trin 1 til at tage springet til en Pilates uddannelse.
Vi fordyber os i alle de gode klassiske øvelser på alle apparater og du kommer igennem alle de klassiske øvelse som du vil blive udsat for i et evt. uddannelsesforløb – plus lidt ekstra så du får det fulde klassiske repertoire.
Udover teknikken i øvelserne, lærer du på forløbet den originale rækkefølge og rytme og om hvordan denne rytme hjælper dig til at udfører øvelserne korrekt. Her presser vi den sidste juice ud af alle øvelser så du ikke er i tvivl om hvor, hvordan og hvornår det skal mærkes de forskellige steder i kroppen. Du lærer også lidt om historien, filosofien, Pilates principperne, udstyret, vedligeholdelsen af udstyr og sikkerhed så du kan træne sikkert og ansvarligt selv uden en instruktør. Desuden lærer du hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med diverse skader og skavanker.
Hvis du tilmelder dig hele forløbet på en gang, så får du efter modul 2 også adgang til at træne på egen hånd i studiet på angivne tidspunkter hvor Sara Schytz er i studiet. Den gratis adgang gælder fra modul 2 til og med modul 8 i samme runde. Hvis du vælger, at udskyde moduler, så er du meget velkommen ti det uden merpris – dog gælder adgangen til egen træning kun igangværende forløb. Du skal registreres på forhånd til brug af udstyr og træningen foregår efter aftale.
Beskrivelse af modulerne
Modul 1
- Pilates historie, filosofi og principperne. Mat work – vi gennemgår alle øvelserne fra a-z og alle modifikationer, variationer og progressioner. Du lærer at bruge Magic Circle, håndvægte og små bolde til de klassiske øvelser. Introduktion til Reformeren og weekend 2, gennemgang af sikkerhed og hvordan man færdes i et studio miljø.
Modul 2
- Repetition af øvelserne fra Reformeren, gennemgang af sikkerhed og hvordan man færdes i et studio miljø. Vi fortsætter med Reformeren og du kommer igennem alle de hyppigst brugte øvelser i træningen som ikke sætter de store krav til din fysik. Denne weekend svarer til Ideal niveau i Romanas opdeling af hele Joseph Pilates repertoire. Introduktion til Cadillac. Visning af Romana som underviser på Reformer og Eve Gentrys træning, da hun genoptrænede efter fjernelse af bryst tilbage i 1950´erne.
Modul 3
- Cadillac/wall units – oprindeligt kaldet Rehab-table – du får et godt og bredt repertoire af alle øvelser på Cadillac og flere forskellige forslag til, hvordan du kan bygge en god træningsseance op lige fra genoptræning til topatlet. Introduktion til åndedrættet og hvordan du bruger det aktivt i din træning. Du lærer at se sammenhænge i øvelserne fra måtten, Reformeren og Cadillac. Visning af Romanas Cadillac.
Modul 4
- Wunda chair – ”Home Reformer” og High Chair – vi gennemgår alle øvelser og sammenligner med Reformeren. Repetion af Pilates principperne og åndedrættet. Vi går i denne weekend lidt dybere ind i alignment i kroppen og hvordan du vælger fod og håndposition i en given øvelse? Visning af Romanas Chairs.
Modul 5
- Barrels, barrels, barrels…. Mini barrels, ladder barrel og spine corrector! Et utal af fantastiske øvelser som virkelig gør noget godt for din nu ret veltrænede krop, dit åndedræt og fleksibilitet. Du får alle de variationer der findes og lærer hvordan du med fordel kan bruge en barrel derhjemme til at træne på. Vi snakker i detaljer om åndedrættet, flow og rytme og taler lidt om hvad barrels bruges til og hvad den gør godt for? Visning af samtale mellem Romana og Jay Grimes.
Modul 6
- Anataomi og fysiologi, basis kursus. På dette modul får du 10 timers grundkursus i bevægelsesrelevant fysiologi og anatomi. Der er ingen forudsætninger for at være med og du vil blive ført godt og sikkert igennem fagtermer og teori af kiropraktor og lektor fra Syd Dansk Universitetscenter, SDU, Janni Bang.
Modul 7
- Reformeren det fulde repertoire – nu er det ”serious business” og du får brug for alle de kompetencer og egenskaber som du har bygget op igennem forløbet, lige fra din styrke, til din fleksibilitet, din udholdenhed og stabilitet. Til denne weekend skal du være i god fysisk form og have lyst til at udfordre dig selv. Vi dykker ned i de mere avancerede øvelser og taler om hvor fokus, tyngdepunkt og rytmen skal ligge for at finde den gode kontrol hele vejen igennem.
Weekend 8
- Man skulle tro at du nu havde været igennem det hele? Men vi tilføjer lidt på Pedi-o-pole og hvordan du bruger alle de små apparater og hvad de gør godt for. Vi taler om, hvordan du bedst kan afslutte en træningsseance og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at vælge den ene måde frem for en anden. Desuden gennemgår vi Reformer øvelserne på måtten som inkluderer en masse stående variationer. Nu har du det store overblik over Pilates-metoden og vi kigger på ligheder og forskelle i øvelser og du får en god forståelse af, hvordan fjedrene arbejder og hvilken betydning det har for din træning og hvordan systemet så smukt hænger sammen. Visning af små sekvenser fra Romana til træning af ansigtsmuskulatur og andre små sjove detaljer som de færreste kender!
Pris
1 valgfrit modul – 3.200 d.kr
3 valgfrie moduler – 9.000 d.kr
Hele forløbet, 8 weekends – 18.000 d.kr.
- Gratis egen træning i studiet efter modul 2 og sparring undervejs
- Hvis du booker hele træningsforløbets, så får du 10% rabat på privattimer og hold i studiet og på deltagelse på Internationale workshops afholdt hos Pilates B under forløbet.
- Mulighed for, at tage modulerne når det passer dig. Der startes nye forløb min. en gang årligt.
Hvorfor vælge et forløb hos Sara Schytz?
Når du undervises af Sara, mærker du hendes store erfaring og du vil mærke venlighed, forståelse og respekt blandet med en god portion humor og hendes pædagogiske evne til at forklare tingene i dybden. Sara bruger præcise og brugbare hands-on rettelser og hendes sprog er direkte og let at forstå.
Sara vil præsentere dig for hvorfor vi gør tingene som vi gør i Pilates og du lærer at kombinere din intuition og viden i en perfekt blanding i valg af øvelser. Du vil få en masse ”a-ha” oplevelser undervejs i træningen og der er tid til, at du får forståelsen og teknikken ind i kroppen.
Sara Schytz brænder dybt for klassisk Pilates og er meget passioneret omkring træningen – hvad end det er at træne med mennesker under et genoptræningsforløb, mennesker som er fysisk stærke og fit som ønsker at forstå sin krop lidt bedre eller om det er at uddanne nye instruktører. Du vil blive mødt med åbenhed og hjertevarme og en stor forståelse af krop og sind. Der er altid plads til et spørgsmål til og Sara vil svare dig så godt som muligt og hjælpe dig til, selv at finde svarerne så du kan bruge dette videre i din egen træning og undervisning.
Sara blander sin brede faglige viden med en stor portion intuition og du vil få åbne og ærlige svar. Der vil generøst blive delt ud af fif og detaljer, som hun har tilegnet sig igennem et utal af uddannelser, kurser, workshops og træningsforløb med mange af de ”grand-old” og erfarne Pilates udøvere, bl.a. Shari Berkowitz, Bob Liekens, Jay Grimes, MeJo Wiggens , Siri D Galliano, Karen Frischmann, Amy Kellow og Gloria Gaspari.
Alle disse undervisere har hver især bidraget til, at Sara forstår metoden til fulde og kan navigere frit i Pilates i hendes arbejde med kroppen. Sara er i konstant bevægelse og søger hele tiden ny viden og ny inspiration til glæde for hende selv, studiet, hendes team og dig som kunde eller deltager på træningsforløb eller uddannelse.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at skrive til info@pilatesb.dk. Har du spørgsmål til forløbet, henvend dig da meget gerne til en snak.
Pilates B byder alle retninger velkommen til træning og workshops – så lige meget hvem du er, vil du blive budt velkommen med åbne arme, udvist respekt og professionalisme, og med fuld forståelse for vores forskellig baggrunde og erfaringsniveau.
Jeg glæder mig til at træne med dig og til at guide dig igennem din Pilates udvikling!
Vi ses i studiet!
Sara Schytz